ved ikke hvad jeg skal gøre :(

Anonym skriver:

Så tror jeg ikke du har læst min tråd ordentligt

om hvilket af det?

Saphiira skriver:

om hvilket af det?

Skriver bla. at vi har haft vores at slås med og stadig har, men at det ikke er det som fylder..
Og at noget holder mig tilbage for ikke at gå fra ham, men jeg ikke ved hvad og at det hele måske bunder i kedsomhedskulder efter at have gået hjemme i nogle år pga. barsel..

Hvis jeg havde taget beslutningen om at forlade ham, havde jeg gjort det og bestemt ikke skrevet tråden her
Går selv ind for at man bør arbejde på sagerne uanset om man har børn eller ej, men at man bør arbejde lidt mere når børn er med inde i det, men er ikke tilhænger af at det er for en hver pris og slet ikke hvis det kun er en der arbejder på tingene..

Så beslutningen er langt fra taget, men tankerne er der ligeså meget som tankerne om at blive
Jeg har bare taget en beslutning om ikke at være den eneste som tager intertiv, da jeg ved min kæreste også savner der sker mere, men ikke selv gør noget ved det, den snak har vi haft taget og er enige om.. Har også forsøgt at tage denne snak, men den vender han til noget som på ingen måde er hensigten eller sand

skulle lige være sikker på det ..

Jeg kender godt det med kedsomheden, og den følelse af, at han skal gøre noget, han skal tage mere initiativ osv..

Det er svært at sige, hvad du kan gøre, synes jeg da det egentlig er en rigtig svær situation at være i...

Tror du, at han har forstået alvoren i det?

Min erfaring er, at når man siger ting mange gange, så lukker de ørerne. (ved jeg ikke om du har)
Jeg havde det nemlig med at sige det til ham gang på gang...og han lukkede egentlig af,

Jeg håber virkelig, at I finder ud af det....

Saphiira skriver:

skulle lige være sikker på det ..

Jeg kender godt det med kedsomheden, og den følelse af, at han skal gøre noget, han skal tage mere initiativ osv..

Det er svært at sige, hvad du kan gøre, synes jeg da det egentlig er en rigtig svær situation at være i...

Tror du, at han har forstået alvoren i det?

Min erfaring er, at når man siger ting mange gange, så lukker de ørerne. (ved jeg ikke om du har)
Jeg havde det nemlig med at sige det til ham gang på gang...og han lukkede egentlig af,

Jeg håber virkelig, at I finder ud af det....

Han er desværre typen der først forstår den fulde alvor når og hvis der sker noget fysisk og lige den med at pakke vores børn og jeg vil jeg ikke byde hverken ham eller dem på den måde og heller ikke for et par dage da vi ingen steder pt kan tage hen..

Har ikke sagt det meget til ham og kan se på ham at ørene ikke er lukkede når jeg siger det

Anonym skriver:

Er virkelig i syv sind

Jeg har en rigtig sød og dejlig kæreste som jeg ved vil gøre alt for mig.

Vi har været sammen i en del år og han er mit længste forhold og sammen har vi nogle dejlige børn som vi begge elsker.

Vi har som mange andre par haft vores ting at slås med og har stadig en del og det er egentlig ikke så meget det der som sådan fylder.

Jeg elsker ham og han mig. Men føler mig ikke lykkelig!
Rent faktisk har jeg i længere tid gået med tanken om at gå fra ham, men noget holder mig tilbage og kan ikke sætte ord på hvad.

Vi har for nogle år tilbage haft en pause fra hinanden, hvor vi boede hver for sig, men vi så hinanden nærmest dagligt fordi vi ikke kunne lade være.

Jeg bruger rigtig meget energi på at tænke over det, og har også haft tanken om det måske bare er kedsomheds kulder? Jeg har været hjemmegående på barsel i længere tid og startede for kort tid siden op fra denne..

Er bange for at gøre noget dumt og forhastet, men også bange for at blive for længe og gøre tingene svære for alle.

At snakke med ham har jeg forsøgt, men han får det vendt til at jeg ikke længere elsker ham og at jeg nok har fundet en anden, hvilket på ingen måde er tilfældet

Bare fordi han siger at han gerne vil forbedre sig og tage initiativ, kan du ikke forvente at han gør det. Sådan hænger vi mennesker desværre ikke sammen.

Det med initiativet er det eneste konkrete problem du nævner, og i min verden er det et lille problem. Så må du tage initiativ.

Hvad med sex? Er det også kun dig der tager initiativ?

Hvad med at du selv kommer ud og foretager dig noget socialt, med venner osv? Det kan også nogle gange give et energiboost til forholdet at man kommer ud og oplever ting hver for sig.

På mig lyder det som kedsomhed, på grund af for lang tid som hjemmegående, og generel hverdagsrutine. Men det er selvfølgelig svært at sige når man ikke kender jer.

Hej

Det lyder lidt som det forhold min kæreste og jeg havde for noget tid siden. Vi har en datter sammen og boede nærmest bare sammen. Det hele gik op i pligter og hvem gør hvad. Vi blev irriteret på hinanden over selv de mindste ting. Så tog vi en snak om det.

- Snak om hvor lidt "døde" ting betyder for jer, såsom fjernsynet går i stykker, for lidt plads i hjemmet og den gamle skodbil der ikke vil starte.

Det var alt sammen noget der kunne ødelægge vores humør. Men nu har vi den holdning at så længe vi har hinanden og vi er sunde og raske (og ikke tager det som en selvfølge - da der desværre er mange der rammes af f.eks. kræft), så skal alting nok gå.

Det er vi kommet langt med herhjemme. Værdsæt at du har en dejlig kæreste og nogle skønne børn. At I har hinanden og vær sammen - gør nogle hyggelige ting sammen med børnene. Det vigtigste i livet er at være sammen med familien, alt andet er ligegyldigt.

 KYS hinanden