Mom skriver:
Hej,
Ja jeg kunne ikke lige finde en bedre overskrift 
Nu har jeg efterhånden læst en del tråde, om utroskab, mistanker derom, eller at nogle har fået følelser for en anden end den de er i forhold med.
Og det har selvfølgelig fået de små grå til, at tænke lidt...
Er vi i virkeligheden gode til at være monogame (ved godt at vi reelt ikke skabt monogame), men efter mange års udvikling derhen ad, hvordan går det så med det?
Hvorfor er det vigtigt for os, hvem hinanden kysser eller dyrker sex med? Så længe vi sørger for at beskytte os, og er ærlige omkring det?
Og hvorfor er det blevet sådan at sex og følelser udfravigeligt hører sammen?
En gang utro altid utro, er det virkelig sandheden, eller kan utroskab få os til at forstå hvem vi i virkeligheden ønsker at tilbringe vores liv sammen med?
Lad os få en debat om det... Lad os se og læse om vi ser virkeligheden nogenlunde ens, eller hvor mange nuancer vi reelt har med at gøre.
Hvor langt vil vi strække os, for kærligheden?
Kh Mia 
Jeg synes, jeg kan læse ud fra dit indlæg, at vi er nogenlunde enige.
Jeg tror ofte at det store behov for monogami hænger sammen med tryghed og pragmatik - at vi fx ikke render rundt og stifter familie til højre og venstre.
Men kan man have en åben og ærlig dialog i forholdet omkring lysten til andre, - så er det da super. Tror bare, vi er forskelligt indrettede, og nogle forelsker sig let, mens andre er langt mere trofaste - altså også helt ubevidst.
Jeg synes især, det er ærgerligt, at vi kulturelt har en opfattelse af, at utroskab er et gigantisk svigt. - Jeg tænker, at mange knuste hjerter kunne have været skånet, hvis vi havde taget lidt lettere på temaet.

Anmeld