Tankemylder

Vi er næsten lige gået i gang med endnu et babyprojekt, og tankerne myldrer allerede i vildskab. Jeg føler, jeg er ved at blive sindssyg. Tænker hele tiden på, om jeg mærker symptomer, regner på dagene osv. Det fylder bare alt for meget allerede

Nu er jeg lige begyndt at bløde, men klynger mig stadig til håbet om, at den kan være der, på trods af absolut ingen symptomer ud over murren i underlivet, som selvfølgelig er der pga. mens.

Samtidig skifter min lyst til endnu et barn hele tiden, alt efter om det har været en hård dag med skrig og skrål eller en dejlig dag med søde børn og kærlig mand. Og når vi nu har det godt nu, hvorfor så spolere det med endnu en i familien? Men vi har allerede snakket så meget om det næste barn, at det på en måde allerede er en del af os, så vi vil jo gerne møde ham/hende.

Sikke en masse sludder... Håber bare det går hurtigt denne gang, så jeg ikke mister forstanden. Er faktisk ret bange for ikke at kunne blive gravid igen af en eller anden mærkelig grund. Første gang tog det nemlig godt to år, mens det anden gang lykkedes i første forsøg. Og tænk på alle de ting, der kan gå galt - det må jo snart være vores tur til ulykker, når alt andet er gået så glat med fine graviditeter og raske børn.

Slap så lige af...! Håber I kan følge med og ikke tænker jeg er helt kuk kuk

Jeg har det præci på samme måde som dig. Er ved at blive sindsyg. Drømmer om graviditets test om natten. Det er forfærdeligt.

Forskellen er dog at jeg ikke har nogle i forvejen.

Tak for dit svar. Det er dejligt at høre, man ikke er den eneste tosse Det er utroligt, så meget det kan fylde. Jeg leder hele tiden efter tegn, og hvis jeg trykker hårdt nok på brysterne, er de da lidt ømme

Måske skulle man prøve at slappe af, for man kan jo alligevel ikke selv bestemme, hvornår det lykkes. Selvom jeg utroligt gerne selv vil bestemme, hvornår baby skal have fødselsdag.

Godt nok kan jeg se at dit indlæg er skrevet for længe siden efterhånden. Er lidt nysgerrig - er du blevet gravid? :-)

Min mand og jeg er LIGE gået igang med projekt baby endnu engang (har en datter fra 04' i forvejen). Denne gang kan jeg også mærke at det fylder mere - og på en anden måde. Jeg gør præcis som du selv beskriver det - "leder" efter graviditets symptomer, og drømmer næsten hver nat om babyer....Puhaaaa, man frygter altid det værste.

Jeg har det præci på samme måde som dig. Er ved at blive sindsyg. Drømmer om graviditets test om natten. Det er forfærdeligt.

Forskellen er dog at jeg ikke har nogle i forvejen.

Samme her...

Har heller ikke nogen i forvejen..

Drømmer sågar at jeg føder den lille. Der er smerter, men selvfølgelig er det jo en "drømmeverden" så ikke specielt hehe.. Men ja, så ligger jeg med den lille, er lykkelig... og så vågner jeg

Har faktisk præsteret at "lede" efter den lille fordi jeg blev så forvirret. Da jeg så fandt ud af der ikke var nogen "lille" begyndte jeg at græde, for jeg følte jo jeg havde mistet min lille baby...

JEG HAR VÆRET SKØR I OVER 8ÅR NU...UDEN AT DET ER LYKKEDES, AT FÅ ET BARN UD AF DET... SÅ BARE ROLIG, DU ER IKKE SKØR..

hej

i hvor jeg kende til at man  ikke kan lade være at tænke og bruge en masse energi på at holde sig selv i skak.

jeg har selv 2 børn med 15 år forskel.

 

Sådan har jeg det også. Jeg har to gange drømt at jeg tog en graviditetstest og at den var positiv, man bliver så skuffet når man vågner Vi har også en pige i forvejen, som vi fik i december 08 og selvom hun stadig er lille, vil vi gerne have en mere.

Og det fylder rigtigt meget selvom man har en i forvejen. Jeg kan heller ikke lade være med at tælle dagene.

Nogle gange kan jeg også godt tænke, at nu har vi jo et barn i forvejen, som godt kan være alene om opmærksomheden lidt endnu, og at vi ikke behøver at skynde os.

Men alligevel kan man have den stik modsatte mening næste dag, og så kan det bare ikke gå hurtigt nok til test-dag. Øv øv, hvor er det bare noget møg

nej hvor jeg kender det der med og drømme om babyer og positive teste om natten.. og man vil ikke fortælle det fordi man er bange for det ikke går i opfyldse..

Jeg drømte faktisk også at jeg havde en positiv test, og så rendte jeg rundt for at skulle finde min mand, og fortælle ham det. Jeg ville bare ikke fortælle det til nogen andre først, men jeg fandt ham aldrig. Det var bare belastende.

Det kommer så ikke til at ske rigtigt, for han ville blive så sur, hvis jeg tog en test mens han ikke var hjemme.

Det er bare sjovt som man har det liggende i baghovedet hele tiden, og drømmer om det. Men man håber jo så også lidt på at det er et tegn.