http://common.tv2.dk/mpx/player.php/adtech_alias-samfund_vast/guid-9YL5_PfTM4uL7GvvY6b7OIzEyAQkom6v.html
Jeg er simpelthen i CHOK! Hvorfor bliver det ikke taget alvorligt???
For 7 år siden ringede jeg 112 fordi min datter holdt op med at trække vejret, jeg blev guidet igennem via telefonen så jeg kunne guide min mand til hvordan han skulle få hende tilbage til livet. Da ambulancefolkene kom lå hun på gulvet og var hvid med blå skjolder (jeg har senere fået at vide af læget på hospitalet at hun havde det kan kalder ligpletter). Vi var selvsagt ved siden af os selv og formodentlig ikke de mest fornuftige at høre på. Jeg fik sagt at hun havde stoppet med at trække vejret, hun havde været blå og vi troedE hun havde en hjertefejl. Ambulancefolkene sagde hun da havde en god farve (husk her der var ligpletter) og god respiration (hun trak slet ikke vejret ned i lungerne) og de egentlig ikke mente der var grund til at tage hende med. Jeg ved ikke (kan simpelthen ikke huske det) hvad vi fik sagt, men til sidst gik de med til at tage os med men vi skulle loge få pakke en lift og tøj så jeg selv kunne transportere hende hjem for der ville max gå en time så var vi hjemme igen.
Vi blev kørt til hospitalet og der ringede de en nyfødt ind med påstået respirationsstop, fin farve og almindelig og de ville ikke tage værdier da turen var kort og hun havde det godt - disse oplysninger har jeg fra hospitalet. Vi blev derfor modtaget af enkelt læge og der var ikke gjort klart til en nyfødt der havde det skidt, dvs de havde ikke bord med varme osv. De smilende ambulancefolk sagde igen ved ankomsten at de vurderede hun havde det godt og hun aldrig havde haft respirationsstop. 5 timer senere stoppede vi alle maskiner der holdt hende i live, hun nåede aldrig at blive stabil nok til at komme på riget med den babyambulance der kom med udrykning efter meget kort tid, hun nåede aldrig igen at have er kredsløb og hun nåede aldrig igen at få farven tilbage på kroppen.
Vi er "heldige" om de så havde taget det alvorligt havde det ikke reddet hendes liv, så vi behøver ikke hænge i surheden og bitterheden.
Wfterfølgeme skrev jeg til Roskilde brandvæsen fordi jeg ønskede de skulle lære af episoden, jeg ved hospitalet har haft dem inde til samtale for det var ders vurdering de ambulancefolk overhovedet ikke havde forstået de kørte med et dødsygt barn og de blev da også meget overrasket da de fik at vide hun døde... Men hvor gør det mig ondt det ikke var en engangsepisode for se om jeg ikke er bitter for jeg stadig et gip når jeg ser en ambulance køre forbi og tænker om det er dem. Jeg tænker stadig om hvis jeg stod i en ny akut sitationen om jeg selv ville køre eller igen ringe 112 for jeg stoler ikke på dem, så noget hAr det gjort.
Anmeld
