Et nyt kapitel

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Jeg føler mig faktisk meget svag og alene. Har ingen venner/veninder, så håber nogle af jer vil give mig et råd eller to eller lidt trøst her i mit livs største krise.

Anonym skriver:

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Anonym skriver:

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Anonym skriver:

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Som en anden skriver, lyder du rimelig afklaret med det Det er klart, at det rammer dig hårdere nu, hvor du er syg, men det lyder også til, at du er klar til at give slip i ham. Han fortjener jer ikke, og du har ikke brug for den negativitet i dit liv.

Stort kram herfra 

Anonym skriver:

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Anonym skriver:

"jeg vil starte et nyt kapitel i mit liv, et nyt kapitel, uden dig" 

"du er vel god nok, bare ikke sammen med mig"

det er nogle af de sætninger min kære mand har slunget ud til mig i løbet af dagen, sidste onsdag.

vi har haft gnidninger længe, meget længe, men vi er også gode sammen. Vi har været sammen i 9 år! vi er midt/sidst i tyverne, og jeg troede vi havde mange år sammen endnu.

jeg har lungebetændelse lige nu, og den har ramt hårdt.

og det er så nu hvor jeg er svag og har været tvunget ikkeryger i 4 dage, at han vælger at ramme mig, eller ja i virkeligheden vores parforhold.

han har ikke en eneste gang taget sig af vores barn mens jeg har været syg, så jeg kunne sove. Bevar mig vel, han har da taget opvasken, men det er alligevel hårdt at være ramt af høj feber og åndenød og en virussyg tumlig på 15 kg som hænger på sin mor 24 timer i døgnet. Hans kommentar er at jeg jo ligeså godt kan vende mig til det. Vores barn vil ham så heller ikke fordi han er så negativ og taler grimt hele tiden. 

jeg ved at hvis jeg vil, kan jeg få ham til at blive, og hvis jeg vil kan han smutte, men jeg føler jeg har kæmpet nok for os og han har sagt mange sårene ord gennem årene, det har jeg sikkert også, men samtidig er jeg omsorgsfyld og kærlig. Han synes følelser er piveri og jeg tror vi er meget forskellige. 

Jeg tror jeg lader ham løbe, måske får han kolde fødder lige inden, men jeg er nød til at lade ham gå.

jeg fylder ham op med kærlighed og omsorg, men han giver ikke igen, og nu er jeg Tom, fordi jeg ikke er ladet op igennem 9 år.

er bare så bange for at stå alene og for om jeg overhovedet kan lade ham gå.

ved ikke hvad jeg ville med det her andet end at få det ud af mit system.

Stort kram 

Det er bestemt lousy timing af ham at smide sådanne bomber mens du er syg og svag! Dumme mand!

Men jeg tror bestemt du skal lade ham gå selvom det er svært, sådanne udmeldinger fortjener du ikke - jeg tror ikke selv jeg kunne komme videre i et forhold efter dét. Jeg tror jeg ville føle det som en tikkende bombe...hvornår går det så galt næste gang?

Et brud er altid hårdt og det vil være ekstra hårdt i starten, men giv dig selv lov til at være ked og vred og med tiden bliver det bedre og du  vil komme videre selvom det er en proces.

For mig var det en hård beslutning men uden tvivl den rigtig og jeg var faktisk rigtig lettet og følte at jeg endelig kunne komme videre og slippe for den dårlige selvtillid/selvværd og den usikkerhed jeg kæmpede med i mit forhold til min eks.

Jeg er langt mere glad og stærk i dag og i de 1½ år jeg var alene med min datter fik jeg i dén grad bygget mig selv op 

Du kan gøre det!