F... Hvor jeg ikke magter det!!

Jeg kunne have skrevet den tråd ordret!
Det er vildt belastende, specielt når man er så forskellig omkring det. Jeg bliver også vildt stresset hvis ikke jeg er klar i ordentlig tid, eller hvis jeg skal skynde mig helt vildt for at nå noget og min kæreste er ligeglad og nærmest håner mig hvis vi alligevel når det +\- nogle minutter!

Men vi arbejder på det og taler om det for så hvidt muligt at gå på kompromis. f.eks går vi på min tid hvis vi skal ses med min familie eller venner og til hans tid med hans..... Og hvis han ikke kan tage sig sammen og være kåar til tiden, så går jeg bare selv. Så må HAN komme for sent

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

Jeg HADER at komme for sent, der er få ting her i livet jeg hader mere end det!
Vil hellere komme 20min for tidligt og sidde og vente end jeg vil komme 1minut for sent - så hvis det var mig, så var jeg sgu gået uden ham!

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

Helt seriøst, så må du fandeme 'make a statement'.. Tag ungerne og kør, aflys det i skal til, noget i den dur - og gør det klart for ham, at det gør du HVER gang han ikke kan få fingeren ud..

Herhjemme hedder det 'bussen kører kl. ?? og er man ikkr klar, ja så kommer man ikke med'..

Den lette løsning er selvfølgelig at sige i skal være der en halv eller hel time før i skal..

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

herhjemme er det nærmest omvendt... min kæreste går hjemmefra 20-30 minutter før han skal møde selvom det kun tager 5 minutter, for han vil hellere komme for tidligt end for sent... jeg derimod går kun hjemmefra 5 minutter før bussen går så jeg når kun lige derhen og får fundet buskortet frem før bussen kommer... 

Jeg har det dog også sådan at hvis jeg f.eks. skal være til et møde, så prøver jeg at være der 5-10 minutter før...

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

Kan godt forst dig !  Jeg ville selv være ved at flå hovedet af min

mand hvis han var lige sådan..

Et forslag: Sig til ham, at I skal være et givent sted KL. 14, og så er den rigtige tid faktisk KL. 14.30... Men det er kun dig der ved det! Så må han jo være færdig til tiden

Sådan var min kæreste også, er det stadig lidt men ikke så slemt mere... Jeg begyndte simpelthen at sige vi skulle være der 15-30 min før vi egentlig skulle... Tror lidt han fik en åbenbaring ud af det, for nu er det sjældent vi kommer for sent til de vigtige ting i hvert fald.... Nogle ting kommer vi stadig for sent til, men det er bare sådan noget spontant besøg eller en kop kaffe et sted... Men de store ting har han efterhånden lært, eller når jeg skal noget og er afhængig af han er hjemme inden jeg skal afsted, så har jeg gjort det samme og nu har han lært at komme hjem til tiden 

Min mand gjorde lidt det samme. Så ventede jeg engang 1,5 time (!!!!) i et koldt parkeringshus på at han 'kom om 20 minutter'.


... Han nåede akkurat at se røven at bilen, da jeg fræsede ud af parkeringshuset og efterlod ham.


Nu er han noget bedre til at komme til tiden - og hvis ikke sætter jeg mig ud i bilen og dytter indtil han dukker op.

Uhhh jeg kan godt forstå dig! Jeg haaaaaaader selv at komme for sent, så jeg plejer gerne at være 15-20 min før en aftale. Jeg har en svoger der lyder lige præcis som din mand! Til familiesammenkomster er vi begyndt at spise uden ham og min søster - jeg sidder ikke i flere timer og venter på maden bliver kold, og slet ikke med små børn der har faste spisetider 

Hvis jeg var dig, så ville jeg selv tage afsted i god tid (hvis du har muligheden selvfølgelig) - så måtte han dukke op når han ville! Så kan han måske se hvor meget det stresser dig...