Meget hidsig 3-årig

MorDk skriver:

 ja og man skal jo gøre det der fungere bedst for ens egen familie.

ja lige præcis 

Ja det er et godt spørgsmål, men lidt ala timeout hvor de sidder på en stol fx. Som sagt prøver vi også at tale stille og roligt til hende og for det meste hjælper det, men det er en svær kamp en gang imellem! 

OK. Altså jeg er helt med på at folk opdrager deres børn forskelligt og fred være med det, jeg kan bare ikke helt forstå fidusen i at sende hende ind på værelset og lukke døren, hvis dét der virker, er at man taler til hende (hvilket man så skal gøre gennem en lukket dør). 

Men altså, jeg er jo ikke tilstede i jeres hjem og familie, så jeg kender ikke situationen indgående.

modesty skriver:

OK. Altså jeg er helt med på at folk opdrager deres børn forskelligt og fred være med det, jeg kan bare ikke helt forstå fidusen i at sende hende ind på værelset og lukke døren, hvis dét der virker, er at man taler til hende (hvilket man så skal gøre gennem en lukket dør). 

Men altså, jeg er jo ikke tilstede i jeres hjem og familie, så jeg kender ikke situationen indgående.

Vi lukker altså ikke døren ind til værelset, vi sender hende derind hvis hun ik kan opføre sig ordenlig og fortæller hende at hun ska prøve at slappe af før hun må komme ud igen, og forklarer hvorfor hun er kommet derind og hva hun har gjort forkert i situationen. Og ja som sagt, så ved du ik hvordan det foregår  Det er jo ligesom en time out 

Tak for alle svarene. Syntes det lyder som en god ide med en time out og evt et ur. Det vil jeg prøve herhjemme.

charlottekri skriver:

Har du prøvet timeout?

Nej har ikke prøvet time out, men det vil jeg gøre. Det er noget både hun og jeg kan forholde os til, så tænker det måske kan være et godt redskab til de svære situationer.

MorDk skriver:

Herhjemme har vi en meget "selvstændig" dreng. Og han kan være noget af en mundfuld.

Herhjemme gør vi meget ud af at forberede og fastholde rutiner. Det betyder meget for ham.

Vi giver 1 besked af gangen. F.eks sidder han og spiser morgenmad. Så siger vi: Når du har spist morgenmad  så skal du have tøj på. Når han så er igang med at tage tøj på siger vi: Når du har taget tøj på så skal du børste tænder. Og sådan fortsætter det. DET har hjulpet rigtig meget på vores hverdag.

Når han bliver meget vred og hidsig over noget så taler vi roligt til ham. Spørger indtil "problemet" nogle gange svarer han andre gange surmuler han eller bliver tosset.

Hvis han er fysisk... slår, spytter, sparker eller lign så får han en pause. 1-3 minutter på den lille hvide stol i stuen. Vi sender ham ikke på værelset. Han holder pause hvor han stadig kan se os. F.eks slår han mig. Jeg tager ham og siger så er der pause. Jeg følger ham hen til stolen. Sætter ham på stolen og går på hug og kigger på ham og siger med rolig stemme: Du har pause nu fordi du slår. Din pause er slut når uret ringer (sætter æggeuret og stiller det så han kan se det) Når uret ringer går jeg hen på hug foran ham og siger: Nu er din pause slut. Du sad der fordi du slog mor. Jeg vil ikke have du slår/ eller her i huset slår man ikke... Hanb kan så finde på a slå eller sparke ud efter mig imens jeg er ved at afslutte pausen. Dette udløser en ny pause. Så er det forfra men bare med: Du sidder der fordi... du sparker... osv.

Pausen får ham til at falde ned. Og til at tænke lidt over tingene. Han er i en alder hvor handler og ikke tænker over konsekvenserne. Det er en fase. Men det er vigtigt man sætter klare grænser. Og det er vigtigt man viser man er der for dem. Når vi bruger pausen så viser vi ham grænserne på en rolig og for os effektiv måde. Det er et værktøj som gør at vi som forældre kan bevare roen og ikke fare i flint. Tro mig vi tæller til 1000 x mange i løbet af dagen. Og... til tider hæver vi stemmen hvis han for 5. gange sparker sin søster.... (nogle gange skulle man tro han var døv) Men så er det bare at gentage PAUSEN.

Nogle gange advare vi: Hvis ikke du høre efter hvad jeg siger nu, så må du ha en pause. 7 ud af 10 gange stopper han.

Hov det blev langt! Sorry!

Føler med dig!!

 

Tak for dit svar. Det lyder som om din søn minder meget om min datter i forhold til temperament.

Jeg kan også mærke på min datter, at faste rammer er vigtigt, derfor forsøger jeg også at forberede hende på hvad der skal ske. Men derfor kan det stadig godt gå vælte for hende, fordi det nogen gange er så små ting der gør det.

Jeg vil forsøge mig med det du skriver om uret - det tror jeg faktisk at hun kan forholde sig til og jeg kan forholde mig til det, så jeg ikke bliver frustreret og ender med selv at komme op i det røde felt