Er vi monogame?

Jeg er monogam. 

Min man var ikke.

Dårlig kombination.

I hans tilfælde virkede det, som om det var hans reaktion på, når vi havde det vanskeligt på hjemmefronten. Så stak han af ind i en drømmeverden med en eller anden tilgængelig dame. Da det skete anden gang, havde han løjet så meget for mig - også om andre ting - og jeg begyndte at se mønsteret. Da orkede jeg ikke mere. At skulle forsøge at genfinde tilliden til et menneske, som stikker af på den måde, hver gang, noget er tungt, det orker jeg ret og slet ikke. Jeg må kunne stole på det menneske, jeg deler livet med og vide, at selvom livet nogle gange er tungt eller vanskeligt, så støtter vi hinanden. 

Så nu er han x.

Jeg ville ikke kunne klare et åbent forhold. Jeg har heller aldrig ønsket det selv. Når jeg er i et forhold, er mit fokus på den, jeg er sammen med, og vores familie, og for mig hører sex og føleleser sammen. Jeg ved godt, at alle helt sikkert ikke tænker sådan, men jeg kunne aldrig tænke mig at slippe et andet menneske så tæt ind på mig, hvis jeg ikke havde nogle følelser med i spillet - og jeg ville aldrig føle mig tryg ved, at min mand/kæreste ikke havde eller fik følelser i klemme, hvis han begyndte at dyrke sex med andre.

Det handler helt sikkert om tryghed, men også om at bygge sig en fremtid sammen og vide, at ens partner ikke har sin lojalitet og prioritering et andet sted.

Jeg tror jeg ser lidt anderledes på det end jer andre..
Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og vi har hus, bil barn, hund og det hele.. jeg ville nok ikke gå fra ham hvis han var utro.. Ville selvfølgelig blive vildt ked og såret, men ville ikke opgive alt det vi har sammen pga det.. Men der er selvfølgelig også forskel på hvilken slags utroskab.. måske jeg ville se anderledes hvis vi stod i situationen.. 
Med min kæreste høre følelser og sex sammen på den måde at man kan "gøre nogle flere ting" når man har tillid til hinanden og følelser.. men altså jeg kunne sagtens have sex med en uden at have "følelser".. har jeg også været flere gange.. altså bare en man synes ser godt ud/har god kemi med.. men følelser som i at man elsker/er forelsket er i min verden ikke nødvendig.. 
Spændende debat.. jeg tror inderst inde ikke vi er skabt til kun at have en.. men det er sådan det er blevet og det som er normalt.. 

Mom skriver:

Hej,

Ja jeg kunne ikke lige finde en bedre overskrift

Nu har jeg efterhånden læst en del tråde, om utroskab, mistanker derom, eller at nogle har fået følelser for en anden end den de er i forhold med.

Og det har selvfølgelig fået de små grå til, at tænke lidt...

Er vi i virkeligheden gode til at være monogame (ved godt at vi reelt ikke skabt monogame), men efter mange års udvikling derhen ad, hvordan går det så med det?

Hvorfor er det vigtigt for os, hvem hinanden kysser eller dyrker sex med? Så længe vi sørger for at beskytte os, og er ærlige omkring det?

Og hvorfor er det blevet sådan at sex og følelser udfravigeligt hører sammen?

En gang utro altid utro, er det virkelig sandheden, eller kan utroskab få os til at forstå hvem vi i virkeligheden ønsker at tilbringe vores liv sammen med?

Lad os få en debat om det... Lad os se og læse om vi ser virkeligheden nogenlunde ens, eller hvor mange nuancer vi reelt har med at gøre.

Hvor langt vil vi strække os, for kærligheden?

Kh Mia

min mand er min mand ..

der skal hverken kysses, kæles, sides på skødet, eller klappes i numsen

han er min og derfor er det kun tilladt for mig

utroskab er utroskab
1 gang så det UD!

Jeg ville blive dybt såret hvis min kæreste var mig utro, kys, sex eller intim flirt generelt. Det samme ville han den anden vej. 

Men, omvendt set, så må jeg sige at jeg faktisk synes uforpligtende sex er mere pirrende for mig, end kærlighedssex  Jeg er faktisk mere lukket omkring mine "lyster" overfor den jeg elsker, da jeg synes det er en helt anden side af mig end han kender i det daglige, og har derfor meget svært ved at give slip. (Ja det er noget pjat, for jeg er ikke til noget vanvittigt kinky, haha 

tanken har strejfet mig, om jeg kunne leve i et åbent forhold, men konklusionen må være at med den skønne mand jeg har der er så meget i et med sine følelser, så ville jeg aldrig kunne lade ham få lov, da sex og følelser er tæt forbundet for ham. men for mit vedkommende har sex og følselser ikke den store sammenhæng, men et sådant forhold skal jo gå begge veje

Godmorgen,

Jeg syntes det er interessant at læse Jeres meninger om monogame forhold

Jeg kan også læse, at der måske er forskellige holdninger til HVORNÅR der rent faktisk er tale om utroskab - en skrev "sidde på skødet", og en anden skrev sex..

Hvor går jeres forskellige grænser?

Også skal jeg vist også på banen, ellers er det ikke fair

Jeg tror som udgangspunkt ikke på at vi KAN være monogame, og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstille mig, nogen (ej heller mig selv), være i et livslangt ægteskab, uden at være intim med et andet menneske end den man er i forhold med.

Jeg tror ikke på udsagnet en gang utro, altid utro... Men jeg tror på, at hvis man er sluppet godt fra det (uden den anden part har opdaget det), så er det "nemmere" at være det igen.

Desuden er mine rammer for hvornår der reelt er tale om utroskab, måske lidt mere afslappende end så mange andres.? For mig er utroskab sex! Hvis min mand skulle komme og fortælle, at han havde kysset med en anden kvinde, ville mit første spørgsmål være, hvad han mente vi kunne opnå med den viden... Altså sagde han det for at dumle sin egen samvittighed, er det blot info, eller er det fordi der måske var følelser involveret?

Og skulle det ske, at min mand kom hjem efter en våd og god julefrokost, eller anden fest, og fortælle mig at han havde knaldet med en anden, ja så ville jeg selvfølgelig blive ked af det, men jeg ville under ingen omstændigheder smide vores forhold væk - vi har haft så mange år sammen, børn, oplevelser og kærlighed, som jeg ikke mener at et knald skal ændre på.

Dermed ikke sagt at jeg ville acceptere en affære, for så kommer der følelser i spil - og hans kærlighed skal ligge hos mig, og min kærlighed hos ham

Mom skriver:

Hej,

Ja jeg kunne ikke lige finde en bedre overskrift

Nu har jeg efterhånden læst en del tråde, om utroskab, mistanker derom, eller at nogle har fået følelser for en anden end den de er i forhold med.

Og det har selvfølgelig fået de små grå til, at tænke lidt...

Er vi i virkeligheden gode til at være monogame (ved godt at vi reelt ikke skabt monogame), men efter mange års udvikling derhen ad, hvordan går det så med det?

Hvorfor er det vigtigt for os, hvem hinanden kysser eller dyrker sex med? Så længe vi sørger for at beskytte os, og er ærlige omkring det?

Og hvorfor er det blevet sådan at sex og følelser udfravigeligt hører sammen?

En gang utro altid utro, er det virkelig sandheden, eller kan utroskab få os til at forstå hvem vi i virkeligheden ønsker at tilbringe vores liv sammen med?

Lad os få en debat om det... Lad os se og læse om vi ser virkeligheden nogenlunde ens, eller hvor mange nuancer vi reelt har med at gøre.

Hvor langt vil vi strække os, for kærligheden?

Kh Mia

Altså, jeg var utro engang og ham jeg var utro med er jeg kæreste med den dag i dag Så for mig er "en gang utro, altid utro" ikke sandt, for jeg fandt den jeg ville være sammen med. Jeg har en ide om, at er man utro, så elsker man ikke sin kæreste nok. Og jeg ville aldrig kunne tilgive utroskab, simpelthen fordi jeg aldrig ville komme over det, for ville ikke føle mig elsket.

Mom skriver:

Godmorgen,

Jeg syntes det er interessant at læse Jeres meninger om monogame forhold

Jeg kan også læse, at der måske er forskellige holdninger til HVORNÅR der rent faktisk er tale om utroskab - en skrev "sidde på skødet", og en anden skrev sex..

Hvor går jeres forskellige grænser?

Også skal jeg vist også på banen, ellers er det ikke fair

Jeg tror som udgangspunkt ikke på at vi KAN være monogame, og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstille mig, nogen (ej heller mig selv), være i et livslangt ægteskab, uden at være intim med et andet menneske end den man er i forhold med.

Jeg tror ikke på udsagnet en gang utro, altid utro... Men jeg tror på, at hvis man er sluppet godt fra det (uden den anden part har opdaget det), så er det "nemmere" at være det igen.

Desuden er mine rammer for hvornår der reelt er tale om utroskab, måske lidt mere afslappende end så mange andres.? For mig er utroskab sex! Hvis min mand skulle komme og fortælle, at han havde kysset med en anden kvinde, ville mit første spørgsmål være, hvad han mente vi kunne opnå med den viden... Altså sagde han det for at dumle sin egen samvittighed, er det blot info, eller er det fordi der måske var følelser involveret?

Og skulle det ske, at min mand kom hjem efter en våd og god julefrokost, eller anden fest, og fortælle mig at han havde knaldet med en anden, ja så ville jeg selvfølgelig blive ked af det, men jeg ville under ingen omstændigheder smide vores forhold væk - vi har haft så mange år sammen, børn, oplevelser og kærlighed, som jeg ikke mener at et knald skal ændre på.

Dermed ikke sagt at jeg ville acceptere en affære, for så kommer der følelser i spil - og hans kærlighed skal ligge hos mig, og min kærlighed hos ham

For mig er utroskab lidenskabelige kys (ikke tante kys, jeg kysser selv nogen enkelte kammerater på munden når vi ses, lige som jeg giver dem en krammer, også når min kæreste er der, der er ikke følelser i et sådant kys for hverken mig eller manden  

sex, er utroskab i min verden.

at sidde på skødet, danse og småflirte på en bytur er ikke utroskab i mine øjne. Det er bare sjov og ballade.

Mom skriver:

Hej,

Ja jeg kunne ikke lige finde en bedre overskrift

Nu har jeg efterhånden læst en del tråde, om utroskab, mistanker derom, eller at nogle har fået følelser for en anden end den de er i forhold med.

Og det har selvfølgelig fået de små grå til, at tænke lidt...

Er vi i virkeligheden gode til at være monogame (ved godt at vi reelt ikke skabt monogame), men efter mange års udvikling derhen ad, hvordan går det så med det?

Hvorfor er det vigtigt for os, hvem hinanden kysser eller dyrker sex med? Så længe vi sørger for at beskytte os, og er ærlige omkring det?

Og hvorfor er det blevet sådan at sex og følelser udfravigeligt hører sammen?

En gang utro altid utro, er det virkelig sandheden, eller kan utroskab få os til at forstå hvem vi i virkeligheden ønsker at tilbringe vores liv sammen med?

Lad os få en debat om det... Lad os se og læse om vi ser virkeligheden nogenlunde ens, eller hvor mange nuancer vi reelt har med at gøre.

Hvor langt vil vi strække os, for kærligheden?

Kh Mia

Min mand og jeg har, hvad man vel kan kalde et åbent forhold. Men der er ikke frit valg på alle hylder. Reglen er at man max. må være sammen med den samme person tre gange, så det ikke udvikler sig til et decideret forhold. I praksis er det dog ikke noget vi dyrker særlig meget (jeg har været sammen med andre, men han har endnu ikke), men det giver en kolossal frihedsfølelse i forholdet at vide at det er en mulighed. 

Mennesket er af natur ikke monogamt. Monogami er en praktisk samfundskonstruktion skabt ud fra overvejelser om økonomi, regler, orden. Som efterfølgende er blevet tillagt romantiske og følelsesmæssige værdier. Vi er blevet  opdraget til at tro at sex og følelser hænger sammen.

Jeg respekterer individets valg, men ofte forstår jeg ikke holdningen til monogami og utroskab. 

Som jeg ser det, bunder nul-tolerance i lavt selvværd, usikkerhed, frygt for at miste. Hvilket er fuldstændig naturligt og forståeligt! Men det er også irrationelt. Sex og følelser hænger ikke sammen for alle mennesker, og jeg mener ikke at man skal (eller kan) presse sine egne holdninger ned over andre. Især kvinder har en tendens til at tillægge andre mennesker deres egne værdier og synspunkter, men det er ikke virkeligheden. Det er noget man bilder sig ind. 

Jeg kender ret mange par der lever i åbne forhold. Der er ikke et eneste af dem der er gået i stykker fordi den ene part forelskede sig i en anden. Jeg kender til gengæld ret så mange monogame parforhold der er gået i stykker fordi den ene ikke ville acceptere at den anden havde haft sex med en tredje. Selvom affæren på intet tidspunkt havde været en trussel for parforholdet.

Jeg hører mange sige "jeg har nul-tolerance for utroskab, og min partner har det heldigvis på samme måde". Men sandheden er bare at i en del af de tilfælde, har partneren det ikke på samme måde... Og forholdet er baseret på en løgn.

Er det ikke vildt meget federe at have et åbent forhold baseret på ærlighed? Jeg kommer ikke til at klappe i mine små hænder den dag min mand fortæller mig at han har været sammen med en anden. Det er ikke noget jeg tænder på eller opfordrer til. Men der skal sgu være plads til at være mennesker med naturlige drifter i et parforhold.

I min bog er utroskab hvis min mand lyver for mig (om vigtige ting). Og så er det sådan set ligegyldigt om det drejer sig om at han har knaldet med en anden, lånt en masse penge eller noget helt tredje.

modesty skriver:

Min mand og jeg har, hvad man vel kan kalde et åbent forhold. Men der er ikke frit valg på alle hylder. Reglen er at man max. må være sammen med den samme person tre gange, så det ikke udvikler sig til et decideret forhold. I praksis er det dog ikke noget vi dyrker særlig meget (jeg har været sammen med andre, men han har endnu ikke), men det giver en kolossal frihedsfølelse i forholdet at vide at det er en mulighed. 

Mennesket er af natur ikke monogamt. Monogami er en praktisk samfundskonstruktion skabt ud fra overvejelser om økonomi, regler, orden. Som efterfølgende er blevet tillagt romantiske og følelsesmæssige værdier. Vi er blevet  opdraget til at tro at sex og følelser hænger sammen.

Jeg respekterer individets valg, men ofte forstår jeg ikke holdningen til monogami og utroskab. 

Som jeg ser det, bunder nul-tolerance i lavt selvværd, usikkerhed, frygt for at miste. Hvilket er fuldstændig naturligt og forståeligt! Men det er også irrationelt. Sex og følelser hænger ikke sammen for alle mennesker, og jeg mener ikke at man skal (eller kan) presse sine egne holdninger ned over andre. Især kvinder har en tendens til at tillægge andre mennesker deres egne værdier og synspunkter, men det er ikke virkeligheden. Det er noget man bilder sig ind. 

Jeg kender ret mange par der lever i åbne forhold. Der er ikke et eneste af dem der er gået i stykker fordi den ene part forelskede sig i en anden. Jeg kender til gengæld ret så mange monogame parforhold der er gået i stykker fordi den ene ikke ville acceptere at den anden havde haft sex med en tredje. Selvom affæren på intet tidspunkt havde været en trussel for parforholdet.

Jeg hører mange sige "jeg har nul-tolerance for utroskab, og min partner har det heldigvis på samme måde". Men sandheden er bare at i en del af de tilfælde, har partneren det ikke på samme måde... Og forholdet er baseret på en løgn.

Er det ikke vildt meget federe at have et åbent forhold baseret på ærlighed? Jeg kommer ikke til at klappe i mine små hænder den dag min mand fortæller mig at han har været sammen med en anden. Det er ikke noget jeg tænder på eller opfordrer til. Men der skal sgu være plads til at være mennesker med naturlige drifter i et parforhold.

I min bog er utroskab hvis min mand lyver for mig (om vigtige ting). Og så er det sådan set ligegyldigt om det drejer sig om at han har knaldet med en anden, lånt en masse penge eller noget helt tredje.

jeg kunne ikke være mere enig... her hjemme er reglen dog at man undgår at ende i seng med den samme..

her hjemme var det min mand der holdte på at vi ikke skulle være monogame og jeg var meget skeptisk men i dag er jeg glad for aftalen ikke at nogen af os de sidste 3 år har gjort brug af den til at have sex med andre, men den frihed der ligger i at vi stoler på hinanden og at vi ved at vi vil vores liv sammen og at ingen mand eller kvinde kan komme imellem det fordi vi har lov til at reagere på begær hvis / når det opstår

LuLy skriver:

Altså, jeg var utro engang og ham jeg var utro med er jeg kæreste med den dag i dag Så for mig er "en gang utro, altid utro" ikke sandt, for jeg fandt den jeg ville være sammen med. Jeg har en ide om, at er man utro, så elsker man ikke sin kæreste nok. Og jeg ville aldrig kunne tilgive utroskab, simpelthen fordi jeg aldrig ville komme over det, for ville ikke føle mig elsket.

Det kunne jeg have skrevet det der! Præcis samme lovestory omkring mig og min nuværende kæreste hehe.