Der var så meget vi skulle nå..!!!

Der var så meget vi skulle nå, så meget jeg skulle fortælle dig! Det gik stærkt, alt for stærkt. Nu er du borte.. Jeg skal se dig i morgen for allersidste gang i mit liv. Jeg kan slet ikke forstå at du ikke skal se Silas vokse sig stor, og tanken om at Silas med tiden vil glemme de minder, i har sammen – er slet ikke til at bære! Jeg er grædefærdig!

Hvorfor? Hvorfor gik du ikke til læge i lørdags da du mærkede forandringerne i din krop? Måske kunne de redde dig? Dette får jeg aldrig svar på! Det er så uretfærdigt.

At du overlevede de første 2 hjerneblødninger i 90´erne, og kæmpede dig tilbage til livet, er jeg dybt taknemlig for. Du har altid været en fighter. Men at du ikke magtede at komme tilbage igen efter disse 5 hjerneblødninger kan jeg på sin vis godt forstå. Jeg tilgiver måske med tiden at du forlod mig allerede nu, du var kun 62 år – alt for ung!

Jeg er så glad for at jeg fik lov til at hjælpe dig med at gøre dig ren og pæn til din rejse. Imorgen når vi mødes, har du det tøj på, som vi har valgt til dig. Du bliver så smuk.

Min mor faldte pludselig om mandag aften. Skaningen viste en hjerneblødning. Hun blev overført til Århus universitetshospital, endnu en skanning viste at hun havde fået endnu en blødning på vej der til.. 3 andre blødninger stødte til. Tirsdag aften kl. 17:52 slukkede lægerne for respiratoren. Min mor forsøgte ikke selv at trække vejret efterfølgende.....

Janni. skriver:

Der var så meget vi skulle nå, så meget jeg skulle fortælle dig! Det gik stærkt, alt for stærkt. Nu er du borte.. Jeg skal se dig i morgen for allersidste gang i mit liv. Jeg kan slet ikke forstå at du ikke skal se Silas vokse sig stor, og tanken om at Silas med tiden vil glemme de minder, i har sammen – er slet ikke til at bære! Jeg er grædefærdig!

 

Hvorfor? Hvorfor gik du ikke til læge i lørdags da du mærkede forandringerne i din krop? Måske kunne de redde dig? Dette får jeg aldrig svar på! Det er så uretfærdigt.

 

At du overlevede de første 2 hjerneblødninger i 90´erne, og kæmpede dig tilbage til livet, er jeg dybt taknemlig for. Du har altid været en fighter. Men at du ikke magtede at komme tilbage igen efter disse 5 hjerneblødninger kan jeg på sin vis godt forstå. Jeg tilgiver måske med tiden at du forlod mig allerede nu, du var kun 62 år – alt for ung!

 

Jeg er så glad for at jeg fik lov til at hjælpe dig med at gøre dig ren og pæn til din rejse. Imorgen når vi mødes, har du det tøj på, som vi har valgt til dig. Du bliver så smuk.

 

 

Min mor faldte pludselig om mandag aften. Skaningen viste en hjerneblødning. Hun blev overført til Århus universitetshospital, endnu en skanning viste at hun havde fået endnu en blødning på vej der til.. 3 andre blødninger stødte til. Tirsdag aften kl. 17:52 slukkede lægerne for respiratoren. Min mor forsøgte ikke selv at trække vejret efterfølgende.....

Puh...  Kondolere 

De ord du skrev tog lige pusten fra mig.. 

Det er smukt skrevet og sætter dybe spor. 

Janni. skriver:

Der var så meget vi skulle nå, så meget jeg skulle fortælle dig! Det gik stærkt, alt for stærkt. Nu er du borte.. Jeg skal se dig i morgen for allersidste gang i mit liv. Jeg kan slet ikke forstå at du ikke skal se Silas vokse sig stor, og tanken om at Silas med tiden vil glemme de minder, i har sammen – er slet ikke til at bære! Jeg er grædefærdig!

 

Hvorfor? Hvorfor gik du ikke til læge i lørdags da du mærkede forandringerne i din krop? Måske kunne de redde dig? Dette får jeg aldrig svar på! Det er så uretfærdigt.

 

At du overlevede de første 2 hjerneblødninger i 90´erne, og kæmpede dig tilbage til livet, er jeg dybt taknemlig for. Du har altid været en fighter. Men at du ikke magtede at komme tilbage igen efter disse 5 hjerneblødninger kan jeg på sin vis godt forstå. Jeg tilgiver måske med tiden at du forlod mig allerede nu, du var kun 62 år – alt for ung!

 

Jeg er så glad for at jeg fik lov til at hjælpe dig med at gøre dig ren og pæn til din rejse. Imorgen når vi mødes, har du det tøj på, som vi har valgt til dig. Du bliver så smuk.

 

 

Min mor faldte pludselig om mandag aften. Skaningen viste en hjerneblødning. Hun blev overført til Århus universitetshospital, endnu en skanning viste at hun havde fået endnu en blødning på vej der til.. 3 andre blødninger stødte til. Tirsdag aften kl. 17:52 slukkede lægerne for respiratoren. Min mor forsøgte ikke selv at trække vejret efterfølgende.....

M_V skriver:

Kondolere

Tak 

Bshizzle skriver:

Puh...  Kondolere 

De ord du skrev tog lige pusten fra mig.. 

Det er smukt skrevet og sætter dybe spor. 

Tak 

Sidder her og det er langsomt gået op for mig hvad der er sket  Tanken om at min søn aldrig lærer sin bedstemor at kende ordentlig, den er virkelig dræbende..

BigHope13 skriver:

Puha sidder med en klump i halsen og føler mig dybt berørt af dine ord.

Jeg kondolere det gør mig meget ondt

Jeg sender en masse varme kram til dig og dine kære og håber på i får en smuk afsked i morgen

Tak 

Begravelsen finder først sted Tirsdag, men imorgen er sidste gang jeg får lov til at se hende. 

Janni. skriver:

Tak 

Sidder her og det er langsomt gået op for mig hvad der er sket  Tanken om at min søn aldrig lærer sin bedstemor at kende ordentlig, den er virkelig dræbende..

Det forstår jeg virkelig godt.. 

Jeg har en søn som ikke nåede at se hans Oldemor (døde under min graviditet).. Og en Oldefar der døde for 2 år siden Ca (under min anden graviditet).. 

Og han nævner tit at han savner og elsker dem! 

Så jeg har simpelhen sat nogle billeder i ramme, som han kan gå og kigge på og "snakke" med 

Føler med dig. Min mor fik afvide jeg var gravid med første barn 13 dec min fødselsdag. 10 januar trækker hun vejret for sidste gang. Vi anede ikke hun var så syg ( det glemte sygehuset at sige) vi så frygten i hendes øjne da det de sagde hun skulle dø og max havde to dage tilbage ( jep sagde det foran hende) hun holdt 3 timer. Sidder ni med en datter der aldrig møder sin mormor og ved det er en sorg for min mor at hun ikke så mit barn. Det er en sorg der tar lang tid at komme over. Vores præst til begravelses samtalen sagde noget jeg siden har husket: sorgen er noget der kommer bagfra som lyn fra en klar himmel og slår dig helt ud. Dvs du vil opleve ting hvor du ikke lige tænker over det en tur i en bestemt butik,at se et ur og ligne og pludselig sidder du og tuder... Og det er helt ok... 

Skriv hvis du har brug for det... Min mor blev 56 år.... 

Jeg kondolerer .  Hun har kæmpet og hatten af for det. Rørende beskrevet . Håber du kommer godt igennem det