Anonym skriver:
Og når man siger til hende at hun ind i mellem er lidt sær, så svare hun bare " Jamen det er jo ik min skyld, det er min mors. Det siger min psykolog selv "
WHAT???!!! hold nu kæft jeg HADER når, især voksne, har den indstilling. Det er simpelthen så langt ude at voksne mennesker ikke kan, eller nægter, at tage ansvar for deres eget liv... Hold kæft jeg hader den attitude. Der er kun EN her i verden der kan tage æren eller skylden for ens eget lorteliv, og det er én selv. Man har ALTID et valg, man kan vælge at se tingene på den lyse side og få det bedste ud af en dårlig situation, eller gøre en indsats for at ændre på det man nu er utilfreds med i sit liv... Hvis man er ligeglad og ikke gør noget, er man selv skyld i at resultatet bliver et lorte liv. Til en grænse kan man bebrejde sine forældre for alle de fejl de gør i bedste mening - MEN det må også stoppe, hun er jo for helvede voksen, og som jeg sagde før så har man altid et valg, og man skal tage ansvar for sig selv og sine handlinger. I min verden kan man som voksen ikke længere give (som eksempel) sin bankerøvende far skylden for at man selv røver banker. Personligt har jeg INTET til overs for den holdning og ingen respekt for personer der har den. Man må da for helvede tage ansvar for sig selv! Undskyld jeg bander, men jeg hader virkelig den indstilling! Og en anden ting angående det job du har fået, hvor hun ikke fik job, det kan jo aldrig blive din skyld. Vi lever i et frit land, og om du vidste hun havde arbejdet der eller ej, så har du lov til at søge en stilling der. Det er voksne mennesker der arbejder der og de er vel i udmærket stand til at tage en beslutning for hvem de synes er kvalificeret til den stilling de har slået op. Hun fik ikke jobbet, og bare det at hun mener det er din skyld viser hvor barnligt hun tænker. Hun trænger til at vågne op, blive voksen og tage ansvar for sit eget liv! Ej undskyld jeg bandede så meget og blev så gal, jeg kan bare slet ikke klare mennesker der har den der give-op-og-fralægge-sig-alt-ansvar-for sit-eget-liv attitude... Jeg ville udelukke en så gennemsyret nedern person fra mit liv. Og hvis jeg indimellem mødte hende til familie tam tam ville jeg ignorere hende, og hvis hun ville tale til mig ville jeg sige lige ud af posen, at jeg ikke ville snakke med hende da hun ikke kunne bidrage med noget positivt til mit liv... Det er hårdt sagt, men min grænse ville simpelthen være så langt overskredet efter alt det du har fortalt, at jeg bare ikke ville gide at spilde mere af mit dyrebare liv på sådan en kegle!
Anmeld
