At tage ansvar i hverdagen

modesty skriver:

NEJ du overreagerer ikke, det er da helt absurd. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at min mand ville undlade at give vores barn aftensmad hvis jeg ikke var hjemme.

Er det ikke muligt for jer at få noget familierådgivning via kommunen så I kan kommunikere omkring hvordan man, sådan helt basalt, tager sig af sine børn? Har du evt. en god SP som I kan genoptage kontakten med?

Jeg er egentlig lidt skræmt over dette.

Vi skal på et møde med en familierådgiver for at snakke om dette med børnefordeling osv. Jeg har tænkt mig at forsøge at nævne det der.

Mor11 skriver:

Er i lettere chok over at manden ikk ved at mad er noget HAN skal sørge for hun får  

Puuuh, det blir da med nerverne uden på tøjet når han skal have hende i hele weekender i fremtiden  Har ingen gode råd til at banke fornuft i ham, de der mænd har det jo desværre med at gå i baglås hvis man siger de er galt på den. 

Ja, han mente i hvert fald, at jeg var noget af en hønemor, da jeg reagerede med vantro over det.  Selv synes jeg jo, at dette er så grundlæggende. Selvfølgelig skal børnene have mad! - også selvom de lige der og da er optaget med noget andet. 

Tak for svar!

Anonym skriver:

Jeg er egentlig lidt skræmt over dette.

Vi skal på et møde med en familierådgiver for at snakke om dette med børnefordeling osv. Jeg har tænkt mig at forsøge at nævne det der.

Det lyder som en god idé. 

Wow jeg synes du tager det roligt - imponerende !.. jeg var blevet så arrig !! Puha bliver helt gal på din x bare ved at hører om det.. i min verden er det omsorgssvigt - desuden handler det om mere end mad! Det handler om tilliden mellem jer, og det handler om at din datter ved at hun kan stole på at far har styr på hvad der er vigtigt for hende (også når hun ikke er enig) !

Tvillingemor90 skriver:

Wow jeg synes du tager det roligt - imponerende !.. jeg var blevet så arrig !! Puha bliver helt gal på din x bare ved at hører om det.. i min verden er det omsorgssvigt - desuden handler det om mere end mad! Det handler om tilliden mellem jer, og det handler om at din datter ved at hun kan stole på at far har styr på hvad der er vigtigt for hende (også når hun ikke er enig) !

Har været rigtig rasende... Tænk at sende en lille pige i seng til sengetid, selvom hun siger, hun er sulten, og du ved, hun ikke har fået mad siden madpakken i skolen!

Forsøger at bevare roen for ikke at gøre situationen værre i forhold til, at vi skal have fundet nogle løsninger omkring børnene, som vi klarer at samarbejde om, men det er vanskelig.

En ting er at han er uvidende og har tænkt at hun bare ikke er sulten, men når hun så siger at hun er sulten, så må han da tænke sig frem til at det jo også er maaange timer siden hun fik mad.
og når du så forklarer ham at hun ikke kan håndtere det ansvar og det er hans opgave, så burde han vel godt kunne se logikken i det.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det da under al kritik. Det et da bare at varetage de basale behov, som jo ikke er det sværeste i forældrerollen.
Jeg har fuld forståelse for at du blev sur.