Føler mig fortabt

Anonym skriver:

Tak for dit svar! 

Stoler du på din mand nu? Altså har du kunne komme over tillidsbruddene? 

Vi har allerede talt om at vores 4 årige skal være hos ham hveranden weekend og en dag i løbet af ugen (tirsdag/torsdag forskudt), og så håber vi på at samarbejdet kan fungere, så han evt. også kan komme og se vores barn en dag i løbet af ugen hos mig.. Derudover skal han jo have samvær med vores baby hos mig Når den tid kommer..

Ved du hvad man anbefaler ift. samvær med 4 årige og spædbarn?

Det praktiske med søgning af tilskud, bolig og økonomi er vi stille og roligt ved at få på plads.. Men hold nu kæft (undskyld mit sprog) hvor er det bare skide hårdt! Og den dag vores ting skal skilles, tror jeg at jeg går ned 

Heldigvis har jeg en fantastisk familie som hjælper hvor de kan, men følelserne er der jo desværre ingen der kan ændre på! Jeg må håbe at det er sandt hvad de siger; tiden læger alle sår! 

ikke endnu. Det er en proces der er i gang men jeg håber. Måske lykkes det ikke måske gør det. Men det er individuelt om man kan blive eller ej og især handler det om hans måde at håndtere dette på.

Jamen det lyder fint med hver anden weekendt plus ekstra dag. Men hvis barnet er van til far er der kan det jo være en smule svært at han lige pludselig er væk. Så kan små korte besøg være en god start. når Baby skal have små besøg hvor du er tilstede. Efter et halvt år eller ligne kan det øges til at han har færre besøg men tilgengæld har han baby alene nogen timer. Langsomt trapper I op til samme samvær som den stores.

Mit råd er at I får lavet en skriftlig aftale så der senere ikke kan slås tvivl.

Det er virkelig hårdt. Husk at du altid kan have en hos dig når I skal dele ting, men vælg en neutral så der ikke går kamp i det og fortæl i god tid at du har en med og hvem, og at han selvfølgelig også er velkommen til at have en med.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe haft det rigtig skidt i vores forhold, men så fandt jeg i sidste uge ud af at min kæreste havde skrevet med en anden pige i et par uger! Og jeg er 110 % sikker på at jeg ikke ønsker at være kærester med ham mere, da vi også har en historie med tillidsbrud!

Han fortjener mig ikke - så langt er jeg kommet når jeg tænker mig om!

MEN! Situationen er den at vi har et barn på 4 og en på vej.. For det første tænker jeg; hvordan kan han gøre det her mod sin gravide kæreste? Jeg kan ikke kende manden jeg har tilbragt rigtig mange år af mit liv med - og jeg er dybt ulykkelig!!

Ved ikke hvordan jeg kommer videre som alenemor til to? Jeg føler mig fortabt, ingen energi eller overskud.. Der er selvfølgelig også det i det at kærlighed jo ikke bare forsvinder, så jeg elsker ham jo stadig, hvilket jo ikke gør det nemmere..

Alt det praktiske har jeg heldigvis familie som hjælper mig med og jeg kan godt blive boende i vores hjem, så mine børn ikke skal flyttes rundt, men hvordan klarer jeg den?

Er der nogen der har stået i nogenlunde samme f*cked situation som vil give lidt råd og trøstende ord?

Jeg er ØDELAGT!!!

Dejligt du ved at han ikke fortjener dig - sådan et røvhul!!

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe haft det rigtig skidt i vores forhold, men så fandt jeg i sidste uge ud af at min kæreste havde skrevet med en anden pige i et par uger! Og jeg er 110 % sikker på at jeg ikke ønsker at være kærester med ham mere, da vi også har en historie med tillidsbrud!

Han fortjener mig ikke - så langt er jeg kommet når jeg tænker mig om!

MEN! Situationen er den at vi har et barn på 4 og en på vej.. For det første tænker jeg; hvordan kan han gøre det her mod sin gravide kæreste? Jeg kan ikke kende manden jeg har tilbragt rigtig mange år af mit liv med - og jeg er dybt ulykkelig!!

Ved ikke hvordan jeg kommer videre som alenemor til to? Jeg føler mig fortabt, ingen energi eller overskud.. Der er selvfølgelig også det i det at kærlighed jo ikke bare forsvinder, så jeg elsker ham jo stadig, hvilket jo ikke gør det nemmere..

Alt det praktiske har jeg heldigvis familie som hjælper mig med og jeg kan godt blive boende i vores hjem, så mine børn ikke skal flyttes rundt, men hvordan klarer jeg den?

Er der nogen der har stået i nogenlunde samme f*cked situation som vil give lidt råd og trøstende ord?

Jeg er ØDELAGT!!!

Jeg synes det er flot, at du er kommet dertil hvor du ved, at han ikke fortjener dig og det er 100 procent sandt! I har et barn på vej og det siger lidt om situationen. Er ked af at sige det men jeg tror, at når han først har gjort det en gang vil det nok ske igen. Kender en der har været sin kæreste utro med tre forskellige mens hans kæreste var gravid. Hun blev desværre ved med at tage ham tilbage og han forsat/forsætter og hun har denne dag i dag svært ved at forlade ham.