Elsker ikke voksen datter

Anonym skriver:

Håber ikke jeg anmeldte dit indlæg, fik lige tastet forkert, men nåede vist at fortryde.

Ork jamen det er også det jeg tænker, hvordan det må være for pigen, altså hendes datter. For de fleste vil vel gerne have et godt forhold til deres mor også selv om de er 25.

Hvordan tacklede du det med din mor? Og har det haft nogen betydning, for så må jeg jo sige noget nu.

Det har kæmpe konsekvenser.... Både for familien men os for mig.....

et et barn vil altid blive mærket af at ens mor eller far aldrig har elsket en,  og behandlet en på den måde.... Jeg er 33 men på det punkt så er jeg stadig kun et barn der ikke er blevet elsket af min mor.....

 Vi har en lang, grim og forvirrende historie bag os, men jeg står nu hvor hun er død, i en alder af 33 og sørger ik over hun er død men det faktum at jeg faktisk aldrig har haft en mor, og hvad det at ha en mor betyder......

hun havde ingen fejl, det var andre der var galt på den hvis de ikke var enige og mig Jaah som hun sagde jeg var en falliterklæring for hende( selvom jeg passede hende, min bror og altid har sat mig og mit til side for at hjælpe hende med alt det lort hun nu bød os) 

Det lyder fuldstændig som min kusine, der helt bestemt mener at alt hvad der er galt i hendes liv, på ingen måder har noget med fejl fra hendes side at gøre! 

Hun blev fyret pga samarbejds vanskeligheder, og det var jo klart at det ik var hende der ik ku samarbejde med os, men alle andre der ik ku samarbejde med hende ( ja vi har arbejde samme sted ) 

Hun har prøvet på at splitte familien op mellem hende og mig, fordi jeg har sagt til hende at jeg syntes at hun sku snakke med en psykolog omkring hendes problemer, fordi jeg ik længer ville høre på alle de negative ting og være enig med hende i at alle hendes problemer skyldtes andre, men at man i en alder af 44 år, måske selv sku tage et ansvar for sit liv osv.

Hun har kontaktet min mor, for at svine mig, har kontaktet min chef og mange andre ting, efter at jeg har brudt kontakten til hende.

Er bare kommet frem til, at hvis ik hun selv ka se at hun har et problem, så ka jeg ik længer hjælpe hende og forsvare hende osv. Hun drænede min gode energi, og var ik intresseret i hjælp. 

Tror desvære at der er rigtig mange af de typer, og hvis aldrig folk siger dem imod, ja så har de jo altid ret..... Vh stine

StineW79 skriver:

Det lyder fuldstændig som min kusine, der helt bestemt mener at alt hvad der er galt i hendes liv, på ingen måder har noget med fejl fra hendes side at gøre! 

Hun blev fyret pga samarbejds vanskeligheder, og det var jo klart at det ik var hende der ik ku samarbejde med os, men alle andre der ik ku samarbejde med hende ( ja vi har arbejde samme sted ) 

Hun har prøvet på at splitte familien op mellem hende og mig, fordi jeg har sagt til hende at jeg syntes at hun sku snakke med en psykolog omkring hendes problemer, fordi jeg ik længer ville høre på alle de negative ting og være enig med hende i at alle hendes problemer skyldtes andre, men at man i en alder af 44 år, måske selv sku tage et ansvar for sit liv osv.

Hun har kontaktet min mor, for at svine mig, har kontaktet min chef og mange andre ting, efter at jeg har brudt kontakten til hende.

Er bare kommet frem til, at hvis ik hun selv ka se at hun har et problem, så ka jeg ik længer hjælpe hende og forsvare hende osv. Hun drænede min gode energi, og var ik intresseret i hjælp. 

Tror desvære at der er rigtig mange af de typer, og hvis aldrig folk siger dem imod, ja så har de jo altid ret..... Vh stine

Jeg tror i har ret alle sammen. Men hvis man kan være uvenner med sine forældre, sin søster, niecer, datter og svigersøn og stadig ikke mene, at man har et problem med noget, så gør det jo nok desværre ingen forskel alligevel, hvis jeg siger min mening. Desværre. 

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen af jer, der selv har mistet så nært et familiemedlem om hvad i har gjort for at komme videre? Om i har fundet erstatningsmødre eller om i sådan bare lever med, at nu har man ingen mor. Det er bare så komplet uforståeligt for mig, hvorfor man kan blive nødt til at leve som om ens mor er død, når hun faktisk lever, fysisk i bedste velgående og sandsynligvis har mange år foran sig?