Jeg er bare så alene lige nu....

Laulund87 skriver:

Håber du får lidt ro snart, om ikke andet så når begravelsen er overstået

Det vil jeg gøre... Når alt det her er overstået så vil jeg lukke mig inde i vores soveværelse en halv dags tid og bare være mig, sove, græde, grine, græde og hvad der ellers falder mig ind.

AnthonsMor skriver:

Jeg er tom for ord, men et kæmpe kram kan du få 

Tusind tak skal du have

Soleil skriver:

Jeg kondolerer rigtig mange gange Det er så pisse svært alt det du skal igennem nu. Mistede selv min far for 5 år siden til en blodprop, han var kun 47. Mistede min lillebror på 24 for 5 mdr siden i en højresvingsulykke, så jeg ved hvad du går igennem.

 

Det hele er så praktisk i lang tid efter og sorgen sætter man til side for at overleve, men der kommer tid hvor du kan mærke den igen.

 

Det gør mig ondt på dine vegne

kram

Det er jeg ked af at høre. Det må have været forfærdeligt for dig at gå igennem 24 og 47 er jo ingen alder.

Jeg HÅBER og ønsker at jeg ikke får smidt min sorg for langt bagud, så når alt det her er overstået så kan jeg hive den frem igen og pleje mine følelser.

MorDk skriver:

Muhmi skriver:

Det vil jeg gøre... Når alt det her er overstået så vil jeg lukke mig inde i vores soveværelse en halv dags tid og bare være mig, sove, græde, grine, græde og hvad der ellers falder mig ind.

Ja græd ud, det skal nok hjælpe dig en smule

Jeg har aldrig været organiseret eller god til at overholde deadlines eller noget i den stil.

Men lige nu bliver jeg bare nødt til det..

Men jeg føler bare slet ikke at jeg får lov at tænke på min far eller være ked af det, ALTING går igennem mig. Det er mig der snakker med politi, bedemand, præst, pårørende, aviser, alting... Det fylder bare ALT lige nu og jeg kunne ikke føle mig mere alene om alt det der skal gøres.

Siden klokken 9 i morges har jeg ikke lavet andet end at snakke i telefon, med alle mulige, alle mulige jeg ikke kender og jeg er så forvirret over hvad der skal komme til at ske. Min chromeside er fyldt til bristepunktet med faner der handler om valg er urner/kister/sten/tilvalg af skrift, aviser der skal indrykkes dødsannoncer/bisættelses tidspunkt i, mail og alt muligt andet.

 

Jeg vidste det ville være hårdt at miste min far, men det her overgår simpelthen min vildeste fantasi, for det må ikke være hårdt følelsesmæssigt lige nu og det går ikke at jeg tuder med alle jeg snakker med. Hele det her lort er så pisse praktisk (Undskyld jeg bander) at det ikke er til at holde ud.

I går får jeg en dato og det kunne blive på torsdag i næste uge, i dag ringer bedemanden så igen og siger at torsdag kunne præsten ikke, så det blev onsdag, jeg skal så ringe rundt til folk og sige det ikke bliver torsdag, men onsdag, min veninde får fri onsdag så hun kan være der for mig. Men så ringer præsten og hun kan slet ikke i næste uge, andet end fredag og dagen efter skal min mor og hendes mand holde kobberbryllup og de får en masse gæster, så derfor kunne de ikke den dag, så det tidligste præsten kunne gøre det var d. 27,  DEN 27. NOVEMBER, dvs. 17 dage efter min far er død. Der knækkede filmen for mig og jeg begyndte at stortude og sige at det måtte hun bare ikke sige, for så har jeg ikke mulighed for at se min far inden han vil blive lagt i kisten, fordi så vil han på det tidspunkt ikke være køn at se på og jeg bor helt herovre så muligheden for bare at køre frem og tilbage er der bare heller ikke, vi er jo hverken rige på penge eller tid. Hun var selvfølgelig meget ked af det og sagde hun lige ville rykke nogle ting rundt og så ville hun ringe tilbage. Det blev så den 19. November istedet for, men det betød jo så at så skulle jeg igen igen, ringe rundt og flytte datoen til folk. Men heldigvis er den fast og nu kan der ikke rykkes mere ved den. Men nu ved jeg så bare ikke om jeg kan få min bedste veninde med til at være der for mig.

Anders og jeg har nemlig aftalt at mens bisættelsen finder sted så går han en tur med ungerne, så derfor skal jeg bruge min veninde (Hun har også kendt min far i mange år)

 

Undskyld det her bliver så langt men jeg kan simpelthen ikke holde til kun at have det her i hovedet.. Anders er en rigtig god skulder, men i alt det her føler jeg slet ikke behov for en skulder at græde ved, men mere at sove/stirre ud ingenting, ved...

 

Puha... Jeg tror jeg vil tage et bad.

Det lyder til, i din tidligere tråd, at himlen er blevet en rar og dejlig stjerne rigere

Alt det bedste i denne svære tid!

Muhmi skriver:

Jeg har aldrig været organiseret eller god til at overholde deadlines eller noget i den stil.

Men lige nu bliver jeg bare nødt til det..

Men jeg føler bare slet ikke at jeg får lov at tænke på min far eller være ked af det, ALTING går igennem mig. Det er mig der snakker med politi, bedemand, præst, pårørende, aviser, alting... Det fylder bare ALT lige nu og jeg kunne ikke føle mig mere alene om alt det der skal gøres.

Siden klokken 9 i morges har jeg ikke lavet andet end at snakke i telefon, med alle mulige, alle mulige jeg ikke kender og jeg er så forvirret over hvad der skal komme til at ske. Min chromeside er fyldt til bristepunktet med faner der handler om valg er urner/kister/sten/tilvalg af skrift, aviser der skal indrykkes dødsannoncer/bisættelses tidspunkt i, mail og alt muligt andet.

 

Jeg vidste det ville være hårdt at miste min far, men det her overgår simpelthen min vildeste fantasi, for det må ikke være hårdt følelsesmæssigt lige nu og det går ikke at jeg tuder med alle jeg snakker med. Hele det her lort er så pisse praktisk (Undskyld jeg bander) at det ikke er til at holde ud.

I går får jeg en dato og det kunne blive på torsdag i næste uge, i dag ringer bedemanden så igen og siger at torsdag kunne præsten ikke, så det blev onsdag, jeg skal så ringe rundt til folk og sige det ikke bliver torsdag, men onsdag, min veninde får fri onsdag så hun kan være der for mig. Men så ringer præsten og hun kan slet ikke i næste uge, andet end fredag og dagen efter skal min mor og hendes mand holde kobberbryllup og de får en masse gæster, så derfor kunne de ikke den dag, så det tidligste præsten kunne gøre det var d. 27,  DEN 27. NOVEMBER, dvs. 17 dage efter min far er død. Der knækkede filmen for mig og jeg begyndte at stortude og sige at det måtte hun bare ikke sige, for så har jeg ikke mulighed for at se min far inden han vil blive lagt i kisten, fordi så vil han på det tidspunkt ikke være køn at se på og jeg bor helt herovre så muligheden for bare at køre frem og tilbage er der bare heller ikke, vi er jo hverken rige på penge eller tid. Hun var selvfølgelig meget ked af det og sagde hun lige ville rykke nogle ting rundt og så ville hun ringe tilbage. Det blev så den 19. November istedet for, men det betød jo så at så skulle jeg igen igen, ringe rundt og flytte datoen til folk. Men heldigvis er den fast og nu kan der ikke rykkes mere ved den. Men nu ved jeg så bare ikke om jeg kan få min bedste veninde med til at være der for mig.

Anders og jeg har nemlig aftalt at mens bisættelsen finder sted så går han en tur med ungerne, så derfor skal jeg bruge min veninde (Hun har også kendt min far i mange år)

 

Undskyld det her bliver så langt men jeg kan simpelthen ikke holde til kun at have det her i hovedet.. Anders er en rigtig god skulder, men i alt det her føler jeg slet ikke behov for en skulder at græde ved, men mere at sove/stirre ud ingenting, ved...

 

Puha... Jeg tror jeg vil tage et bad.

/ Taco78 

Muhmi skriver:

Jeg må også indrømme at jeg synes der bliver lagt meget ansvar hen på mig... Men det jeg er mest forarget over er at døden for dem er en forretning... Det vil koste mig 500,- at SE min far og sige farvel til ham... Og det ikke fordi jeg ikke vil betale det, men jeg må indrømme jeg synes dette er uacceptabelt at jeg skal betale for at se MIN far..

Ej men jeg er i det hele taget så skuffet over alt hvad der foregår lige nu (På nær min familie i mit hus, min veninde og de fleste af min fars venner) Det er et kæmpe cirkus som jeg så absolut ikke har lyst til at deltage i. Men for min fars skyld bliver jeg nødt til at pakke alle mine følelser, omkring de ting der sker, væk, fordi jeg ønsker at hans sidste rejse skal være så smuk og udramatisk som overhovedet muligt.

Det meste er overstået, jeg har skulle bestille de sidste ting inde på deres hjemmeside i dag, såsom urne og rustvogn osv.

Så der er ikke så meget mere de kan gøre for mig, men nu har jeg jo også ordnet det selv og det skal jeg betale dem 7000,- for... Heldige mig.

 

Ej jeg ved godt det lyder kynisk og koldt at jeg gør det op i penge, men deres service har ikke levet op til den betaling de får...

Først At miste sin far eller en anden man elsker er en tid derfør forbandet ondt. Jeg har desværre selv stået der nogen gange og da man jo ikke har de store erfaringer med bedemænd tager man bare til takke, og jeg hAr hørt mange der bliver rippet i en sårbar periode - jeg selv har kun mødt gode (heldigvis for intet er så surrealistisk som at tAge stilling til kister, blomster osv osv osv når man bare har lyst til at græde).

Og det er altså okay at tænke i penge for en begravelse/bisættelse plus gravsted kan blive en bekoste,kg affære og de der er døde ønsker ikke de de elsker skal stå tilbage med en gæld.

Håber når alt det ber praktiske er overstået så får du tid til at sørge og mindes, og jeg håber det praktiske gør du får en flot afsked (ej hader at kalde det afsked for det er det ikke i min verden, men et på gensyn eller i hvert fald ikke afsked med den kærlighed man føler. Jeg mistede min far for 16 år siden og jeg ak stadig mærke kærligheden og taler med han - det er godt nok en monolog men det var det såmænd også nogen gange da han levede. Faktisk meget samme historie som din, men nøk hvor jeg elsker/elskede ham). 

Og så lige et sidste