F... Hvor jeg ikke magter det!!

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

Kan godt forstå at du har det sådan Hvis det var mig så ville jeg kører selv uden ham, hvis det er muligt.. Fx dengang du måtte vente på ham til jordemoder besøg, så var jeg bare taget derind selv. Så han måske kan lære det på den måde.. Hader selv at stresse, så får jeg bare lyst til at blive hjemme :/

Forstår dig godt, selvom jeg minder en del om din mand

Jeg hader selv at komme for sent, og selv om jeg går i gang en time før vi skal ud af døren, så kommer vi stadig for sent. Men her er det også mig der sørger for barnet, en stædig lille banditt, som selv Lige skal 10 ting inden hun tager tøj på.

Jeg tror jeg ville gøre som Michelle88 skriver. Afsted når du er klar, og så må han jo følge trop når han en gang får sig snøvlet færdigt.

Jeg er begyndt at arbejde ud fra at jeg skal afsted hvertfald 15 min før jeg faktisk skal.

Åh det kan jeg godt forstå, bliver helst stresset af bare at læse dit indlæg 

Som de andre foreslår, ville jeg bare tage afsted uden ham, så må han lære det på den hårde måde (selvom det ikke burde være nødvændig i hans alder)

Er han altid i gang med noget han ikke kan løsrive sig fra? F.eks. computerspil?

Anonym skriver:

Jeg elsker min mand, ingen tvivl om det, men jeg kan simpelthen ikke KLARE hans manglende punktlighed! Han kommer ALTID for sent eller liiiiiige i sidste sekund (og så er man der jo til tiden i følge ham, så skidt pyt med at hele turen og afgangen hjemmefra har været ekstremt stressende!)

Jeg kan nævne utallige eksempler.
Jordemoderbesøg da jeg var gravid, hvor jeg var klar til tiden men måtte vente på snøvlehovedet så vi kom for sent, og mit blodtryk selvfølgelig var noget forhøjet pga stress!

Dåben af min bedste venindes datter, hvor han igen var mega sent på den, så det endte med at jeg endte med at bryde grædende sammen i bilen på vej derhen, fordi hele situationen var så stressende og det betød så meget for mig at nå frem rettidigt!

Alle de gange hans forældre har skulle hente os, og vi alle har måtte vente på han blev færdig.

Han er typen der først begynder at gøre sig klar 10 minutter inden afgang, og det indebærer altså bad, barbering, creme på, tøj på osv. osv.

Tidligere endte det altid med at jeg måtte gøre både mig selv og ungerne klar. Nu er han trods alt blevet bedre med at hjælpe med at gøre dem klar, men stadig: Sent på den eller sidste sekund!

Seneste eksempel var nu her. Han skulle ud til sine forældre, de skulle først hente vores datter i VS. Jeg skulle ikke med. De aftaler at de henter ham 14.15. Kl. 14.10 (!!!!) går han i bad og pisker rundt for at være klar, imens jeg må pakke taske og barnevogn ned.

Jeg magter det simpelthen ikke! JEg bliver så VRED, fordi jeg synes det er pisse respektløst ikke at give andre den respekt at vise dem, at deres tid betyder noget! Derudover kan jeg ikke fordrage hans letsindige holdning om at "Jamen vi nåede det jo", når det betyder at vi må stresse rundt.. Hvor svært kan det lige være at gøre sig klar i ordentlig tid, come on!

Jeg HAR talt med ham om det til døde, men det kommer vi ingen steder med, for han mener ikke det er et problem. Enten modargumenterer han "Jamen vi nåede det jo" (hvis vi fx har en lægetid kl 14 og er der præcis kl 14), og han kan ikke se al den stress der ledte op til. Eller også siger han "Der sker jo ikke noget ved at komme lidt for sent"

Nå, måtte bare lige ud med det efter endnu et stress-ud-af-døren-for-sent-tilfælde.

Sådan var min kæreste også da jeg lærte ham at kende...

Jeg husker specielt engang han skulle hente mig da jeg var færdig på arbejdet. 10 minutter efter han skulle have været der ringer jeg til ham for at høre hvor han bliver af, hvortil han bare svarer at han lige var i gang med noget ude hos nogle venner... Han er altså ikke engang taget af sted endnu - og var slet ikke ved at pakke sig sammen for at tage af sted. Og så var det i øvrigt mig der skulle ringe for at høre om han var på vej.

Det endte med at jeg stod i 45 minutter i vinterkulden udenfor og ventede på ham inden jeg, i vrede, tog hjem. Han forstod slet ikke hvorfor det var et problem! Efter et par episoder af denne art blev jeg simpelthen så gal på ham at jeg var parat til at slå op med ham.

Heldigvis er vi blevet sammen - og via mange (mange) samtaler om hvorfor det er et problem, er han holdt op med (rent ud sagt) at skide andres tid et stykke Jeg blev vitterligt nødt til at udpensle for ham hvor respektløst det var overfor andre mennesker at lade dem vente evig og altid. Det er jo i virkeligheden en ekstremt egoistisk opførsel fra hans side... Og det kunne han i sidste ende godt se.

Anyway! Undskyld det lange indlæg, men det var altså sådan det ændrede sig her. At blive sur hjalp ikke en meter, men det skulle i stedet virkelig udpensles hvilke signaler det sender til andre mennesker at man kun respekterer sin egen tid. At man altid lader andre vente signalerer at man ikke tænker over at man spilder andres tid.

Åhh jeg føler med dig.

Kender det også fra min mand, dog ikke i så slem grad.

Jeg har dog opgivet et gøre noget ved det, da jeg kan se at hans fader er endnu værre.

Jeg er simpelthen begyndt at indlægge en 15 min buffer (30 når det gælder besøg fra svigerforældrene). Så hvis det er mig der planlægger et eller andet, så giver jeg kæresten et tidspunkt som ligger 15 min før.

Det virker for det meste, dog ikke hvis han selv er med til planlægge og kender det rigtige tidspunkt.

Stil på alle urerne, også på telefonen.. Så når kl er 15.30, så er den 16 på uret.

Min svigerinde er sådan. Den ene gang kom hun 45 min. for sent og hidsede sig op fordi vi påpegede det. Nugår vi bare igang og så må hun komme når hun kommer. 

Seriøst!!! Jeg var KØRT eller taget afsted alenen...

Havde tager børnene med og ladet ham komme dallrende alene...

Gad jeg simpelthen ikke...

Lullaby skriver:

Min svigerinde er sådan. Den ene gang kom hun 45 min. for sent og hidsede sig op fordi vi påpegede det. Nugår vi bare igang og så må hun komme når hun kommer. 

Sådan en havde jeg også...