Kære alle
Vi har en stor udfordring med vores dejlige prinsesse på 4 år. Hun har hørt/set Karius og Baktus på iPad´en og er efterfølgende blevet MEGET bange. 
I starten tænkte jeg bare at det nok ville gå over, men nu efter 3-4 mdr. er hun stadig utrolig bange og vil ikke gå på toilet selv, hun står i hjørnet af både toilet, hendes værelse og hendes legeværelse med ryggen mod væggen. Hun er bange for at de komme efter hende og altså ikke i hende mund, men sådan rigtigt. Og hun drømmer også om dem om natten.
Jeg har prøvet at forklare hende at de ikke findes i virkeligheden, men det er ligesom om hun ikke tror på det. Vi har aldrig sagt til hende at Karius og Baktus kommer hvis hun ikke børster tænder, så det kan ikke være det der gør det.
Jeg er desperat og ved ikke hvad jeg skal gøre, har talt med BH som også har lagt mærke til, at hun ikke vil gå på toilet alene og de vil se om de kan hjælpe os med en løsning.
Er der nogen der har prøvet noget lign. og har et godt råd - alt modtages med kyshånd 
Anmeld