Føler mig mig lidt alene..

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

Slet ingen der vil dele deres mening

Mom skriver:

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

Jo gerne men er på fra Mobile så skriver lige når jeg er kommet pc'en

stjernehimmel skriver:

Jo gerne men er på fra Mobile så skriver lige når jeg er kommet pc'en

Tak

Mom skriver:

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

han er væk mange timer hver uge på træning. og så hobby engang om ugen, plus nogle weekender.. der synes jeg faktisk er meget. selvfølgelig skal han have lov til, men kan ikke cutte ned på træning.

hvor meget arbejder han?

han siger at du skal passe på dig selv.. hvad med at du finder noget en aften eller to, hvor det så er ham der er hjemme.. ??
hvad med en weekend, hvor du kan tage et sted hen og slappe helt af, så han skal klare hverdagen. det kunne godt lyde som om han ikke kan se hvordan du har det og hvor ensom du føler dig.
der er nok mange mennesker der skal have tingene af vide lige når det skal ske.

jeg tror i skal sætte jer ned og snakke om det, så han kan se det helt klart, når han jo siger at du skal passe på dig selv, så det ikke bliver værre, men så er han jo nød til at hjælpe til, for ellers sker der jo ikke noget. og det er han nød til indse...

Mom skriver:

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

Kan sagtens sætte mig i dit sted!
Min kæreste går i skole (dog ikke hver dag, men han ses med sin studiegruppe hver dag), fitness, fodbold og ser vennerne næsten hver weekend, så jeg synes ikke han er særlig meget hjemme.
Vi har talt lidt om det herhjemme og jeg synes at han skal have lov til det, hvis så bare han hygger ekstra meget om mig når han er hjemme og når vores søn er født, vil jeg også gerne have lov til at komme ud og fjolle lidt

Derudover tror jeg det er vigtigt, at man bruger tid sammen når den er der! Hvis i kan få passet jeres børn engang imellem har i måske mulighed for at komme lidt ud af huset sammen også

Mom skriver:

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

Det der er totalt mig og min kæreste .. Eller var.
Jeg følte mig virkelig alene og så meget ude var han alligvel ikke, han træner 3 gange om ugen, arbejder 1 dag direkte efter skole (er væk fra 7-22), spiller i band en aften om ugen og så hvis han en gang imellem har en aftale.

Nu ved jeg ikke hvordan det er hjemme hos jer men efter jeg fortalte ham hvordan jeg havde det er han blevet meget mere opmærksom på mig når han så er hjemme - vi udnytter tiden sammen i stedet for at lave hver vores ting og det hjælper rigtig meget på at man så kan nyde den "alene tid" man har hver for sig i stedet

Mom skriver:

Godaften,

Øv kan mærke at mit humør er ramt på den ufede måde

Min mand er meget ude af hjemmet, eller er han i virkeligheden det? Måske er det blot mig som syntes det.

Han træner 2-3 gange om ugen gerne aften efter den mindste er puttet (han kører mens jeg er igang med at putte) og er væk alt mellem 1 1/2 til 3 timer. Så går han til noget hoppy fast en ugeaften fra kl. 19-22. Tit er der noget han gerne vil i weekenden, men sjældent noget der tager hele dagen eller begge dage.

Det er ikke noget problem at være alene med ungerne, da de er så store at der reelt ikke er så meget pasning, men blot hygge og praktiske gøremål.

Men nu er jeg blevet erklæret kronisk syg med smerter hele tiden. Og det har jo over tid betydet at jeg tit bliver lidt hurtigere træt, og derved godt kunne bruge lidt aflastning på fx de pratiske gøremål. Og manden siger at jeg bare skal lade være med at gøre tingene, eller bede ham om det, så skal han nok. Problemet er blot, at det sker bare ikke! Eller kun hvis jeg siger NU!!

Dertil kommer det, at jeg ikke gider være den sure kone som bremser hans træning, hoppy eller sociale liv, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke mener det kan være mit job at sørge for at han er mere hjemme, for
hvis jeg gør det, føler jeg at jeg tvinger ham til at tilbringe en aften hjemme ved mig, og det er jo ikke fordi vi skal lave noget specielt, blot være sammen. Men det ser ikke ud til at bide på!?

Han siger at jeg skal være bedre til at passe på mig selv, så jeg ikke ender med at gøre min situation værrer, men hvorfor er det så lige at han uhindret bliver ved med at være så meget ude?

Føler mig lidt alene, det må jeg indrømme... Og har en lidt en følelse af, at han ikke syntes det er "sjovt" at være hjemme, som det åbenbart er at være ude...

Hvad tænker I? Er jeg blevet lidt mavesur? Det skal måske lige nævnes at trods jeg har sagt til ham, at jeg syntes han er meget ude, så er jeg ikke sur når han tager afsted, for gider ikke være en sur kone..

Du kan ikke regne med at han af sig selv drosler ned på hobbyerne. Du må sige hvad du vil have, klart og kontant. Han er en mand, han forstår ikke hentydninger, heller ikke selvom de er tydelige.

Og igen med de praktiske gøremål. Så hænger han åbenbart sådan sammen at han skal have det at vide klart og tydeligt. "Jeg vil gerne have at du tømmer vaskemaskinen - nu." Så må du jo være klar og tydelig.

Jeg synes at han er meget væk og jeg synes sagtens at du kan kræve at han er hjemme i hvert fald én aften mere. Og det er heller ikke OK at han hver weekend laver noget væk fra familien. Måske en halv dag max. hver anden eller hver tredje weekend - men weekenderne er generelt til for familien.

Det lyder som om at han er en helt fin mand, der gerne vil møde dig på midten. Du bliver bare nødt til at acceptere at dine udmeldinger skal være helt tydelige.

Mom skriver:

Slet ingen der vil dele deres mening

Ikke andet end jeg forstår dig 

Jeg har selv en kæreste, der er aktiv i frivilligt arbejde, som han bruger en fast aften om ugen på og derudover går det mange weekender med arbejde, der er relateret hertil. Så kommer der et møde hist og her udover. Derudover går han til kor en gang om ugen, som her op til koncert er blevet til to gange om ugen.. Derudover vil han jo også gerne lige til fest eller fredagscafé en gang imellem.

Det er også fair nok, men det ender altså med ikke ret meget tid til hinanden - ifølge mit hoved. Og af og til føles det som om, han forsøger at flygte hjemmefra. Men i bund og grund er vi bare forskellige. Han kan godt lide at lave en hel masse forskelligt, mens jeg helst ikke forpligtiger mig til for meget uden for hjemmet. 

Nu har vi jo ikke børn endnu, men hvis han fortsætter i den stil, han har lagt for nu, vil jeg da hive fat i ham og spørge, hvornår han havde tænkt sig at være far Lige nu får han bare al den frihed, han har behov for og så må vi se på det når familiesituationen er en anden.

Yurie skriver:

han er væk mange timer hver uge på træning. og så hobby engang om ugen, plus nogle weekender.. der synes jeg faktisk er meget. selvfølgelig skal han have lov til, men kan ikke cutte ned på træning.

hvor meget arbejder han?

han siger at du skal passe på dig selv.. hvad med at du finder noget en aften eller to, hvor det så er ham der er hjemme.. ??
hvad med en weekend, hvor du kan tage et sted hen og slappe helt af, så han skal klare hverdagen. det kunne godt lyde som om han ikke kan se hvordan du har det og hvor ensom du føler dig.
der er nok mange mennesker der skal have tingene af vide lige når det skal ske.

jeg tror i skal sætte jer ned og snakke om det, så han kan se det helt klart, når han jo siger at du skal passe på dig selv, så det ikke bliver værre, men så er han jo nød til at hjælpe til, for ellers sker der jo ikke noget. og det er han nød til indse...

Han arbejder min 37 timer om ugen, men han er altid på "vagt", så hvis der er noget som går ned skal han jobbe (men det kan heldigvis tit klares hjemmefra).

En hobby ville være en god ide, men min sygdom gør jeg at jeg ikke er så meget værd til at lave noget "vildt" om aftenen

Jeg forstår bare ikke hvorfor han ikke kan nyde en aften hjemme?