Min verden ramler..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

30. november 2013

Anonym trådstarter

Louise <3 Isabella skriver:

Jeg føler med dig! Min mormor er selv igennem undersøgelser for kræft i disse dage. Hun har 2 knuder, 1 ved brystet der kan springe når som helst og en ved hoften.

Kræft er en lortesygdom!

Håber snart det er slut med ulykker for dig!

Stort herfra!



Øv det er jeg ked af at høre...

Synes bare man kommer sig over den ene ulykke også kommer den næste bare...

Men ja kræft er sku det værste

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. november 2013

mor:)

Profilbillede for mor:)
pain is temporary. Quiting lasts forever.
Øv livet kan bare være så uretfærdigt og uforståeligt nogen gange.
Har ingen gode råd, men stort kram til dig.

Anmeld

30. november 2013

Anonym trådstarter

mor:) skriver:

Øv livet kan bare være så uretfærdigt og uforståeligt nogen gange.
Har ingen gode råd, men stort kram til dig.



Anmeld

30. november 2013

tarkoflen

Anonym skriver:

Jeg kan snart ikke mere... I går var det præcis et år siden min elskede morfar døde (som også var min sidste bedsteforælder, resten døde inden jeg var 6) i sommers døde min barndomsveninde i en alder af 24 af uhelbredelig kræft.
I går fik jeg så af vide at min far igen er syg af kræft (blev erklæret resk for ca 4år siden efter kræft i en nyre) denne gang er det leveren, han er kun 53, det er ikke til at klare. Lægen har sagt at det er alvorligt, han kan ikke få det opereret væk, han kan ikk få kemo, dvs han kan få noget medicin som kan holde det nede...
Jeg kan IKKE miste min far også, det kan jeg ikke holde til.. Mit lille barn forguder sin morfar, vi kan ikke miste ham...

Min verden ramler, ved ikke hvordan jeg skal klare det her forløb, jeg har tusind spørgsmål, og mine forældre ved ikke ret meget. De snakker allerede om at sælge hus så min mor ikk ender med et stort hus alene...

Også faldt jeg over dette på sundhed.dk
Desværre er det således, at halvdelen af dem med leverkræft ikke overlever et år fra tidspunktet, når man opdager sygdommen. Kirurgi og behandling med medicin kan forlænge overlevelsen noget. I nogle få tilfælde kan kirurgi helbrede lidelsen. Der findes behandling, både med medicin og kirurgisk, som kan lindre generne og gøre forløbet lettere.

 

Hvorfor skal alt dette ramme mig.... Ved ikke hvad jeg vil med dette, havde bare brug for luft...



Puha hvor er det hårdt og uretfærdigt!

Jeg kan virkelig anbefale dig at tage kontakt til kræftens bekæmpelse og snakke med dem, det gjorde jeg da min far blev syg. På sygehusene mener jeg de har nogle siddende man kan snakke med og ellers er der en telefonlinie hvor du kan tale med nogle.

Det værste du kan gøre er næsten at Google, selvom det er virkelig svært at lade være med, men der ser man en masse skrækhistorier.

Jeg håber l får noget hjælp til at tackle det.

Stort

Anmeld

30. november 2013

1990h

Anonym skriver:

Jeg kan snart ikke mere... I går var det præcis et år siden min elskede morfar døde (som også var min sidste bedsteforælder, resten døde inden jeg var 6) i sommers døde min barndomsveninde i en alder af 24 af uhelbredelig kræft.
I går fik jeg så af vide at min far igen er syg af kræft (blev erklæret resk for ca 4år siden efter kræft i en nyre) denne gang er det leveren, han er kun 53, det er ikke til at klare. Lægen har sagt at det er alvorligt, han kan ikke få det opereret væk, han kan ikk få kemo, dvs han kan få noget medicin som kan holde det nede...
Jeg kan IKKE miste min far også, det kan jeg ikke holde til.. Mit lille barn forguder sin morfar, vi kan ikke miste ham...

Min verden ramler, ved ikke hvordan jeg skal klare det her forløb, jeg har tusind spørgsmål, og mine forældre ved ikke ret meget. De snakker allerede om at sælge hus så min mor ikk ender med et stort hus alene...

Også faldt jeg over dette på sundhed.dk
Desværre er det således, at halvdelen af dem med leverkræft ikke overlever et år fra tidspunktet, når man opdager sygdommen. Kirurgi og behandling med medicin kan forlænge overlevelsen noget. I nogle få tilfælde kan kirurgi helbrede lidelsen. Der findes behandling, både med medicin og kirurgisk, som kan lindre generne og gøre forløbet lettere.

 

Hvorfor skal alt dette ramme mig.... Ved ikke hvad jeg vil med dette, havde bare brug for luft...



årh..hvor er det syndt for jeres familie.

håber du må have din far i mange år endnu og at han får det bedre..

Anmeld

30. november 2013

Tigger

Kræft er en forbandet sygdom

Jeg føler virkelig med dig - det lyder umenneskeligt hårdt

Anmeld

30. november 2013

Anonym trådstarter

tarkoflen skriver:



Puha hvor er det hårdt og uretfærdigt!

Jeg kan virkelig anbefale dig at tage kontakt til kræftens bekæmpelse og snakke med dem, det gjorde jeg da min far blev syg. På sygehusene mener jeg de har nogle siddende man kan snakke med og ellers er der en telefonlinie hvor du kan tale med nogle.

Det værste du kan gøre er næsten at Google, selvom det er virkelig svært at lade være med, men der ser man en masse skrækhistorier.

Jeg håber l får noget hjælp til at tackle det.

Stort



Tusind tak for rådet, det tror jeg at jeg vil gøre for har meget svært ved at tackle det her...

Han skal have taget biopsi næste uge for få klarlagt 100% hvad der skal ske

 

Anmeld

30. november 2013

tarkoflen

Anonym skriver:



Tusind tak for rådet, det tror jeg at jeg vil gøre for har meget svært ved at tackle det her...

Han skal have taget biopsi næste uge for få klarlagt 100% hvad der skal ske

 



De er så søde, så det tror jeg du vil få noget ud af.

Jeg håber inderligt, at de alligevel kan gøre noget for ham.

Anmeld

30. november 2013

Louise H.

Anonym skriver:



Øv det er jeg ked af at høre...

Synes bare man kommer sig over den ene ulykke også kommer den næste bare...

Men ja kræft er sku det værste



Anmeld

30. november 2013

2721

Anonym skriver:

Jeg kan snart ikke mere... I går var det præcis et år siden min elskede morfar døde (som også var min sidste bedsteforælder, resten døde inden jeg var 6) i sommers døde min barndomsveninde i en alder af 24 af uhelbredelig kræft.
I går fik jeg så af vide at min far igen er syg af kræft (blev erklæret resk for ca 4år siden efter kræft i en nyre) denne gang er det leveren, han er kun 53, det er ikke til at klare. Lægen har sagt at det er alvorligt, han kan ikke få det opereret væk, han kan ikk få kemo, dvs han kan få noget medicin som kan holde det nede...
Jeg kan IKKE miste min far også, det kan jeg ikke holde til.. Mit lille barn forguder sin morfar, vi kan ikke miste ham...

Min verden ramler, ved ikke hvordan jeg skal klare det her forløb, jeg har tusind spørgsmål, og mine forældre ved ikke ret meget. De snakker allerede om at sælge hus så min mor ikk ender med et stort hus alene...

Også faldt jeg over dette på sundhed.dk
Desværre er det således, at halvdelen af dem med leverkræft ikke overlever et år fra tidspunktet, når man opdager sygdommen. Kirurgi og behandling med medicin kan forlænge overlevelsen noget. I nogle få tilfælde kan kirurgi helbrede lidelsen. Der findes behandling, både med medicin og kirurgisk, som kan lindre generne og gøre forløbet lettere.

 

Hvorfor skal alt dette ramme mig.... Ved ikke hvad jeg vil med dette, havde bare brug for luft...




Det gør mig forfærdeligt ondt.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.