Belastende familiemedlem!!

Anonym skriver:

Ja kender i ikke godt typer der bare ALDRIG mener at noget er deres skyld og giver andre skylden for ALT hvad der går galt deres liv?? 

For at gøre en lang historie korter, så kommer den her... 

Det er i hvert fald IKKE hendes skyld at hun er blevet opsagt fra sit tidliger arbejde pga samarbejds vanskeligheder.

Det er i hvert fald IKKK hendes skyld at alle hendes kollegager har skrevet et 2 sider langt klage brev over hende. Skal siges at vi også har arbejdet samme sted, men at jeg ikke har været med i klagen!!

At forældre har klaget til lederen over, igen pga samarbejds vanskeligheder. 

At jeg ikke har bakket hende op i at det ikke er hendes skyld, at hun blev fyret. ( blev træt af at forsvare hende efter 4 år, hvor hun har kostet mig en fast stilling )

At hun har svært ved at finde nyt arbejde.

At hun nu bliver sur over at jeg har fået arbejde et sted, hvor hun har været vikar, men som ikke havde en stilling til hende. Jeg vidste ikke at hun havde været der, men alligevel har hun så nu haft ringet til min mor og beskyldt mig for at stjæle hendes stilling, og at hun vil skrive et brev til min leder om det. For nu skylder min leder og mig hende jo et job. For ja det er jo min skyld at hun ik fik jobbet!! 

Jeg har fulstændig droppet alt kontakt med hende for ca 6 mdr siden, hvor hun overfusede mig, og alligevel er jeg bare stadig ved at få fulstændig spat af hende. Hun ringer til min mor ( hendes faster ) og brokker sig. Min mor har nu fået nok. Hun ringer til min faster og fortæller om hvor skuffet hun er over mig osv osv. Min faster kender godt den rigtig historie og har også nok af hende, så nu er det så også min skyld at de jo ikke vil holde med hende. 

Aaarrrrgggg og hvis der er nogen der har læste hele den lange historie, kort fortalt og kunne få den til at give mening, ja så er jeg faktisk ret imponeret! 

Øvbøv! kender desværre alt for godt typen :/ 

Godt du har kvittet kontakten der, de fylder alt for meget, og når man har et barn, vil man jo egentlig bare bruge sin energy på dem istedet  

Føl efter hvad du synes er rigtigt for dig, og hold fast ved det  

Hun lyder som min mor.

Og min mor var psykisk syg.

Hun oplevede også tingene fuldstændig drejet og forskruet.

Skrev breve til folk-

Var sikker på at folk kun ville hende ondt ,hvis de f.eks ikke holdt med hende.

Kunne komme med mange eksempler,men kort sagt så lyder hun syg og når hun er sådan at hun kan finde på at skrive til din leder -Så bliver du nødt til at gøre noget.

Kontakt din leder og lig tingene på bordet.

Min mor har ringet til min skole engang og fortalte skolelederen forfærdelige ting om mig .

Så mit bedste råd til dig ville være at det bedste forsvar er et angreb-Og formår du  at komme hende i forkøbet inden hun gør skade med hendes brev ,har du vundet den omgang.

Isabella_mor skriver:

Næh, men hvis hun ikke kan tåle at høre sandheden så må hun jo holde sig fra dig. Jeg havde bedt personen om at holde sig væk fra mig hvis det var at personen lagde ansvaret over på mig for se handlinger hun har begået.! Hun opfører sig som et møgforkælet lille barn.! Og det havde jeg sgu sagt til hende.

Jeg har flere gange forslået hende at søge hjælp, men så er det at hun bare siger, at hun har snakket med en psyk, og at de holder med hende i at det i hvert fald ikke er hende der har et problem, og at det hele i bund og grund er hendes mors skyld.

Det er virlig som om, at alt man siger til hende preller af 

Har heller ikke snakket med hende i 6 mdr, men så er det jo at hun høre ting fra andre, hvorefter hun ringer til min mor, som nu også har fået nok af hende.

lailamik skriver:

Øvbøv! kender desværre alt for godt typen :/ 

Godt du har kvittet kontakten der, de fylder alt for meget, og når man har et barn, vil man jo egentlig bare bruge sin energy på dem istedet  

Føl efter hvad du synes er rigtigt for dig, og hold fast ved det  

Ja droppede kontakten med hende efter hun overfusede mig, og hvor jeg bare gik og skummende over hende i flere dage. Var bare i vildt træls humør, hvilket mine kærste og unger jo også ku mærke. 

Efter overfusningen, fik jeg en besked fra hende på fb, hvor der bare stod " SUR " . Svare ikke på den, hvorefter jeg fik en sms " Jeg er jo ikke giftig  " hvor jeg bare tænkte, at jo det er jo faktisk lige præcis det du er for mit humør!!  

Orker hende seriøst ikke! 

Kildebakken skriver:

Hun lyder en smule psykisk ustabil - det kan din nye chef heldigvis godt gennemskue. Det er nok grunden til at hun ikke fik jobbet:-) 

Tænker også at sådan et brev, ville stillede hende i et dårliger lys, og ikke har noget at gøre med mig i virkeligheden. Men derfor syntes jeg stadig det er så træls. 

Carina:-) skriver:

Hun lyder som min mor.

Og min mor var psykisk syg.

Hun oplevede også tingene fuldstændig drejet og forskruet.

Skrev breve til folk-

Var sikker på at folk kun ville hende ondt ,hvis de f.eks ikke holdt med hende.

Kunne komme med mange eksempler,men kort sagt så lyder hun syg og når hun er sådan at hun kan finde på at skrive til din leder -Så bliver du nødt til at gøre noget.

Kontakt din leder og lig tingene på bordet.

Min mor har ringet til min skole engang og fortalte skolelederen forfærdelige ting om mig .

Så mit bedste råd til dig ville være at det bedste forsvar er et angreb-Og formår du  at komme hende i forkøbet inden hun gør skade med hendes brev ,har du vundet den omgang.

Ja vi har også snakket om at der er noget der har slået klik for hende. 

Har self overvejet at snakke med min leder omkring brevet, men på den anden side, så tænker jeg også bare at det brev jo ikke handler om mig, men om hende. Og det burde min lede kunne se. Tænker også at sådan et brev, får hende til at virke dummer/ sætter hende i et dårligt lys, og ik mig. Gir det mening?? 

Anonym skriver:

Ja vi har også snakket om at der er noget der har slået klik for hende. 

Har self overvejet at snakke med min leder omkring brevet, men på den anden side, så tænker jeg også bare at det brev jo ikke handler om mig, men om hende. Og det burde min lede kunne se. Tænker også at sådan et brev, får hende til at virke dummer/ sætter hende i et dårligt lys, og ik mig. Gir det mening?? 

Ja det giver fint mening

Problemet er bare at selv om det sætter hende i et dårligt lys ,sætter det også fokus på dig.

Jeg ville bede om en samtale med min leder ,og forklare den ubehagelige situation -så burde der kun være sympati med dig .

Men du skal self. gøre som du har det bedst med 

Carina:-) skriver:

Ja det giver fint mening

Problemet er bare at selv om det sætter hende i et dårligt lys ,sætter det også fokus på dig.

Jeg ville bede om en samtale med min leder ,og forklare den ubehagelige situation -så burde der kun være sympati med dig .

Men du skal self. gøre som du har det bedst med 

Det er i hvert fald noget jeg ska overveje, fordi jeg orker næsten heller ikke at sku stå og forklare min leder, hvorfor jeg ikke ser min kusine. Syntes det er så privat ( også derfor jeg skriver som ano ) 

På den anden siden, ku det jo også være meget rart at de vidste hvilken kælling hun endelig er!