Rundt på gulvet og super ked af det

Jeg har helt kvalme over jer begge to, tænk at to voksne mennesker kan være så uansvarlige, i bruger jo nærmest fortrydelsespillen som prævention 

Hårde ord fra mig, det er jeg klar over, men det er bare min uforbeholdne mening

Monica

Anonym skriver:

Hej,

jeg sidder i en vanskelig situation - jeg bor lige nu i et andet nordisk land pga min mands arbejde i første omgang. Vi har boet her i snart 6 år. Jeg har et godt arbejde som jeg er glad for. Min mand og jeg har kendt hinanden i 11 år, er gift og har 2 drenge på 7 og 8 år. Vi var helt enige om at få de dejlige drenge. Nu er det sådan at min mand ikke har haft meget lyst til sex - der kan gå flere mdr og det har altid været lidt af et problem men vi har holdt sammen og har haft det ok. Jeg har Haft forskellig præventions midler og vi har flere gange snakket om at han skulle blive steriliseret . Hans ønske og til sidst også mit. Jeg har ikke brugt prævention i lang tid pga aldrig sex og købte derfor 2 pakker kondomer som han ikke ville bruge når vi så havde sex. Jeg har til tider taget en fortrydelses pille som ikke altid har virket. Det har medført at jeg har fået 2 aborter - mest fordi at han ikke ville have dem. Det har været super hårdt og nr 2 er jeg aldrig helt kommet over. Vi har de sidste par år egentlig haft det fint , drengene er blevet større og har det rigtig fint. Vi havde så sex for en gang skyld og jeg gik lidt i panik og ville have en fortrydelses pille- apoteket havde lukket og vi kunne ikke få fat i nogen. Jeg skulle have pillen inden 48 timer og var i panisk tilstand. Jeg tog på arbejde og han kørte ned på apoteket men kom ikke op med pillen på mit arbejde- jeg ringede i et væk til ham- så snart jeg kunne gå, løb jeg ned på apoteket og slugte pillen. Efter nogen dage blødte jeg i ca.2 dage ikke meget. Efter ca 1 mdr blev jeg urolig og var kvalm . Jeg tog til en gynækolog som bekræftede min uro- jeg er gravid - jeg kan ikke få en abort mere. Jeg vil bare ikke. Jeg tøvede med at sige til ham at jeg var gravid for jeg viste at han ville gå bananas og lave et drama samt evt fra lægge sig al ansvar. Først tog han det forbavsende pænt - men efter et par dage sagde han at han ville gå fra os alle sammen. Jeg spurgte om jeg skulle skrive ukendt far - men det behøvede jeg ikke. Men han ville ikke have noget med barnet at gøre og han ville hade det barn. Jeg kunne ikke holde ud at høre det og bad ham ikke sige så grimme ting. Faktum er at jeg nu står med et kæmpe ansvar og helt alene. Super bange. 

Sikke et roderi 

først et stort kram til dig og dine børn. Den mand fortjener ikke det barn!

I havde begge er ansvar for præventionen blev købt pg brugt (eller lade være med at have sex) og derfor lige dele ansvarlig. Fortrydelsespiller og aborter er ikke gode præventions metoder som du selv har mærket. 

Jeg ved godt at lige nu er det hårdt, men ærligt synes jeg at det er der bedste der kunne ske. Den mand har åbenlyst kun haft interesse i sig selv (Klaphat)! 

Kan du ikke stadig blive boende nu både dig og børn er intergreret? 

Held og lykke

I har begge et ansvar. Du kunne jo have taget din prævention og det samme kunne han.

Når det så er sagt så er det bare ikke ok at presse dig til en abort ved at ville forlade dig og jeres familie.

Hvis han virkelig mener dette, ja så betyder du ikke særlig meget for ham. Er det tomme trusler ja så vil barnet jo altid være et evigt minde for jer begge om dette.

Så tror alt i alt det ser ret sort ud for jer som par.

Du skal på ingen måde skrive ukendt far. her må du tænke på barnet. Barnet har ret til at kende sin fars navn. og det vil betyde meget for barnet. Derudover er der jo en vis økonomi i det her.

Nu ved jeg ikke hvor store dine andre børn er men skriver du ukendt far ja så vil de enten vide det er løgn og det er ikke et ansvar de skal have at holde på den hemmelighed eller også vil det gå ud over dit forhold til børnene da de kunne tro du har været utro og derfor er deres kernefamilie ødelagt.

Du skal selvfølgelig ikke overfor børnene udlevere deres far. Går I fra hinanden skal I blot sige at I ikke kunne leve sammen mere men at I elsker dem meget højt. Vil far så ikke have noget med det næste barn at gøre er dette jo op til ham. Den må han selv forklare både barnet selv når det bliver så gammelt og de andre børn. DET ER IKKE DIT ANSVAR.

At han vil gå fra jer alle er én ting men at nægte sit barn som han også havde ansvar for er fuldstændig barnagtigt og uacceptabelt. Han straffer jo et uskyldigt væsen.

Ingen kan råde dig til hvad du skal gøre, men du skal stille dig selv nogle spørgsmål.

1. vil jeg kunne leve med ham hvis han får sin vilje og jeg får endnu en abort?

2. hvordan vil mit syn være på ham efter denne oplevelse og har vi en chance eller er det utilgiveligt? ( dette er uanset om du vælger abort eller ej)

3. Vil jeg have barnet hvis han går fra mig? Og hvordan kan vi klare os økonomisk?

overodnet set er der to spørgsmål med disse underspørgsmål.

1. forhold med ham eller ej efter dette- uanset valg af abort ikke abort

2.abort ikke abort- uanset forhold eller ikke forhold.

når du kan svare på de to eks. ikke forhold beholde barn eller blive i forhold- fjerne barn, ja så er nogle af svarene givet og resten er praktiske ting du skal have styr på..

Må dog sige at skal I blive sammen bør i i den grad få jer en snak om prævention og du skal gøre ham det klart at det er et fælles ansvar og at det må han tage fra nu af.

Ønsker dig alt muligt held og lykke.

Anonym skriver:

Hej,

jeg sidder i en vanskelig situation - jeg bor lige nu i et andet nordisk land pga min mands arbejde i første omgang. Vi har boet her i snart 6 år. Jeg har et godt arbejde som jeg er glad for. Min mand og jeg har kendt hinanden i 11 år, er gift og har 2 drenge på 7 og 8 år. Vi var helt enige om at få de dejlige drenge. Nu er det sådan at min mand ikke har haft meget lyst til sex - der kan gå flere mdr og det har altid været lidt af et problem men vi har holdt sammen og har haft det ok. Jeg har Haft forskellig præventions midler og vi har flere gange snakket om at han skulle blive steriliseret . Hans ønske og til sidst også mit. Jeg har ikke brugt prævention i lang tid pga aldrig sex og købte derfor 2 pakker kondomer som han ikke ville bruge når vi så havde sex. Jeg har til tider taget en fortrydelses pille som ikke altid har virket. Det har medført at jeg har fået 2 aborter - mest fordi at han ikke ville have dem. Det har været super hårdt og nr 2 er jeg aldrig helt kommet over. Vi har de sidste par år egentlig haft det fint , drengene er blevet større og har det rigtig fint. Vi havde så sex for en gang skyld og jeg gik lidt i panik og ville have en fortrydelses pille- apoteket havde lukket og vi kunne ikke få fat i nogen. Jeg skulle have pillen inden 48 timer og var i panisk tilstand. Jeg tog på arbejde og han kørte ned på apoteket men kom ikke op med pillen på mit arbejde- jeg ringede i et væk til ham- så snart jeg kunne gå, løb jeg ned på apoteket og slugte pillen. Efter nogen dage blødte jeg i ca.2 dage ikke meget. Efter ca 1 mdr blev jeg urolig og var kvalm . Jeg tog til en gynækolog som bekræftede min uro- jeg er gravid - jeg kan ikke få en abort mere. Jeg vil bare ikke. Jeg tøvede med at sige til ham at jeg var gravid for jeg viste at han ville gå bananas og lave et drama samt evt fra lægge sig al ansvar. Først tog han det forbavsende pænt - men efter et par dage sagde han at han ville gå fra os alle sammen. Jeg spurgte om jeg skulle skrive ukendt far - men det behøvede jeg ikke. Men han ville ikke have noget med barnet at gøre og han ville hade det barn. Jeg kunne ikke holde ud at høre det og bad ham ikke sige så grimme ting. Faktum er at jeg nu står med et kæmpe ansvar og helt alene. Super bange. 

Jeg har svært ved at forstå hvad du skal bruge alle de hårde ord til i denne tråd.

Det lyder som om du står overfor et nyt kapitel i dit liv. Du har en mand som tydeligvis er ligeglad med at passe på dig -han gambler med både dit fysiske og psykiske helbred. Det må du ikke byde dig selv et sekund længere. Det er meget forkert og umenneskeligt, at reagere som han gør overfor sin ægtefælle. Jeg kan slet ikke forestille mig den hverdag du må have. Og jeg synes at du lyder som om du har accepteret hele hans kolde adfærd også før graviditeten. Det kan godt være han ikke slår dig, men at lade dig få to aborter og risikere dit liv, bare fordi han ikke vil bruge prævention, det lyder ikke godt. 

Så som flere har foreslået… benene på nakken - hjem til Danmark eller til en god veninde eller et krisecenter.

KH