Et råd eller to - hvor begynder man?!

(august) skriver:

Ved IVF/ICSI er de 3 forsøg hvor der bliver brugt friske æg, derudover er der alle de forsøg med fryseæg, som man selv kan producere æg til.

Vi kom direkte i ICSI og vi havde 7 ægoplægninger før der var gevinst.

Desuden kan man på nogle hospitaler være "heldig" at være i en minoritetsgruppe sygdoms/aldersmæssigt, at man kan være med i kliniskeforsøg også er den omgang "gratis", dvs det tæller ikke med i de 3 forsøg man har i det offentlige.

Vi fik 4 ægudtagninger, da vi netop var med til et klinisk forsøg, da vi tilhører en minoritetsgruppe sygdoms/aldersmæssigt.

Er det meningen du har citeret mig eller skulle det ikke ha været skrevet til trådstarter??

morlinen skriver:

Jeg tror ikke der findes nogle regler om, hvor længe man skal have forsøgt selv. Især ikke når man har en sygdom, som kan forårsage barnløshed. 

Jeg selv har PCO og vi nåede ikke at prøve selv, for med det samme jeg fik at vide, at jeg havde PCO, fik vi lov at komme i behandling. 

Hos os krævede det kun to gange på hormoner, og så var jeg gravid. Dvs at der gik vel 3-4 måneder fra jeg blev undersøgt til der var gevinst. 

Så bare kom afsted til lægen!

Jo, der findes ret faste regler. Man skal i princippet have prøvet i 2 år før man kan komme til udredning og i behandling (medmindre selvfølgelig at man ved at der er noget konkret galt).

Men mange læger er søde og sender en videre i systemet efter et år. Det er dog de færreste læger der sender et sundt par videre i behandling hvis de har prøvet under et år.

Min læge nægtede at sende mig videre før vi havde prøvet i 2 år, så jeg skiftede læge og blev sendt videre efter et lille år.