Hvordan lærer jeg at sige nej?

Jeg er simpelthen ved at blive skør, jeg føler at jeg har det mest umulige barn af alle mødre! - Jeg elsker min datter og vil aldrig bytte hende for noget andet, hun er virkelig mit kæreste eje, men hun kan virkelig også blive en djævel!

Her kommer lidt info om problemerne.. :

Hun er 14 måneder gammel, fra hun bliver henter fra dagpleje kl. 14.30 indtil hun er kommet i seng, skriger hun næsten konstant, med lidt pauser, hun vil HELE TIDEN sidde ovenpå mig, ved siden af mig, løftes af mig eller generelt bare være ved mig, hun leger sjældent alene og det ærger mig, for hvis vi ikke var to herhjemme er jeg bange for vi aldrig fik aftensmad, da hun altid skal løftes.. Hvis jeg siger nej til at hun må gå med min telefon, skriger hun! - indtil hun får lov! - Hun vil ikke spise aftensmad før hun får lov at sidde på mit skød, hun kan ikke sove en hel nat uden at skrige mindst 7 gange, hun skriger i ca 5-10 min uden at der er noget galt, hun vågner bare.. - Jeg ved der er nogle tidspunkter hvor de har brug for mere tryghed end andre gange, men kan dette virkelig passe??

Det er startet for ca en måned siden, med at hun ikke vil høre, og ikke kan tåle et nej.. 

Hvordan bliver jeg bedre til at tackle situationer hvor hun gør noget hun ikke må+

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at hun skal spise sin mad i sin egen stol?

Og hvad kan jeg gøre ved at hun ikke kan lege selv imens jeg laver mad?

Undskyld det lange indlæg. Jeg drømmer om en glad pige som kan lege lidt selv imens jeg ordner nogle daglige ting, istedet for hun kun kan lege med mig. 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at blive skør, jeg føler at jeg har det mest umulige barn af alle mødre! - Jeg elsker min datter og vil aldrig bytte hende for noget andet, hun er virkelig mit kæreste eje, men hun kan virkelig også blive en djævel!

Her kommer lidt info om problemerne.. :

Hun er 14 måneder gammel, fra hun bliver henter fra dagpleje kl. 14.30 indtil hun er kommet i seng, skriger hun næsten konstant, med lidt pauser, hun vil HELE TIDEN sidde ovenpå mig, ved siden af mig, løftes af mig eller generelt bare være ved mig, hun leger sjældent alene og det ærger mig, for hvis vi ikke var to herhjemme er jeg bange for vi aldrig fik aftensmad, da hun altid skal løftes.. Hvis jeg siger nej til at hun må gå med min telefon, skriger hun! - indtil hun får lov! - Hun vil ikke spise aftensmad før hun får lov at sidde på mit skød, hun kan ikke sove en hel nat uden at skrige mindst 7 gange, hun skriger i ca 5-10 min uden at der er noget galt, hun vågner bare.. - Jeg ved der er nogle tidspunkter hvor de har brug for mere tryghed end andre gange, men kan dette virkelig passe??

Det er startet for ca en måned siden, med at hun ikke vil høre, og ikke kan tåle et nej.. 

Hvordan bliver jeg bedre til at tackle situationer hvor hun gør noget hun ikke må+

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at hun skal spise sin mad i sin egen stol?

Og hvad kan jeg gøre ved at hun ikke kan lege selv imens jeg laver mad?

Undskyld det lange indlæg. Jeg drømmer om en glad pige som kan lege lidt selv imens jeg ordner nogle daglige ting, istedet for hun kun kan lege med mig. 

Ååårh gid jeg kunne hjælpe men jeg står med lidt sammen problem med min datter på 20 mdr... Hun er såååå sur og pylret når vi kommer hjem... Kan absolut ikke lege selv... Skal konstant være ved mig og skriger med det samme hun ikke for sin vilje

Og ja jeg er selv med hende plus min datter på 8... Fuck det er hårdt indimellem.... Vi spiser ret ofte hos min far for tiden.....

Hej med dig. Det lyder som den fase Isabella var i lige efter hun var fyldt et år. Hun var også konstant utilfreds. Og hun legede heller ikke selv.
Mht at lege selv er det normalt at børn i den alder har lidt svært ved at lege selv. Det er faktisk først nu hvor Isabella er 2,5 år hun leger selv igen. Når jeg siger igen så er det fordi hun var rigtig god til at ligge selv som lille.
Det udviklingsspring der ligger om 1 års alderen er det hårdeste af dem alle synes jeg. Puha Isabella var streng at være sammen med.
Kan ikke huske hvornår det gik over igen. Husker bare at lige når det var gået over kom der et nyt. Og det er først omkring 2 års alderen hun ikke har været så hårdt ramt af udviklingsspringene.

Så kan kun sige hold ud.

sandramor skriver:

Ååårh gid jeg kunne hjælpe men jeg står med lidt sammen problem med min datter på 20 mdr... Hun er såååå sur og pylret når vi kommer hjem... Kan absolut ikke lege selv... Skal konstant være ved mig og skriger med det samme hun ikke for sin vilje

Og ja jeg er selv med hende plus min datter på 8... Fuck det er hårdt indimellem.... Vi spiser ret ofte hos min far for tiden.....

Stakkels dig også så... Jeg er heldigvis ikke alene, men det er hårdt..

 

- Håber at det snart går over igen, for det er virkelig ved at være hårdt.. 

Jeg føler med dig.

Havanagila skriver:

Hej med dig. Det lyder som den fase Isabella var i lige efter hun var fyldt et år. Hun var også konstant utilfreds. Og hun legede heller ikke selv.
Mht at lege selv er det normalt at børn i den alder har lidt svært ved at lege selv. Det er faktisk først nu hvor Isabella er 2,5 år hun leger selv igen. Når jeg siger igen så er det fordi hun var rigtig god til at ligge selv som lille.
Det udviklingsspring der ligger om 1 års alderen er det hårdeste af dem alle synes jeg. Puha Isabella var streng at være sammen med.
Kan ikke huske hvornår det gik over igen. Husker bare at lige når det var gået over kom der et nyt. Og det er først omkring 2 års alderen hun ikke har været så hårdt ramt af udviklingsspringene.

Så kan kun sige hold ud.

Tak for svar..

- Godt at det ændre sig, men det er bare så hårdt lige nu...  Jeg føler mig så brugt og ødelagt hver aften, og ved jeg ligeså godt kan droppe alt om en god nattesøvn, for der er hun også oppe og skrige.. 

Hmm, tror jeg vil læse mere om de udviklingsfaser, for at blive lidt klogere på det hele.. Mange tak for dit svar.

Har du prøvet at sidde og lege den første halve time/time med hende uden andet der forstyrrer? Det hjalp herhjemme - så kunne han godt dines rundt selv i 30 min og lege selv. Og de der 30 min er guld værd. Så sov han også bedre om natten da jeg indså at jeg ikke skulle tro jeg kunne nå en masse men bare give ham det han havde brug for. Det hjalp så også om aftenen hvor jeg også kunne nå lidt mere.

Anonym skriver:

Tak for svar..

- Godt at det ændre sig, men det er bare så hårdt lige nu...  Jeg føler mig så brugt og ødelagt hver aften, og ved jeg ligeså godt kan droppe alt om en god nattesøvn, for der er hun også oppe og skrige.. 

Hmm, tror jeg vil læse mere om de udviklingsfaser, for at blive lidt klogere på det hele.. Mange tak for dit svar.

Det er møghårdt. Men det er som om at når man læser og forstår udviklingsspringene så gør det,det lidt nemmere at forstå. Og man kan pludselig bærer over med lidt mere end ellers.

Men hold ud. Det skal nok blive bedre jeg troede heller aldrig jeg ville få min glade pige igen. Men bare rolig det gør du

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at blive skør, jeg føler at jeg har det mest umulige barn af alle mødre! - Jeg elsker min datter og vil aldrig bytte hende for noget andet, hun er virkelig mit kæreste eje, men hun kan virkelig også blive en djævel!

Her kommer lidt info om problemerne.. :

Hun er 14 måneder gammel, fra hun bliver henter fra dagpleje kl. 14.30 indtil hun er kommet i seng, skriger hun næsten konstant, med lidt pauser, hun vil HELE TIDEN sidde ovenpå mig, ved siden af mig, løftes af mig eller generelt bare være ved mig, hun leger sjældent alene og det ærger mig, for hvis vi ikke var to herhjemme er jeg bange for vi aldrig fik aftensmad, da hun altid skal løftes.. Hvis jeg siger nej til at hun må gå med min telefon, skriger hun! - indtil hun får lov! - Hun vil ikke spise aftensmad før hun får lov at sidde på mit skød, hun kan ikke sove en hel nat uden at skrige mindst 7 gange, hun skriger i ca 5-10 min uden at der er noget galt, hun vågner bare.. - Jeg ved der er nogle tidspunkter hvor de har brug for mere tryghed end andre gange, men kan dette virkelig passe??

Det er startet for ca en måned siden, med at hun ikke vil høre, og ikke kan tåle et nej.. 

Hvordan bliver jeg bedre til at tackle situationer hvor hun gør noget hun ikke må+

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at hun skal spise sin mad i sin egen stol?

Og hvad kan jeg gøre ved at hun ikke kan lege selv imens jeg laver mad?

Undskyld det lange indlæg. Jeg drømmer om en glad pige som kan lege lidt selv imens jeg ordner nogle daglige ting, istedet for hun kun kan lege med mig. 

forslag til afvenning af skrigeri.

slf afhænger det hele jo af baggrunden. men der kan forssøges, lige nu ved hun jo at hun kan opnå hvad hun vil, ved at skrige, jeg vil sige du er nødt til bare at sige nej og så også holde fast idet. hver gang du siger nej.... og giver efter (undskyldningen er underordnet) ved hun at det prøver hun bare igen, det er så dejlig en vane at komme i med de kære små (sarkasme kan forekomme)  

mens du laver mad, kan du tage hende med i madlavningen, dvs motiver hende til at aktivere sig selv. giv hende en skål, et piskerid og en røreske evt lidt vand eller havregryn i skålen så hun kan se hun laver noget.

ang at tackle situationer, når min dreng smider sig på gulvet og græder er jeg begyndt at vende det i mit hoved så jeg næsten kan stå og fnise af det. det får de negative tanker væk og man bliver ikke så nemt ophidset selv.  begynder mit barn at græde over noget han ikke må, siger jeg til ham han kan ligge eller sætte sig på gulvet og græde færdig og når han er færdig kan han komme og give mor en krammer. så afslutter vi grædescenen med et kram og er gode venner igen.

lige pt har vi selv et dilemma med hvem han mener der bestemmer, mor siger mor og barn siger barn. men det nu sjov nok at kunne smile til tingene indvendigt selvom barnet skal høre efter ;-)

Hold fast i dit nej, men vær der for hende 

Fx, når hun vil lege med din telefon og du siger nej. fortæl hende roligt at du godt ved det er træls, men sådan er det. Og så trøst hende til hun falder ned (ja det kan godt tage tid) hvis hun ikke vil trøstes er det også okay, så længe du er klar med en krammer når hun er klar. du kan evt, hvis det kammer helt over, prøve at fjerne hendes fokus med en  anden leg hun plejer at kunne lide.

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at blive skør, jeg føler at jeg har det mest umulige barn af alle mødre! - Jeg elsker min datter og vil aldrig bytte hende for noget andet, hun er virkelig mit kæreste eje, men hun kan virkelig også blive en djævel!

Her kommer lidt info om problemerne.. :

Hun er 14 måneder gammel, fra hun bliver henter fra dagpleje kl. 14.30 indtil hun er kommet i seng, skriger hun næsten konstant, med lidt pauser, hun vil HELE TIDEN sidde ovenpå mig, ved siden af mig, løftes af mig eller generelt bare være ved mig, hun leger sjældent alene og det ærger mig, for hvis vi ikke var to herhjemme er jeg bange for vi aldrig fik aftensmad, da hun altid skal løftes.. Hvis jeg siger nej til at hun må gå med min telefon, skriger hun! - indtil hun får lov! - Hun vil ikke spise aftensmad før hun får lov at sidde på mit skød, hun kan ikke sove en hel nat uden at skrige mindst 7 gange, hun skriger i ca 5-10 min uden at der er noget galt, hun vågner bare.. - Jeg ved der er nogle tidspunkter hvor de har brug for mere tryghed end andre gange, men kan dette virkelig passe??

Det er startet for ca en måned siden, med at hun ikke vil høre, og ikke kan tåle et nej.. 

Hvordan bliver jeg bedre til at tackle situationer hvor hun gør noget hun ikke må+

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at hun skal spise sin mad i sin egen stol?

Og hvad kan jeg gøre ved at hun ikke kan lege selv imens jeg laver mad?

Undskyld det lange indlæg. Jeg drømmer om en glad pige som kan lege lidt selv imens jeg ordner nogle daglige ting, istedet for hun kun kan lege med mig. 

Jeg tror ikke du kan forvente at hun kan lege selv i denne alder.
Men det ser ud til hun er trådt ind i en morglad periode. Kan tydeligt huske den med min dreng. Han græd ved døren hvis jeg gik på toilettet
Men det går over og bliver bedre
Lad være med kun at sige nej men giv hende alternativer. "Jeg vil ikke havd du går med min tekefon, men du må godt gå med..." Eller blot afled uden at sige nej. Tag fx en bog og sig: "skal vi læse i den her" så slipper hun måske mobilen.
Men det er rigtig svært at lave mad når de er i den periode. Vi var jo to, men skulle min kæreste noget sørgede han for mad først medmindre det var umuligt, så fandt jeg på lege i køkkenet og lavede mad samtidig.
Men der må være nogle single mødre herinde der har meget bedre råd ift. at være alene med barnet og lave mad