Mom skriver:
Godaften,
Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde 
Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.
Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.
Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.
Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!
Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?
Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?
Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...
Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..
Jeg må indrømme at jeg også synes det er meget... nok også for meget især når man tænker på dit helbred...
Ham af min spiller fodbold.... og gjorde det 3 hverdage, og HVER weekend mindst 1 af dagene og nogle gange både lørdag og søndag... oveni så er han i militæret så han er tit væk til aftensmads tid, senere eller på øvelse i en uge af gangen.... oveni holder de HELE tiden...druk gilde på hans arbejde og fodbold fester(han går på 2 hold)
Jeg vil ikke nægte ham at gå til bold osv og ænsker heller ikke at være den sure kæreste der nægter ham det ene og andet, MEN jeg har simpelthen sagt til ham at han ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid.. han var ALT for meget væk herhjemme fra... og det kunne óg ville jeg ikke leve med....
Tænk hvis jeg ville gå til noget..... det ville ha været umuligt for mg da jeg ikke ønsker at være væk de få dage han så endelig var hjemme.....
Jeg må indrømme at jeg en dag blev 
, og skar det ud i pap, for havde gået for længe med det.. og da jeg fik det sagt kunne han godt se at ca 5 dage i ugen plus fester ved siden af det var nok lige i overkanten.. og vi har fundet en løsning vi begge kan leve med....
ALTSÅ, jeg synes du skal tag en snak med ham, og fortælle ham at du faktisk føler at du står med det meste selv, at du føler at han er for meget væk og at han ikke gøre alt hvad han gerne vil... han skal tag hensyn til dig, jeres behov og gå på kompromis.. man kan bare ikke det samme i sin fritid som man kunne da man var alene, uden børn osv.....
