En snak med pædagogen

Er anonym da jeg ikke vil udstille vuggestuen eller pædagogen i offentligt forum.

Jeg har her til morgen taget en snak med pædagogen på min datters stue. Det forholder sig sådan, at min datter den seneste tid har ændret sig. Hun virker ikke som den lille glade pige mere når jeg afl. hende i vuggestuen. Hun har været syg og har i den periode været et hængetræ (forståligt nok)

Hun er igang med en rivende udvikling og jeg har selv bemærket, at hun har ændret sig. Men ikke negativt på den måde. Hun er lidt mere genert og der skal mere til før hun sender et smil og et vink (til andre end mor, far, storebror og dem som er tæt på os) Hun har altid været meget glad for personalet og for at komme i vuggestue. Men det har ændret sig meget. 

Jeg har gennem noget tid observeret deres tilgang til min datter. Og det er ikke altid positivt synes jeg. F.eks her til morgen kommer vi. Jeg har min datter på armen og jeg siger godmorgen. Pædagogen kigger og siger godmorgen. INGEN reaktion fra min datter andet end et tomt blik. Pædagogen drejer om på hælen mens hun siger "ja det ansigt gider vi ikke". Jeg tager min datter og går ned og får hende klædt af og skiftet til hjemmesko. Vi går på stuen hvor pædagogen sidder. Hun spørger ind til hvad lægen har sagt osv. Jeg fortæller at børn efter en uges sygdom med feber godt kan være trætte noget tid efter, men at jeg ikke tænker det her skyldes sygdom, men nærmere tilgangen til hende (min datter) Jeg fortæller at jeg føler en vis form for negativitet omkring hende. Min datter har været meget vellidt blandt børn og personale. hun har nemlig altid været glad. Nu hvor hun har ændret sig lidt er det som om hun ikke er så "sjov" og spændende mere. Jeg fpr bare så ondt i maven... for jeg ønsker ikke min datter skal mødes med den "negativitet" og at hun bliver "stemplet" som hende den lille sure og pjevset. JEG tænker der ligger mere bag. Og her tænker jeg DERES tilgang til hende kan have en effekt på hendes måde at være på i vuggestuen. Hjemme er hun også pjevset og "morglad" MEN hun er et barn i udvikling. Hun er glad, smiler, fjoller osv herhjemme. I vuggestuen sover hun meget og gider ikke rigtig være en del af det. 

Hvad tænker I? Og har I nogen gode råd?

Er lidt ked af situationen og jeg har helt ondt i maven over at afl. hende. 

Tror du ka ha ret i at deres negitave tilgang til hende påvirker hende! Helt ærlig hvem ville ik blve ked af, at blive mødt på den måde?!! Syntes det er rigtig godt du fik sagt noget, så de nu har en chance for at ændre deres tone overfor hende! Vh stine

Hvad svarede pædagogen til din bemærkning? synes i øvrigt det er sejt at du sagde noget! Er selv SÅ vattet når det kommer til den slags  Ender altid med at se tiden an lidt for længe. 

Mor11 skriver:

Hvad svarede pædagogen til din bemærkning? synes i øvrigt det er sejt at du sagde noget! Er selv SÅ vattet når det kommer til den slags  Ender altid med at se tiden an lidt for længe. 

Hun blev sådan lidt paf og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. I mandags da min kæreste kom hjem med hende havde han spurgt om hun havde haft en god dag (vores datter altså) Svaret var kort: Nej! Og så blev der ikke sagt mere. Da min kæreste fortalte mig det ringede jeg derover for at hører hvad det handlede om. Jeg har sagt at hvis ikke min datter har det godt derover SKAL de ringe til mig lige gyldigt om jeg er på arbejde eller hvad. Min datter skal ikke være ked af det. 

Anonym skriver:

Er anonym da jeg ikke vil udstille vuggestuen eller pædagogen i offentligt forum.

Jeg har her til morgen taget en snak med pædagogen på min datters stue. Det forholder sig sådan, at min datter den seneste tid har ændret sig. Hun virker ikke som den lille glade pige mere når jeg afl. hende i vuggestuen. Hun har været syg og har i den periode været et hængetræ (forståligt nok)

Hun er igang med en rivende udvikling og jeg har selv bemærket, at hun har ændret sig. Men ikke negativt på den måde. Hun er lidt mere genert og der skal mere til før hun sender et smil og et vink (til andre end mor, far, storebror og dem som er tæt på os) Hun har altid været meget glad for personalet og for at komme i vuggestue. Men det har ændret sig meget. 

Jeg har gennem noget tid observeret deres tilgang til min datter. Og det er ikke altid positivt synes jeg. F.eks her til morgen kommer vi. Jeg har min datter på armen og jeg siger godmorgen. Pædagogen kigger og siger godmorgen. INGEN reaktion fra min datter andet end et tomt blik. Pædagogen drejer om på hælen mens hun siger "ja det ansigt gider vi ikke". Jeg tager min datter og går ned og får hende klædt af og skiftet til hjemmesko. Vi går på stuen hvor pædagogen sidder. Hun spørger ind til hvad lægen har sagt osv. Jeg fortæller at børn efter en uges sygdom med feber godt kan være trætte noget tid efter, men at jeg ikke tænker det her skyldes sygdom, men nærmere tilgangen til hende (min datter) Jeg fortæller at jeg føler en vis form for negativitet omkring hende. Min datter har været meget vellidt blandt børn og personale. hun har nemlig altid været glad. Nu hvor hun har ændret sig lidt er det som om hun ikke er så "sjov" og spændende mere. Jeg fpr bare så ondt i maven... for jeg ønsker ikke min datter skal mødes med den "negativitet" og at hun bliver "stemplet" som hende den lille sure og pjevset. JEG tænker der ligger mere bag. Og her tænker jeg DERES tilgang til hende kan have en effekt på hendes måde at være på i vuggestuen. Hjemme er hun også pjevset og "morglad" MEN hun er et barn i udvikling. Hun er glad, smiler, fjoller osv herhjemme. I vuggestuen sover hun meget og gider ikke rigtig være en del af det. 

Hvad tænker I? Og har I nogen gode råd?

Er lidt ked af situationen og jeg har helt ondt i maven over at afl. hende. 

Syntes du har klaret det flot og er enig i at en ændring i vores børns adfærd skal vi tage seriøst. Jeg syntes du skal bede om en forældre samtale hvor du kan snakke i fred og ro med pædagogen og i sammen kan få lagt en god plan for din datter.

det gjorde jeg den gang der var mange bid-episoder i vuggestuen. Både min dreng blev bidt og bed igen.

Det gjorde at de fik mere fokus på og fik delt gruppen i de tilspidsede perioder hvor der ofte opstod disse episoder.

 For dig og sender et stort 

rimor skriver:

Syntes du har klaret det flot og er enig i at en ændring i vores børns adfærd skal vi tage seriøst. Jeg syntes du skal bede om en forældre samtale hvor du kan snakke i fred og ro med pædagogen og i sammen kan få lagt en god plan for din datter.

det gjorde jeg den gang der var mange bid-episoder i vuggestuen. Både min dreng blev bidt og bed igen.

Det gjorde at de fik mere fokus på og fik delt gruppen i de tilspidsede perioder hvor der ofte opstod disse episoder.

 

 For dig og sender et stort 

Tak. Jeg har snakket med min kæreste om at hvis ikke vi ser en ændring inden for kort tid HELST fra idag. Ja så må vi kalde til samtale. For har nu nævnt det op til flere gange.

"ja det ansigt gider vi ikke". 

What?! Sådan kan man sgu da ikke snakke til et lille barn der er i en lidt svær periode!

Min dreng har det også lidt svært i vuggestuen i øjeblikket, men pædagogerne behandler ham da lige så positivt alligevel. Og de er gode til at kommunikere med os omkring hvordan dagen er gået og i hvilke situationer han kan blive lidt ked af det. Så vi sammen kan arbejde på at gøre det bedre.

Det er da SLET ikke i orden at personalet opfører sig sådan overfor barnet. 

modesty skriver:

What?! Sådan kan man sgu da ikke snakke til et lille barn der er i en lidt svær periode!

Min dreng har det også lidt svært i vuggestuen i øjeblikket, men pædagogerne behandler ham da lige så positivt alligevel. Og de er gode til at kommunikere med os omkring hvordan dagen er gået og i hvilke situationer han kan blive lidt ked af det. Så vi sammen kan arbejde på at gøre det bedre.

Det er da SLET ikke i orden at personalet opfører sig sådan overfor barnet. 

Har indtil nu bare været så SUPER tilfreds med alt. Men det her rammer mig og min datter. Det er ikke spor rart. Idag var hun glad. Jeg satte hende ned og hun gik lidt rundt og smilede og snakkede. Pædagogen griber hende og tager hende op (uden varsel) og min datter bryder sammen. Pædagogen siger "åååhhhhrrrrrrr" jeg tager hende og siger at hun lige var igang med noget . Jeg undre mig over tilgangen til hende.

Anonym skriver:

Har indtil nu bare været så SUPER tilfreds med alt. Men det her rammer mig og min datter. Det er ikke spor rart. Idag var hun glad. Jeg satte hende ned og hun gik lidt rundt og smilede og snakkede. Pædagogen griber hende og tager hende op (uden varsel) og min datter bryder sammen. Pædagogen siger "åååhhhhrrrrrrr" jeg tager hende og siger at hun lige var igang med noget . Jeg undre mig over tilgangen til hende.

Ej, det lyder underligt det der... Jeg arbejder selv i en vuggestue som pædagog...

...og af alle mennesker skal en pædagog da vide at børn har gode og knap så gode perioder! Alle ved da også at børn udvikler sig... Og i forskellige perioder og måder.. Jeg har da også børn som i perioder er mere påvirkelige, hænge-træer eller i dårligere humør.. Og det er jo bare sådan det er!  Hvis der er et barn, der har en svær tid, og fx reagerer ved, at "lave flere ulykker", så har jeg en tilgangsvinkel, der hedder sig, at jeg giver barnet mere intens positiv opmærksomhed, og har fokus på, at det ikke er fordi barnet VIL lave ulykker (græde mere, slå, bide eller whatever), men  fordi det måske lige går igennem en sværere periode i sin udvikling - små børn gør ikke sådan nogle ting med vilje...

synes det er godt at du har fokus på det! Og rigtig fint at du hiver fat i pædagogen - bliv ved med det! Mange pædagoger har brug for at få udfordret deres faglighed indimellem... 

Hvor gammel er din datter? 

Jeg er selv som dig observerende, føler og mærker hvad der sker og handler på det. Godt du er spørgende og agere, en trivselssamtale er på sin plads, men mindre I kan se at I selv kan gøre noget fx minimere tidsrummet for pasning i institution, eller andre tiltag der måske kan hjælpe.