Anonym skriver:
Hej Allesammen
har brug for lidt hjælp, til at se tingene udefra.
Jeg bor sammen med min forlovede, i en 3 vær. lejlighed, og arbejder på at få drømmebarnet
Jeg er arbejdsløs, og har ikke haft fast job, siden jeg blev færdig med min uddannelse som Pædagog for 3½år siden. Har søgt mange pædagogjob, men kun haft barselsvikariater, men de har ikke været interesseret i at fastansætte mig bagefter, heller ikke selvom der har været åbne stillinger
Min forlovede mener ikke jeg gør nok, og jeg selv er skyld i min arbejdsløshed, og er bare så hårdt, selv min familie kommer med kommentarer 


Føler slet ikke noget vil som jeg vil, og ser bare alle andre blive gift, få børn osv og kan slet ikke glæde mig over det længere, alle andre får hvad jeg ønsker, og intet går som jeg ønsker, og mærker presset fra min familie, for det er jo sådan noget man gør, og bliver så grøn af misundelse 



Samtidig går jeg i behandling 2 gange i ugen, har enormt dårlig selvtillid, og konstant ked af måden jeg ser ud på, og har det så svært med tillid, især til min forlovede, det har været umuligt for mig at gennemføre sex, indtil vi startede PB, hvor vi er sammen når æl-testen bliver positiv, vi har desværre ikke haft gevinst endnu, og selvom vi kun har prøvet et par mdr, gør det mig så ked af det, igen vil tingene ikke lykkedes, og stresser mig pga sex.
Vi står også i samme situation, som så mange andre, at vi ryger ned i penge den 1. pga den nye reform, og det er også en del vi skændes om, da min forlovede mener at 1000-1500 kroner, må være nok til fornøjelser tøj frisør osv. er så ked af vi skændes og hjælper mig slet ikke, det er mest penge og sex vi skændes om, og får det så dårligt når han lægger op til noget, og føler han plager 

hjælp. ved slet ikke hvad jeg skal gøre, og synes bare det hele er et stort kaos og mister håbet om få det alle andre konstant får, foran næsen på mig 






Jeg kan bestemt godt forstå, at det er hårdt at stå i din situation og føle, livet er sat på standby, mens andre drøner derudad med job osv. Men jeg tænker også, at det må være frygteligt hårdt for din kæreste at blive afvist af dig og at have fået funktion af "avlstyr", når du har ÆL - det lyder ikke som noget godt fundament for et parforhold og slet ikke, hvis du skulle blive gravid, og hans eneste garanti for nærhed forsvinder igen.
For mig lyder det ikke, som om det er lige nu, I er klar til at blive forældre. Måske er det slet ikke jer, der skal have børn med hinanden? Et barn er ikke en kilde til overskud og romantik - de forhold skal være på plads for at kunne give et barn en god opvækst, ikke omvendt.
Mht. økonomien ville jeg også have det stramt med at være den, der tjente mest og så se min partner stille krav om unødig luksus - for det er store krav, du stiller. Det er ikke fair, at han bebrejder dig for din arbejdsløshed, men omvendt kan du heller ikke forvente, at han med glæde sætter 1000-1500 eller mere af til dit forbrug.
Jeg synes bestemt, du skal udskyde projekt baby og sætte al din energi ind på tre mål: At du får det bedre med dig selv, at I redder jeres parforhold eller går hver til sit, og at du forhåbentlig snart finder et job.