Hvordan "slår man op" med en ven??

mogms skriver:

Ja jeg tilslutter mig osse i at lade det glide ud. og hvis han skulle kontakte dig direkte, så sig du ikke har tid og henvis evt til at du ofte har nævnt at han overskrider dine grænser og at han må respektere at du ikke har overskud til ham. og han må se venskabet som forbi.

ELLER:

Jeg havde sådan en "veninde", og måtte simpelt gå kold tyrker på hende ellers fattede hun det slet ikke, jeg have 117 gange dagligt sagt til hende jeg ikke ville behandles som hun gjorde (alt hvad jeg gjorde eller fortalte, så nedgjorde hun det på alle mulige måder, hun stoppede ikke engang da jeg forsøgte at kæmpe mig gennem depression og angst)

Tilsidst efter et skænderi på (over SMS &nbsp fik jeg nok og skrev farvel til hende, og kontaktede hende aldrig mere, og hun sms'ede konstant i dagevis, mest hendes normale negative BS og enkelte tigge tigge be be - jeg svarede hende aldrig og slettede hende på facebook og forlod den debat side hun også var på. 

det er 3 år siden nu og hun har flere gange søgt mit venskab over facebook , men jeg har valgt totalt at ignorer hende, hun vil aldrig forstå det.

måske skal den hårde metode til - jeg kan ihvertfald sige det virker, selv på den mest  person jeg nogensinde har kendt.

Hold da op, utroligt hun ikke fattede en hentydning og gad at blive ved.

Men min ven er ikke et dårligt menneske, han er super sød, så ville være rigtig svært bare at droppe ham, for ved han vil blive meget ked af det. Og han har ikke fortjent at blive vraget.

Momo skriver:

Sig det som du lige har sagt det til os 

Puh... ville ønske det bare var så nemt. Fryteligt at skulle gøre en anden så ked af det.

Anonym skriver:

Puh... ville ønske det bare var så nemt. Fryteligt at skulle gøre en anden så ked af det.

Helt enig det er absolut ikke sjov men nødvendigt desværre. 

Uha kan godt mærke, at jeg er konfliktsky her og nok lidt fej også. Tror simpelthen, jeg havde gjort noget i stil med aldrig at lave opsøgende arbejde, ikke ringe, ikke skrive og ikke tage initiativ til aftaler, og måske begynde at komme med undskyldninger og travlhed og den slags. Føler på en eller anden måde, at det er mest høfligt sådan, da jeg er dårlig til at gøre nogen ked af det.

Tænker, at hvis du begynder at undvige din ven og ikke længere viser interesse, vil han vel formentlig også begynde at trække sig. Han er vel heller ikke interesseret i en ven, der ikke vil ham.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har en ven jeg har kendt i 4-5 år. Han har aldrig sagt mig det helt store, men vi har alligevel set hinanden med jævne mellemrum, især fordi vores børn leget gdt sammen. Han har et hjerte af guld og har ofte hjulpet mig, blandt andet med at flytte og i det hele tiden køre mig, da jeg ikke har bil.

Jeg har aldrig udnyttet ham, tværtimod har jeg ofte sagt nej til hans hjælp da jeg ikke vil være afhængig af nogen eller have dårlig samvittighed over at jeg ikke kan gøre noget for ham til gengæld. Han siger dog at jeg altid har hjulpet ham meget da jeg er god at snakke med og han har haft mange problemer med sin ex-kone.

Min ven og jeg har haft mange konflikter, ofte bliver jeg sur på ham og han gør alt hvad han kan for at please mig og siger undskyld. Men han er for eksempel typen der ringer og skriver hele tiden, mange gange om dagen, og har jeg tidligere sagt jeg ikke gider.

Når vi har set hinanden er det mest fordi jeg får dårlig samvittighed over det er længe siden vi har ses, og han skriver at han savner sin bedste ven! Sandheden er bare at jeg egentlig ikke har lyst til at se ham. Jeg bryder mig ikke om at være sammen med ham, han er alt for lalleglad altid og virker lidt som et overgearet barn. Han overskrider mine grænser, har vi snakket om mange gange, men tror ikke han kan ændre det, vi er simpelthen forskellige.

Jeg går rundt med konstant dårlig samvittighed fordi vi ikke ses nok. Men på den anden side, hvorfor skal jeg bruge tid med en der ikke siger noget, hvor det er en sur pligt når vi skal ses? Hvis en af mine venner havde det sådan med mig ville jeg da ønske han/hun sagde fra. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal droppe kontakten med ham, og ved det vil ødelægge ham, da han er meget glad for mig.

Hvad synes I jeg skal gøre?

Skal lige siges vi aldrig har været kærester, flirtet, været sammen eller noget som helst.

jeg tænker lidt, nu har i været "Bedste venner" i 5 år, der må vel være noget ved ham som et eller andet sted der gør dig glad. Måske et venskabstadig kan bevares og blive til et godt venskab hvis man nu lagde kortene på bordet og fortalte at hvis ikke det blev anderledes, jamen så måtte du droppe hans venskab, fordi du ikke kan holde til det. Tænker bare han må betyde et eller andet for dig gennem 5 år og smider man bare pludseligt det væk?

Ville fortælle ham hvordan du har det og hvad der så skulle ændres hvis i skulle bevare jeres venskab, se om han så kunne ændre det og hvis ikke, jamen så måtte man så droppe det .. bare en tanke

RosaSofia skriver:

Uha kan godt mærke, at jeg er konfliktsky her og nok lidt fej også. Tror simpelthen, jeg havde gjort noget i stil med aldrig at lave opsøgende arbejde, ikke ringe, ikke skrive og ikke tage initiativ til aftaler, og måske begynde at komme med undskyldninger og travlhed og den slags. Føler på en eller anden måde, at det er mest høfligt sådan, da jeg er dårlig til at gøre nogen ked af det.

Tænker, at hvis du begynder at undvige din ven og ikke længere viser interesse, vil han vel formentlig også begynde at trække sig. Han er vel heller ikke interesseret i en ven, der ikke vil ham.

Ja, har det nemlig nøjagtigt som dig.

Gør lidt allerede det du beskriver, ikke at opsøge ham og ikke lægger op til at ses. Men han giver ikke op så let  Og får vanvittig dårlig samvittighed hver gang jeg afviser ham.

MissTas skriver:

jeg tænker lidt, nu har i været "Bedste venner" i 5 år, der må vel være noget ved ham som et eller andet sted der gør dig glad. Måske et venskabstadig kan bevares og blive til et godt venskab hvis man nu lagde kortene på bordet og fortalte at hvis ikke det blev anderledes, jamen så måtte du droppe hans venskab, fordi du ikke kan holde til det. Tænker bare han må betyde et eller andet for dig gennem 5 år og smider man bare pludseligt det væk?

Ville fortælle ham hvordan du har det og hvad der så skulle ændres hvis i skulle bevare jeres venskab, se om han så kunne ændre det og hvis ikke, jamen så måtte man så droppe det .. bare en tanke

Tak for dit svar.

Han har aldrig været min bedste ven, men jeg er hans

Vi har holdt kontakten fordi vores børn leger godt sammen og fordi jeg ved han bliver så glad når vi er sammen. Men efter jeg er flyttet sammen med min kæreste vil mine børn faktisk hellere være sammen med ham og børnene i hans familie.

Han har også været mit sikkerhedsnet på en måde. Jeg har ikke mine forældre og jeg har vidst han altid var der for mig. Men jeg vil ikke udnytte ham og bare have ham som ven på grund af det.

Vi har snakket rigtig mange gange om at han overskrider mine grænser, men det er egentlig mere hans personlighed jeg ikke bryder mig om. Svært at forklare, men han er så overstadig og vi skal altid diskutere alting. Hvis jeg siger noget skal vi snakke i en time om hvordan det fik ham til at føle... jeg bliver vanvittig! Han skal og kan ikke ændre sig fordi jeg ønsker det, det er bare sådan han er. 

Det værste er "venskaber" der dræner én.

Jeg lavede selv en lignende tråd for nylig og jeg blev rådet til at gå til personen og sige det som det var. Jeg ville ellers helst lade det "glide ud", men det er jo heller ikke det rette.

Jeg konfronterede personen og det endte i drama selvom det ikke var det jeg ønskede. Er trist over det skulle ende sådan, men jeg er lettet over at slippe for det "venskab". Der var ikke noget positivt i det længere og så er det ikke det værd

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Han har aldrig været min bedste ven, men jeg er hans

Vi har holdt kontakten fordi vores børn leger godt sammen og fordi jeg ved han bliver så glad når vi er sammen. Men efter jeg er flyttet sammen med min kæreste vil mine børn faktisk hellere være sammen med ham og børnene i hans familie.

Han har også været mit sikkerhedsnet på en måde. Jeg har ikke mine forældre og jeg har vidst han altid var der for mig. Men jeg vil ikke udnytte ham og bare have ham som ven på grund af det.

Vi har snakket rigtig mange gange om at han overskrider mine grænser, men det er egentlig mere hans personlighed jeg ikke bryder mig om. Svært at forklare, men han er så overstadig og vi skal altid diskutere alting. Hvis jeg siger noget skal vi snakke i en time om hvordan det fik ham til at føle... jeg bliver vanvittig! Han skal og kan ikke ændre sig fordi jeg ønsker det, det er bare sådan han er. 

Men hvis du siger, at det er sådan, at i meget skal diskutere ting du har sagt og hvordan, det får ham til at føle må han vel også have en fornemmelse af, at alt ikke er idyl og harmoni i jeres venskab. Altså han burde vel også tænke, at han ikke vil have en ven, hvor der altid er diskussioner eller han føler det ene eller det andet. Et hurtigt upassende spørgsmål, er det helt sikkert, at han kun er interesseret som ven? Ja sorry, hvis du er blevet spurgt om det, har ikke læst alle indlæg?

Umiddelbart lyder han lidt mere pågående end venner normalt er. Hvordan er han når du har en kæreste? eller overfor din mand/ kæreste, hvis du allerede har en?

RosaSofia skriver:

Men hvis du siger, at det er sådan, at i meget skal diskutere ting du har sagt og hvordan, det får ham til at føle må han vel også have en fornemmelse af, at alt ikke er idyl og harmoni i jeres venskab. Altså han burde vel også tænke, at han ikke vil have en ven, hvor der altid er diskussioner eller han føler det ene eller det andet. Et hurtigt upassende spørgsmål, er det helt sikkert, at han kun er interesseret som ven? Ja sorry, hvis du er blevet spurgt om det, har ikke læst alle indlæg?

Umiddelbart lyder han lidt mere pågående end venner normalt er. Hvordan er han når du har en kæreste? eller overfor din mand/ kæreste, hvis du allerede har en?

Ja så lige, at du har en kæreste, så er det vel naturligt, at man bliver lidt mindre social, når man flytter sammen med en. Kan du ikke bare forklare det, at du gerne vil bruge tid med din kæreste? Går ikke ud fra at i har meget kærestetid, når i også har hjem, børn og måske arbejde og den slags. Det burde han da forstå