Spiseproblemer

lineog4 skriver:

Okay - det er kun fordi det var sådan jeg overlevede oppe i hovedet når mine børn havde en periode hvor de ikke spiste, så vidste jeg de havde spist fod mad i vuggestue og børnehave, varieret, grønt, og og og og her hjemme var det så hvis jeg var heldig en bid af et stykke rugbrød  Og weekender måtte bare gå udfra hun vel spiste før hun døde af sult for hun kunne sagtens gå en weekend på en bid rugbrød og gulerod.... 

Der er mindste manden heldigvis meget sulten om morgen og spiser sin havregrød. 

Det er nedstemt pga besparelser i vores kommuner. Hvis der skulle være madordning skulle de tages et andet sted fra, det ville betyde mindre penge til personale og dårligere nomering - Så foretrak de fleste forældre at selv smøre madpakke og beholde det gode antal personale

Aabye skriver:

Vi har jo haft det samme problem med vores nu snart 3 årige dreng.. han er virkelig speciel med mad i sær herhjemme.. I dagplejen spiser han nærmest alt der bliver serveret. 

Vi har prøvet SÅ mange forskellige ting: 
ignorering - virkede ikke :/

at han SKULLE sidde ved bordet til vi andre havde spist - virkede heller ikke..

Han SKULLE smage - virkede totalt modsat.

Han kunne selv bestemme - så gjorde han som din Rose. 

Vi øste op for ham uden han var medbestemmende - det virkede sjovt nok heller ikke.. 


Men det der HAR virket for os var ros i KÆMPE mængder bare han spiste et micro lille stykke kartoffel. og DET virkede. 
Og samtidig brugte vi omvendt psykologi på ham: "Ej Marcus, du kan jo slet ikke lide mad.." svaret: Jooooo jeg kan.. Marcus eeeeelsker mad.. "Ej Marcus, det passer jo ikke, du spiser jo ikke noget..." Joooooo, se mor.. Marcus spiser frikadeller.. 


Og jeg kan love dig for at det har væltet kegler herhjemme.. 
Han blev rigtig slem efter lillebror blev født. 

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg VED hvor frustrerende det kan være at have et barn der bare nægter at spise, for man når sku at blive vildt bekymret for det lille pus.

 
Især når man (som i vores tilfælde) har en sundhedsplejerske der hele hans liv har sagt: "Han er alt for tynd, giv ham mere mad, mere fedtstof i maden... bla bla bla".. Hun er først stoppet med at sige de her ting efter jeg blev arrig og spurgte hende hvad f**** hun havde tænkt sig.. om det virkelig var rigtigt at jeg skulle stoppe en tragt i halsen på knægten.. Man kan jo ikke tvinge ungen selvom man nogen gange har liiiiidt lyst til det.. :/

Det er bare sådan et følsomt område det med mad, for det er virkelig noget skidt hvis man kommer ti at handle helt forkert! Jeg har nemlig også tænkt i ros, men har bare læst at det skal man slet ikke. Det er bare så svært at finde hoved og hale i hvad der er bedst!

Tulle28 skriver:

Jeg synes nu altså at hun lyder ret normal ift hendes alder - ihvertfald sammenlignet med de børn jeg kender

Har hun fået de sidste kindtænder? De kommer jo i 2 års alderen. Tænker de nok er lidt ømme når de bryder frem.

Det er jeg nu glad nok for at høre!

Hun har ikke fået dem endnu, nej

Happiness skriver:

Nu har jeg en madglad dreng. Men han er ogå inde i en periode hvor han ikke rigtigt pier herhjemme. Og sover virkelig dårligt (Ved godt at det altid har været et problem hos jer med søvnen). Tror det med maden har stået på i 3-4 måneder nu. Og han spiser også helt fint i vuggestuen! Der kalder de ham altædende, da han seriøst rydder sin madpakke hver dag. Og jeg pakker ikke så lidt

Men hjemme er det en helt anden sag. Det skal så siges at han stort set altid spiser morgenmad. Men aftensmad kommer der stort set intet ned af. Idag spiste han 3 lange pastaer og det var det! Nogle dage spiser han intet! 

Vi snakkede med vuggestuen om det, og de siger at det er normalt for 2-3 årige børn at de tager sådan "strejke perioder". Ligesom tigerspring hvor børnene sover dårligt, (og dog spiser mere) så gennemgår de sådanne spring gennem hele livet. Og især 2-3årige som øver sig i at være selvstændige er et kæmpe spring. De skal nok spise når de er sultne, men de bruger simpelthen deres kræfter andetsteds. Og så længe de ikke bliver undervægtige, så skal man ikke bekymre sig.

Jeg ved selvf. ikke om det er det samme. Men Rose er jo nogle måneder yngre end min Lukas (han er fra juli 2011), så det kunne jo være.

Du har sikkert ret, og det er dejligt at vide, at det måske trods alt er meget normalt! Det med mad er self. også en af de få ting de selv kan styre, så det er måske meget naturligt de vælger dén ting, når de skal selvstændiggøre sig. Jeg synes bare det er svært at finde ud af om det så er bedst bare at give hende hvad hun vil have, fx frugtyoghurt, eller holde fast!

MariaE skriver:

 Men den går som regel væk af sig selv...

Håber du har ret!

Janne T. skriver:

Det er bare sådan et følsomt område det med mad, for det er virkelig noget skidt hvis man kommer ti at handle helt forkert! Jeg har nemlig også tænkt i ros, men har bare læst at det skal man slet ikke. Det er bare så svært at finde hoved og hale i hvad der er bedst!

Det er nemlig bare rigtig svært, og et utrolig følsomt emne.. 
Altså vi gjorde det med at rose.. MEGET.. og nu behøver vi ikke rose ham mere.. Vi gør det stadig hvis han smager på noget nyt.. Desuden er han med i hele processen med at lave mad.. Hvis vi f.eks laver frikadeller som pt er hans livret er han med til at røre ingredienserne sammen han er med til at skrælle kartofler, gulerødder og hvad vi nu ellers får til, og han er med til at lave sovsen.. Han dækker selv bord osv. 

Og det virker for os.. Men det er med at finde en gylden vej. Og det er fandeme besværligt.. :/

Janne T. skriver:

Åh ja. Rose er en helt særlig lille pige. Der er altid et eller andet - typisk søvnen Lige pt har vi en midlertidig løsning på søvnen ved at jeg sover inde hos hende, det hjælper lidt. Men det nye problem er mad.

Jeg mistænker lidt at Rose har arvet visse af mine højsensitive træk, og det er derfor hun fx bøvler med søvnen og også maden.

Rose har aldrig været særlig madglad! Hun er en almindelig størrelse 2 årig på 12,5 kilo og 88 cm, men madglæden.. Nah!

Allerede fra vi startede på overgangskost var hun ikke rigtig villig til at udvide sin smagshorisont, hun spyttede ud og spyttede ud. Og herhjemme har hun aldrig spist ret meget og har ikke været ville til at spise nye ting.

Gud ske lov spiser hun som regel normalt nok i vuggestuen, og det er helt sikkert derfor hun holder vægten så fint, men hun spiser den madpakke vi giver med, og vi må endelig ikke eksperimentere med indholdet, så spiser hun det ikke!

For bare at tage en dag som i dag har den madmæssigt set sådan her ud:

Morgenmad: Ingenting! Hun nægtede at spise noget
Formiddag: En smule frugt i VS
Frokost: En hel rugbrød med pålæg (figenpålæg og makreltomat) og en halv banan + en ostehaps
Eftermiddagsmadpakke: Halv rugbrød med kødpølse
Eftermiddag hjemme: En ostehaps
Aftensmad: Ville ikke have noget
Aften: Vi håber at få noget i hende!

Som i kan se spiser hun fint i vuggestuen, men herhjemme går det totalt i hårdknude. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men det bliver værre og værre og er virkelig en kilde til mange grå hår! Jeg vil så gerne have en sund og varieret kost i hende, men mest af alt vil jeg bare gerne have hun spiser! For det er jo et problem i weekender og i ferier hvor hun altså ikke er i vuggestuen I weekenden spiser hun stort set ikke noget.

Jeg har læst meget om spiseproblemer, og vi gør meget ud af ikke at kommentere på hendes spisning. Dvs. vi ikke presser hende hverken direkte eller indirekte, hun får ikke ros når hun spiser, og heller ikke ris når hun ikke spiser. Hun er med til at dække bord, af og til med til at alve mad, og vi stiller maden på bordet, så hun selv kan sige til og fra og ikke føler sig presset af vi har lagt noget på tallerknen. Vi har self. også tidligere prøvet at øse op for hende.

Men hun vil bare ikke! Hun nægter! Hun kan komme og sige "spise spise!" men når det så kommer til stykket vil hun ikke have.

Og det er uvilje, det er ikke kræsenhed.

Fx i aften, så spiste vi rugbrød. Hun peger på noget pålæg og beder mig komme det på for hende. Det gør jeg så, giver hende rugbrøden. "Nej!" siger hun, skubber rugbrøden fra sig og nægter. Beder om at jeg kommer noget andet pålæg på, det gør jeg så, samme show.

Jeg er så ked af det her problem, jeg synes det er noget lort! Vi har ikke nogle problemer ellers herhjemme, vi hygger rigtig meget og er glade, der er masser af kærlighed, omsorg, passende forventninger mv. Hun er også begyndt at tabe sig.

Vores SP siger bare, at vi skal prøve de ting vi allerede har prøvet.

Jeg har en aftale om at ringe og snakke med børneergoterapeut med speciale i børn med spisevægring på fredag, men jeg vil rigtig gerne høre om i har nogle råd og forslag.

Herhjemme har vi en dreng på 4 år som er sensitiv. Og vi har problemer med mad eller dvs han spiser ikke varmt mad. Og først de sidste par måneder han har siddet med ved bords og endnu er det ikke altid han gør. 

han spiser godt om dagen, madpakke og boller eftermiddag samt frugt/grønt. Jeg har valgt ikke at have fokus på mad situationen og har ikke presset ham til at sidde ved bords, at den årsag det har været skrig og skrål = mange kampe. Af hensyn til storebror som også er sensitiv har vi valgt den kamp fra.

jeg er af den holdning at man ikke " laver " kræsen børn. Nogle børn har bare et andet forhold til mad. Jeg har altid forsvoret på at det mad der kom på bordet var det der blev spist. Indtil vi fik lillebror som er meget sensitiv på dette område.

jeg tror på det er vigtig IKKE at gøre det til et problem og sætte unødvendigt fokus på spisesituationen. Og lade barnet udvikle lysten til at spise ved at servere nye ting uden at presse på. 

Her tilbyder vi maden vi andre får, men acceptere at han siger nej. Bliver han sulten efterfølgende hedder det rugbrød eller havregryn.

 

Jeg er glad for du siger at det er normalt, for det fylder godt nok meget. Jeg er bare så meget i tvivl om det så er bedst bare at give hende hvad hun vil spise, om så det er frugtyoghurt, eller om man skal holde fast i der kun er et par ting at vælge mellem

Vil hun sidde med ved bordet? Vi har holdt fast i en regel om, at alle kommer til bords og alle børn bliver siddende til det sidste barn har sagt tak for mad. Det har kostet blod sved og tårer men resultatet er vi nu har en god aftensmad situation, hvor familien er samlet, og midt i hyggen kan der nogen gange ryge lidt ned.

 Så har vi for det meste er aftensmads bord med forskellige små ting, i hvert fald altid gnavegrønt og når man nu alligevel sidder der. 

Jeg tror ikke jeg ville give yoghurt eller andet sjovt med mindre jeg vidste det er her er no go mad. Så ville jeg i stedet afslutte aftensmadssituationen og tilbyde lidt efter - grunden er ellers kan det blive en kamp og jeg vil hellere have hele tiden.... Men små skåle med forskellige ting, hvis rugbrød have smurt på forhånd og lade fadet gå rundt så er det ikke en proces hvor man får mor eller far til at springe rundt, men en rolig situation og spiser hun ikke, skidt pyt så spiser hun nok i morgen.... Jeg ville tage fokus helt væk fra mad  og i stedet sætte fokus på det hyggelige ved at være sammen og så se om det gjorde maden begyndte at glide ned....

Janne T. skriver:

Åh ja. Rose er en helt særlig lille pige. Der er altid et eller andet - typisk søvnen Lige pt har vi en midlertidig løsning på søvnen ved at jeg sover inde hos hende, det hjælper lidt. Men det nye problem er mad.

Jeg mistænker lidt at Rose har arvet visse af mine højsensitive træk, og det er derfor hun fx bøvler med søvnen og også maden.

Rose har aldrig været særlig madglad! Hun er en almindelig størrelse 2 årig på 12,5 kilo og 88 cm, men madglæden.. Nah!

Allerede fra vi startede på overgangskost var hun ikke rigtig villig til at udvide sin smagshorisont, hun spyttede ud og spyttede ud. Og herhjemme har hun aldrig spist ret meget og har ikke været ville til at spise nye ting.

Gud ske lov spiser hun som regel normalt nok i vuggestuen, og det er helt sikkert derfor hun holder vægten så fint, men hun spiser den madpakke vi giver med, og vi må endelig ikke eksperimentere med indholdet, så spiser hun det ikke!

For bare at tage en dag som i dag har den madmæssigt set sådan her ud:

Morgenmad: Ingenting! Hun nægtede at spise noget
Formiddag: En smule frugt i VS
Frokost: En hel rugbrød med pålæg (figenpålæg og makreltomat) og en halv banan + en ostehaps
Eftermiddagsmadpakke: Halv rugbrød med kødpølse
Eftermiddag hjemme: En ostehaps
Aftensmad: Ville ikke have noget
Aften: Vi håber at få noget i hende!

Som i kan se spiser hun fint i vuggestuen, men herhjemme går det totalt i hårdknude. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men det bliver værre og værre og er virkelig en kilde til mange grå hår! Jeg vil så gerne have en sund og varieret kost i hende, men mest af alt vil jeg bare gerne have hun spiser! For det er jo et problem i weekender og i ferier hvor hun altså ikke er i vuggestuen I weekenden spiser hun stort set ikke noget.

Jeg har læst meget om spiseproblemer, og vi gør meget ud af ikke at kommentere på hendes spisning. Dvs. vi ikke presser hende hverken direkte eller indirekte, hun får ikke ros når hun spiser, og heller ikke ris når hun ikke spiser. Hun er med til at dække bord, af og til med til at alve mad, og vi stiller maden på bordet, så hun selv kan sige til og fra og ikke føler sig presset af vi har lagt noget på tallerknen. Vi har self. også tidligere prøvet at øse op for hende.

Men hun vil bare ikke! Hun nægter! Hun kan komme og sige "spise spise!" men når det så kommer til stykket vil hun ikke have.

Og det er uvilje, det er ikke kræsenhed.

Fx i aften, så spiste vi rugbrød. Hun peger på noget pålæg og beder mig komme det på for hende. Det gør jeg så, giver hende rugbrøden. "Nej!" siger hun, skubber rugbrøden fra sig og nægter. Beder om at jeg kommer noget andet pålæg på, det gør jeg så, samme show.

Jeg er så ked af det her problem, jeg synes det er noget lort! Vi har ikke nogle problemer ellers herhjemme, vi hygger rigtig meget og er glade, der er masser af kærlighed, omsorg, passende forventninger mv. Hun er også begyndt at tabe sig.

Vores SP siger bare, at vi skal prøve de ting vi allerede har prøvet.

Jeg har en aftale om at ringe og snakke med børneergoterapeut med speciale i børn med spisevægring på fredag, men jeg vil rigtig gerne høre om i har nogle råd og forslag.

Det lyder som sådan Isaac var i en perioden på 3-4 uger. Han gad ikke spise så meget til morgen, spiste så alle måltider (formiddag, frokost og eftermiddag) i dagpleje og kom hjem og ville intet ha' udover et par glas mælk. 

Men det vendte lige pludselig, og nu spiser han helt normalt og fint. 

Det eneste der kunne få ham til at interessere sig en smule for maden, var når jeg havde ham med i køkkenet. Så stod han og kiggede på at jeg skrællede gulerødder, og puttede dem så ned i et fad, dryssede krydderier på og følte derved at han havde været med til at lave mad. 

Kan du prøve at ta' Rose lidt med i køkkenet?