Velkommen i "klubben" 
Jeg fik konstateret PCOS her i sommers i forbindelse med opsætning af hormonspiral ved gynækolog. Nu står jeg ikke i den situation at min kæreste og jeg skal have børn lige nu, meeeen jeg tillader mig nu at svare alligevel - også for lidt at tilkendegive mig og min PCOS her på forum.
Men jeg føler mig dog lidt heldig, i og med at min PCOS er blevet opdaget nu og ikke i forbindelse med at prøve at blive gravid. Jeg kan nemlig arbejde med min PCOS og vægttab, så jeg forhåbentlig kan gøre det liiiidt nemmere i forhold til graviditet når den tid kommer. Desuden kan jeg også mentalt forberede mig på, at vi måske skal have hjælp til at blive gravide - og det er sådan set rart allerede at være klar over.
I forhold til hvad jeg tænkte efter diagnosen, så fik jeg ikke meget information ved gynækologen, og jeg står meget alene om min PCOS, da jeg jo ikke står og skal have hjælp med at blive gravid lige nu, og at det menes, at jeg godt kan tabe mig på egen hånd (jeg har indtil nu tabt lidt over 10 kg siden i sommers). Jeg følte mig derfor lidt tom efter diagnosen, da jeg lidt havde den følelse af "Jamen, hvad så nu? Er der ikke nogen der skal holde øje med mig?".
Men jeg er dog stadig glad for at vide det nu, og jeg kæmper nu med kiloerne, så jeg kan blive normalvægtig og så må vi se hvordan det går når vi engang skal forsøge at blive gravide.
Det blev lidt langt, men det var lidt om mit forløb 
Anmeld