børn der passes hjemme. Brug for mening

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Synets da at t lyder som en rigtig dejlig beslutning!! Ka overhovedet ik se problemet i det, hvis de ka få det til at hænge sammen. 

Når først ungerne er startet i skole, er det slut med at sove længe, tage på spontane ture ud i det blå og bare nyde hinanden, andet end i ferie! Vh stine

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Et års tid før skolealderen synes jeg, det er en rigtig klog ide at lade sit barn komme i børnehave og lære at fungere i en større gruppe af børn på hverdagsbasis. Men indtil da er der da intet, der taler imod, at børn passes hjemme. Det er i bund og grund det naturligste i verden - vi institutionaliserer vel primært vores børn fra små for at kunne passe vores job - ikke for deres skyld. 

Jeg ville ikke selv være god til at gå hjemme, men al respekt for dem, der vil og har mulighed for at træffe det valg. Man skulle jo næsten tro, med de negative reaktioner, at børn født før kvindernes entré på arbejdsmarkedet var forskruede og omsorgssvigtede. 

Jeg har altid haft mine hjemme,dog ikke i børnehavenalderen.

Og så længe man sørger for socialt samværd med andre børn i f.eks legestue kan jeg ikke se andet end win-win.

Mhs til at skulle forsvare ens valg-

Så mener mange at det er deres pligt at pådutte andre deres usikkerhed og dårlige samvittighed over at deres børn måske ikke ser mor/far så meget som ønskeligt.

Mange forældre bliver provokerede af at nogen har muligheden for at give deres børn en stille og rolig hverdag,og så bliver det hurtigt til at man skal forklare og forsvare ens valg.

Lidt lige som når man er på slankekur,så skal ens buttede veninde altid lige forsøge at overbevise en om at man har valgt forkert,og at chokolade slet ikke feder .

Det lyder som en fin ting for mig. Men nu var min mor også hjemmegående da jeg var lille, så er måske lidt på forkant med tanken

Jeg har aldrig gået i dagpleje eller vuggestue eller børnehave. Jeg gik hjemme ved min mor. Jeg kom så i legestue nogle gange om ugen, men det var også det. Og jeg er altså et helt normalt fungerende menneske i dag 

Man skal gøre det man selv føler er mest rigtigt for sine børn og sin familie. Og hvis det er at passe børnene hjemme, skal man gøre det

De er da heldige, at de har den mulighed.

Hvis det var økonomisk muligt, tror jeg, mange flere ville gøre det samme!

Sålænge man har resurserne til at lade børnene udforske verden omkring sig og til at kunne ivaretage deres muligheder for social udvikling med jævnaldrerne, ser jeg ikke noget galt i det.

Jeg ville nu uanset overveje en eller anden form for børnehavetilknytning det sidste år før skolestart for ikke at få en alt for voldsom overgang til den tid. - Men det behøver jo ikke at være fuld tid hver dag.

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Hmmm, den er svær. Hvis forældrene er meget opmærksomme på at børnene danner sociale bånd med jævnaldrende (og her mener jeg ikke bare leger med i legestue, men deciderede venskaber) og at børnene oplever hvordan det er at fungere socialt i større grupper jævnligt, så synes jeg at det er super positivt. Faren er jo blot at børnene i et eller andet omfang vil blive socialt afsondrede... Men hvis man kan undgå det, ser jeg intet problem.

Det er da fantastisk at muligheden er der for dem, og hvis de har lyst til det, skal de da endelig bare gøre det og være ligeglade med hvad andre mener!

Men her kommer lige et par tanker fra en som selv har været passet hjemme:
Jeg blev passet hjemme indtil skolen. Kom i legestue et par gange om ugen, og manglede bestemt ikke socialt input, og har gode minder derfra , men følte klart at jeg blev sat lidt i baggrunden i bh klasse da mange fra min klasse jo kendte hinanden fra bh af. Jeg gik heller ikke i SFO og derfor havde jeg i de første klasser lidt svært ved at finde mig til rette.. Blev nok lidt "nørden" der gik mest op i skolen og lektierne i de første par år.. Det gik over og jeg dannede heldigvis mange gode venskaber, men min erfaring var bare at børnene legede med de vante kammerater fra bh..

Jeg svarer lige jer alle sådan helt. Tak for alle jeres svar, jeg er glad for at i har nogenlunde sammen mening som mig 

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Jeg har aldrig gået i dagpleje eller børnehave, jeg kom direkte i skole, og synes da bestemt ikke jeg er blevet ødelagt