3 mdr. baby græder, når hun ser bedstemor?

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

Smilehul skriver:

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

 

 

 

sådan blev min datter også lige pludselig omkring de 3måneder. Hun fik det utrolig svært ved fremmede mennesker og hvis hun ikke lige havde mor eller far i nærheden så brød helved løs! Der er ikke noget galt i at de er lidt forbeholdne overfor fremmede og det skal man respektere, dog uden at forstærke dem i deres frygt, men evt lad hende lige se bedstemor og-far an fra din arm, så kan det være at hun opdager at de ikke er så farlige ;-) det virkede i hvert fald her og min pige er så småt vokset fra det igen. Hun skal stadig lige se folk an, og lige se hvor mor og far er men hun bryder ikke ud i gråd længere. Hun er 7,5måned nu.

Dulgretz skriver:

sådan blev min datter også lige pludselig omkring de 3måneder. Hun fik det utrolig svært ved fremmede mennesker og hvis hun ikke lige havde mor eller far i nærheden så brød helved løs! Der er ikke noget galt i at de er lidt forbeholdne overfor fremmede og det skal man respektere, dog uden at forstærke dem i deres frygt, men evt lad hende lige se bedstemor og-far an fra din arm, så kan det være at hun opdager at de ikke er så farlige ;-) det virkede i hvert fald her og min pige er så småt vokset fra det igen. Hun skal stadig lige se folk an, og lige se hvor mor og far er men hun bryder ikke ud i gråd længere. Hun er 7,5måned nu.

Puhaa, er da glad for, at jeg ikke er den eneste - for den følelse er altså langt fra den bedste at stå med 

Hun var dog i mine arme, da de kom ind og så gik det bare helt galt - hun var ikke til at få til ro. Hun begyndte bare at græde vildt meget og vred sig og så snart hun sagde noget, var det bare  

Smilehul skriver:

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

 

 

 

Smilehul skriver:

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

 

 

 

Mor til Ella skriver:

He he, Ella gjorde det også

Det var så hårdt for farmor og det tog faktisk langt tid før det vendte igen.

Idag er der intet, hun er så glad for farmor

Præcis som med vores Anna. Hun kunne heller ikke udstå farmor i en periode omkring alderen 3 mdr., men nu ELSKER hun sin farmor!.

Til TS: Så det er bare en fase, der går over igen.

Ved min datter var det min far og min bror hun ikke kunne lide og begyndte at græde, når de kom for tæt på. Det gik over efter en periode (kan ikke huske hvor lang) og nu har de et rigtig godt forhold

Smilehul skriver:

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

 

 

 

Da ja min nr 2 er 3 måneder. Hun gider heller ikke andre end mor, ikke engang far! Som får den reaktion som du beskriver bedsteforældrene får. Sådan er det bare og det forsvinder højst sandsynligt med alderen du har jo aldrig set en 15 årig ligge og skrige på gulvet over farmor. Hihi

herhjemme tager far, hende selvom hun skriger og vil have mor, det er på opfordring af SP.

Smilehul skriver:

Godaften ude i julekrogene 

Forleden dag skete noget hjerteskærende for mig 

Vi har  en meget glad og livlig pige.

Sagen er, vi stod op og fik morgenmad og hyggede med baby. Hun var glad hele morgenen og pludrede med os - MEN, da min mands forældre senere kommer forbi og bedstemor- og far begynder og snakke til hende, skriger hun helt vildt og græder, som om hun er bange!  

jeg blev bare ked af det og kan ikke lade være med at tænke, HVORFOR?

Hun græder så meget, at hun nærmest ikke kan få  luft og synke sit spyt/savl. Hun vridder sig og vil slet ikke være i hendes arme.

Jeg er virkelig bekymret, da hun er en meget glad baby, der smiler og griner til alle og finder det meget mærkeligt, at hun pludselig er sådan 

Har i oplevet lignende?

 

 

 

Sådanne episoder oplevede vi tre gange da min søn var i samme alder. Han var bange for min søster (x2) og for min kærestes morbror, som også havde døbt ham (x1). Det varede kun en enkelt dag, og ved næste gensyn var alt som normalt.