Mit barn har "kolik"

Ja drengen græder stadifvæk hver aften, vi er nu på 6. uge 

Hverken kiropraktor eller zoneterapi har hjulpet det store.

Sundhedsplejersken siger kolik?!? Og hvor er det frustrerende. Som hun selv sagde. Ja det er en kasse vi kommer alle børn i som i princippet ikke fejler noget, men som græder mere end normalt.

Synes det er så mega hårdt!! Han græder hver aften og sover heller ikke særlig godt om natten, så der er ikke det store overskud. Og vi har prøvet alt der er at prøve. Så der er nok ikke andet at gøre end at vente.... Men hvor er ventetiden lang, når man ikke aner om det går over i morgen eller om 1,5 måned,. Jeg er simpelthen ved at blive skør!! Har heldigvis en fantastisk kæreste!! 

Puha, havde lige brug for at komme af med frustrationerne.. 

Er der andre der har/har haft kolik børn? I så fald hvornår gik det over? Ved godt det er forskelligt fra barn til barn, men meget rart at høre andres oplevelser, når det hele der sort ud.

Min dreng er forresten godt 10 uger..

Ja drengen græder stadifvæk hver aften, vi er nu på 6. uge 

Hverken kiropraktor eller zoneterapi har hjulpet det store.

Sundhedsplejersken siger kolik?!? Og hvor er det frustrerende. Som hun selv sagde. Ja det er en kasse vi kommer alle børn i som i princippet ikke fejler noget, men som græder mere end normalt.

Synes det er så mega hårdt!! Han græder hver aften og sover heller ikke særlig godt om natten, så der er ikke det store overskud. Og vi har prøvet alt der er at prøve. Så der er nok ikke andet at gøre end at vente.... Men hvor er ventetiden lang, når man ikke aner om det går over i morgen eller om 1,5 måned,. Jeg er simpelthen ved at blive skør!! Har heldigvis en fantastisk kæreste!! 

Puha, havde lige brug for at komme af med frustrationerne.. 

Er der andre der har/har haft kolik børn? I så fald hvornår gik det over? Ved godt det er forskelligt fra barn til barn, men meget rart at høre andres oplevelser, når det hele der sort ud.

Min dreng er forresten godt 10 uger..

Vores havde "kolik" fra han var 4 uger til 4 mdr... Så tre måneder.. han sov om natten, men han græd fra han stod op til han gik i seng stort set...

Det startede efter lægens udsagn som forstoppelse, så fik han laktulose, men det blev ved med at gøre ondt, og han skreg og skreg... Efter tre mdr og utallige lægebesøg og kontakt til børneafd på OUH, sagde lægen vi skulle prøve movicol. Vi havde prøvet en gang før (mit eget forslag, da lægen ikke ville gøre noget), men det virkede ikke fordi vi kun fik lov at give 1/4 brev dengang. Anden gang skulle der et helt brev til før det virkede, men så gik smerterne endelig over...

Han kan dog stadig få maveproblemer, men det er formentlig fordi han er sensitiv og derfor får mavekneb når han bliver overstimuleret...

PS: og ja vi fik også bare diagnosen kolik, fordi lægen ikke gad prøve at finde en årsag til hans smerter/gråd... 

Derudover havde han fastlåsninger i ryggen (nærmest som hold i ryggen) og fik ondt når han lå på maven.. Heller ikke det gjorde læge eller SP noget ved, her måtte vi selv prøve os frem med kiropraktor, de andre mente bare han var doven...

Masig skriver:

Vores havde "kolik" fra han var 4 uger til 4 mdr... Så tre måneder.. han sov om natten, men han græd fra han stod op til han gik i seng stort set...

Det startede efter lægens udsagn som forstoppelse, så fik han laktulose, men det blev ved med at gøre ondt, og han skreg og skreg... Efter tre mdr og utallige lægebesøg og kontakt til børneafd på OUH, sagde lægen vi skulle prøve movicol. Vi havde prøvet en gang før (mit eget forslag, da lægen ikke ville gøre noget), men det virkede ikke fordi vi kun fik lov at give 1/4 brev dengang. Anden gang skulle der et helt brev til før det virkede, men så gik smerterne endelig over...

Han kan dog stadig få maveproblemer, men det er formentlig fordi han er sensitiv og derfor får mavekneb når han bliver overstimuleret...

PS: og ja vi fik også bare diagnosen kolik, fordi lægen ikke gad prøve at finde en årsag til hans smerter/gråd... 

Derudover havde han fastlåsninger i ryggen (nærmest som hold i ryggen) og fik ondt når han lå på maven.. Heller ikke det gjorde læge eller SP noget ved, her måtte vi selv prøve os frem med kiropraktor, de andre mente bare han var doven...

Nu siger du sensitiv og mavekneb?

Hvad er tegnene på sensitive børn?- Har nemlig overvejet, om han kunne være et sensitivt barn. Og hvilke udfordringer har i med det?

Aluka skriver:

Nu siger du sensitiv og mavekneb?

Hvad er tegnene på sensitive børn?- Har nemlig overvejet, om han kunne være et sensitivt barn. Og hvilke udfordringer har i med det?

Du kan læse lidt om det her:

http://www.sensitiv-coaching.dk/

Tja de største udfordringer vi har haft, har været at være ude blandt andre. Han klarer det meget bedre nu, men da han var helt lille kunne vi ikke være i store forsamlinger eller fremmede steder særlig længe ad gangen uden han blev helt umulig, og vi kunne slet ikke få ham til at sove andre steder end herhjemme, og herhjemme skulle vi gå med barnevognen før han kunne falde i søvn...

Om aftenen ved sengetid var han meget utryg og måtte vugges i søvn hver aften. Han har stadig problemer med at falde i søvn om aftenen (tager mellem 1-2 timer) og vågner stort set altid om natten (alt mellem 2-20 gange).

Han vil ikke gå glip af noget, skal have det hele med, men bliver samtidig også hurtigt overstimuleret og bliver pylret, ked, utryg m.m.

Han har aldrig været god til at ligge/lege selv, vil helst være på armen hele tiden, og generelt tæt på dem han er trygge ved.

Som helt lille var han meget utryg ved høje og fremmede lyde.

Han bliver meget hurtigt vred/irriteret/frustreret hvis noget driller eller ikke lige er efter hans hoved. 

Og så er der det med maven nogle gange...

Men den største udfordring har nok været at få udefrakommende til at forstå hans behov for tryghed og ro... Mange forstår ikke hvorfor de ikke bare kan fare hen i hovedet på ham og dikke dikke og snakke til ham uden han bliver ked, eller hvorfor han ikke vil sove eller bliver så hurtigt sur...

Som sagt er det heldigvis ikke så slemt mere, måske fordi vi har lært hans behov at kende, og at tolke hans signaler, og så har hans sensitivitet aldrig været meget voldsomt, men nok til at man måtte tage nogle forholdsregler og hensyn...

Glæd jer over de gode tider, prøv og koble af og aflast hinanden. Det er mit råd, jeg overlevede det, men ikke uden men Hæng i. 

Det er skrækkeligt, men brug alt den omsorg og kærlighed I kan, han har brug for I er der. 

Wik skriver:

Glæd jer over de gode tider, prøv og koble af og aflast hinanden. Det er mit råd, jeg overlevede det, men ikke uden men Hæng i. 

Det er skrækkeligt, men brug alt den omsorg og kærlighed I kan, han har brug for I er der. 

Hvilke mén? Her kan jeg mærke jeg bliver stresset og får næsten ondt i maven bare han siger en lille lyd... Det sidder stadig i mig her et år efter, frygten for at han bare bliver ved uden at kunne trøstes... Jeg følte mig så magtesløs 

Masig skriver:

Hvilke mén? Her kan jeg mærke jeg bliver stresset og får næsten ondt i maven bare han siger en lille lyd... Det sidder stadig i mig her et år efter, frygten for at han bare bliver ved uden at kunne trøstes... Jeg følte mig så magtesløs 

Jamen det er også sådan jeg har haft det, angst for ikke at kunne putte og trøste mit barn, det er jo ens vigtigste opgave som mor synes man. Min store pige er idag 3, og er stadig lidt pyllert overfor hende, angående gråd, men heldigvis ikke noget der nager mig Nu med vores nummer to, der ikke har kolik eller what ever det var, er jeg stadig mærket af alt den gråd, men man kan ikke gøre andet end arbejde med det, og huske sig selv på at man er god nok, og at det er okay at de græder.

Wik skriver:

Jamen det er også sådan jeg har haft det, angst for ikke at kunne putte og trøste mit barn, det er jo ens vigtigste opgave som mor synes man. Min store pige er idag 3, og er stadig lidt pyllert overfor hende, angående gråd, men heldigvis ikke noget der nager mig Nu med vores nummer to, der ikke har kolik eller what ever det var, er jeg stadig mærket af alt den gråd, men man kan ikke gøre andet end arbejde med det, og huske sig selv på at man er god nok, og at det er okay at de græder.

Lige præcis sådan jeg også har det, nemlig det der med om man nu også slår til og kan opfylde sin opgave som mor... Jeg er også bange for jeg ikke kan trøste, putte eller give ham den tryghed han har brug for.. Det er ganske forfærdeligt, men ja man må jo arbejde med det og bare blive ved med at bekræfte sig selv i at man er god nok... 

Masig skriver:

Du kan læse lidt om det her:

http://www.sensitiv-coaching.dk/

Tja de største udfordringer vi har haft, har været at være ude blandt andre. Han klarer det meget bedre nu, men da han var helt lille kunne vi ikke være i store forsamlinger eller fremmede steder særlig længe ad gangen uden han blev helt umulig, og vi kunne slet ikke få ham til at sove andre steder end herhjemme, og herhjemme skulle vi gå med barnevognen før han kunne falde i søvn...

Om aftenen ved sengetid var han meget utryg og måtte vugges i søvn hver aften. Han har stadig problemer med at falde i søvn om aftenen (tager mellem 1-2 timer) og vågner stort set altid om natten (alt mellem 2-20 gange).

Han vil ikke gå glip af noget, skal have det hele med, men bliver samtidig også hurtigt overstimuleret og bliver pylret, ked, utryg m.m.

Han har aldrig været god til at ligge/lege selv, vil helst være på armen hele tiden, og generelt tæt på dem han er trygge ved.

Som helt lille var han meget utryg ved høje og fremmede lyde.

Han bliver meget hurtigt vred/irriteret/frustreret hvis noget driller eller ikke lige er efter hans hoved. 

Og så er der det med maven nogle gange...

Men den største udfordring har nok været at få udefrakommende til at forstå hans behov for tryghed og ro... Mange forstår ikke hvorfor de ikke bare kan fare hen i hovedet på ham og dikke dikke og snakke til ham uden han bliver ked, eller hvorfor han ikke vil sove eller bliver så hurtigt sur...

Som sagt er det heldigvis ikke så slemt mere, måske fordi vi har lært hans behov at kende, og at tolke hans signaler, og så har hans sensitivitet aldrig været meget voldsomt, men nok til at man måtte tage nogle forholdsregler og hensyn...

okay, han har nu ikke problemer med fremmede eller forsamlinger, så det er han nok ikke så