Jeg har fået bevilget bostøtte grundet min angst og depressioner, så alt min energi og mine ressourcer går på at sørge for mit barn, så alt andet halter. Vores hjem, i sådan en grad at det nogen gange er direkte sundhedsfarligt. Jeg har ikke nogle venner og veninder, kun bekendte, jeg ser en gang i mellem og ellers min familie som også har deres at se til. Begrundelsen på at bostøtten er bevilget er så alle de systemer og planer jeg lægger for dagen er noget jeg kan holde fast i, så det på sigt bare bliver en vane og naturligt for mig at gøre tingene, så det ikke vokser mig over hovedet og bliver ved med at dræne mig.
Den anden del er i at støtte mig i at skabe nogle sociale relationer uden at jeg skal frygte at de forsvinder igen og jeg ved de kan lide mig uden at jeg behøver at tage facaden på. På den ene side er jeg glad for det, da min situation er uholdbarlig i længden. På den anden side frygter jeg det, da jeg aldrig har brudt mig om at der er fokus på mig, så hvad skal/kan jeg forvente?
Undskyld det blev lidt langt
Anmeld