Baby vil ikke ligge selv

Min datter er født d. 25. september, dvs. at hun fylder 5 uger på onsdag.

Hun har fra begyndelsen været vant til at sove i en lift ved siden af min seng, og de sidste par uger har hun også sovet udenfor i barnevognen uden problemer. 

Men nu vil hun pludselig slet ikke ligge for sig selv. Hvis jeg putter hende i lift eller barnevogn går der max ti minutter, før hun vågner og vil tages op, også selvom hun er i dyb søvn inden jeg lægger hende. Det har stået på i fem dage nu, og jeg er ved at blive sindssyg. Hendes far arbejder desværre rigtig meget for tiden, så jeg er for det meste alene med hende. Jeg har hende rigtig meget i strækviklen, men jeg savner nu alligevel at kunne spise og gå på toilet i fred, eller få bare et par timers søvn uden at have en baby liggende på maven.

Nogen der har et godt råd, eller bare et par opmuntrende ord? Hun græder sjældent, og virker glad og tilfreds så længe hun får lov at være hos mig - dog døjer hun en del med luft i maven, men det har ikke tidligere påvirket hende så voldsomt.

Celine89 skriver:

Min datter er født d. 25. september, dvs. at hun fylder 5 uger på onsdag.

Hun har fra begyndelsen været vant til at sove i en lift ved siden af min seng, og de sidste par uger har hun også sovet udenfor i barnevognen uden problemer. 

Men nu vil hun pludselig slet ikke ligge for sig selv. Hvis jeg putter hende i lift eller barnevogn går der max ti minutter, før hun vågner og vil tages op, også selvom hun er i dyb søvn inden jeg lægger hende. Det har stået på i fem dage nu, og jeg er ved at blive sindssyg. Hendes far arbejder desværre rigtig meget for tiden, så jeg er for det meste alene med hende. Jeg har hende rigtig meget i strækviklen, men jeg savner nu alligevel at kunne spise og gå på toilet i fred, eller få bare et par timers søvn uden at have en baby liggende på maven.

Nogen der har et godt råd, eller bare et par opmuntrende ord? Hun græder sjældent, og virker glad og tilfreds så længe hun får lov at være hos mig - dog døjer hun en del med luft i maven, men det har ikke tidligere påvirket hende så voldsomt.

Det kunne godt hænge sammen med 5 ugers tigerspringet.  Søvnen bliver ofte mere overfladisk under tigerspring, og tryghedsbehovet større.

Celine89 skriver:

Min datter er født d. 25. september, dvs. at hun fylder 5 uger på onsdag.

Hun har fra begyndelsen været vant til at sove i en lift ved siden af min seng, og de sidste par uger har hun også sovet udenfor i barnevognen uden problemer. 

Men nu vil hun pludselig slet ikke ligge for sig selv. Hvis jeg putter hende i lift eller barnevogn går der max ti minutter, før hun vågner og vil tages op, også selvom hun er i dyb søvn inden jeg lægger hende. Det har stået på i fem dage nu, og jeg er ved at blive sindssyg. Hendes far arbejder desværre rigtig meget for tiden, så jeg er for det meste alene med hende. Jeg har hende rigtig meget i strækviklen, men jeg savner nu alligevel at kunne spise og gå på toilet i fred, eller få bare et par timers søvn uden at have en baby liggende på maven.

Nogen der har et godt råd, eller bare et par opmuntrende ord? Hun græder sjældent, og virker glad og tilfreds så længe hun får lov at være hos mig - dog døjer hun en del med luft i maven, men det har ikke tidligere påvirket hende så voldsomt.

Sådan var det også med min datter, da hun var de 5 uger og varede faktisk længe før at hun ville sove alene.

Nu er er 13 uger og ligger alene og sover om dagen, men hos mig det meste af natten. Jeg tror det er trygheden i det, men ja det kan godt være hårdt, min mand arbejder også meget. tager afsted klokken 6 og er hjemme klokken 18.

Jeg gav min datter lov til at ligge på mig, når hun havde brug for det, men blev ved og ved med at forsøge at lægge hende alene, og efter nogle uger så ville hun pludselig gerne sove selv.

Men ellers så prøv at svøb hende lidt stramt i dynen eller et tæppe, det kan også give tryghed for hende.

Celine89 skriver:

Min datter er født d. 25. september, dvs. at hun fylder 5 uger på onsdag.

Hun har fra begyndelsen været vant til at sove i en lift ved siden af min seng, og de sidste par uger har hun også sovet udenfor i barnevognen uden problemer. 

Men nu vil hun pludselig slet ikke ligge for sig selv. Hvis jeg putter hende i lift eller barnevogn går der max ti minutter, før hun vågner og vil tages op, også selvom hun er i dyb søvn inden jeg lægger hende. Det har stået på i fem dage nu, og jeg er ved at blive sindssyg. Hendes far arbejder desværre rigtig meget for tiden, så jeg er for det meste alene med hende. Jeg har hende rigtig meget i strækviklen, men jeg savner nu alligevel at kunne spise og gå på toilet i fred, eller få bare et par timers søvn uden at have en baby liggende på maven.

Nogen der har et godt råd, eller bare et par opmuntrende ord? Hun græder sjældent, og virker glad og tilfreds så længe hun får lov at være hos mig - dog døjer hun en del med luft i maven, men det har ikke tidligere påvirket hende så voldsomt.

Jeg fødte den 15/10 og vi har samme problem. dog ville vores ikke ligge selv helt fra start af.

Vores SP har sagt at barnet skal ligge i sengen alt det den har brug for fra 0-4 måneder da det er fordi de søger tryghed. Dette skulle gøre at de senere hen bliver mere "selvstændige" således at de ikke senere får dette problem. Om det passer kan jeg endnu ikk give svar på, men vi fik af vide at vi skulle give ham al vores tryghed ved at lade ham sove i vores seng, så det er det han gør Det lykkedes os dog at få ham til at sove et par timer i sin vugge igår alene, så det er da en start for vores vedkommende

modesty skriver:

Det kunne godt hænge sammen med 5 ugers tigerspringet.  Søvnen bliver ofte mere overfladisk under tigerspring, og tryghedsbehovet større.

Jeg har godt selv tænkt tanken, men så vidt jeg ved, regner man tigerspringene ud fra terminsdatoen, og hun er født 39+3, så jeg tænker at det er lige tidligt nok?

M_V skriver:

Sådan var det også med min datter, da hun var de 5 uger og varede faktisk længe før at hun ville sove alene.

Nu er er 13 uger og ligger alene og sover om dagen, men hos mig det meste af natten. Jeg tror det er trygheden i det, men ja det kan godt være hårdt, min mand arbejder også meget. tager afsted klokken 6 og er hjemme klokken 18.

Jeg gav min datter lov til at ligge på mig, når hun havde brug for det, men blev ved og ved med at forsøge at lægge hende alene, og efter nogle uger så ville hun pludselig gerne sove selv.

Men ellers så prøv at svøb hende lidt stramt i dynen eller et tæppe, det kan også give tryghed for hende.

Puha, jeg håber ikke at det fortsætter helt så længe her. Hvordan fik du noget som helst fra hånden? Vores hjem ligner efterhånden en krigszone, og vi har nu fået junkfood fem dage i streg. Selv når jeg har hende strækviklen, synes jeg det er meget begrænset, hvad jeg får lavet.

Vi svøber hende hver gang vi lægger hende, men det virker ikke til at have den store effekt. Hun kan vikle sig ud af sådan et svøb i løbet af nul komma fem, når hun bliver rigtig hidsig.

Annemette07 skriver:

Jeg fødte den 15/10 og vi har samme problem. dog ville vores ikke ligge selv helt fra start af.

Vores SP har sagt at barnet skal ligge i sengen alt det den har brug for fra 0-4 måneder da det er fordi de søger tryghed. Dette skulle gøre at de senere hen bliver mere "selvstændige" således at de ikke senere får dette problem. Om det passer kan jeg endnu ikk give svar på, men vi fik af vide at vi skulle give ham al vores tryghed ved at lade ham sove i vores seng, så det er det han gør Det lykkedes os dog at få ham til at sove et par timer i sin vugge igår alene, så det er da en start for vores vedkommende

Jeg har egentlig heller ikke noget problem med at hun ligger i vores seng, men hun vil kun sove, hvis hun ligger ovenpå mig, og det finder jeg ret belastende - det bliver hurtigt meget varmt med sådan en lille trold på maven, og så hader jeg at sove på ryggen.

Celine89 skriver:

 

Min datter er født d. 25. september, dvs. at hun fylder 5 uger på onsdag.

Hun har fra begyndelsen været vant til at sove i en lift ved siden af min seng, og de sidste par uger har hun også sovet udenfor i barnevognen uden problemer. 

Men nu vil hun pludselig slet ikke ligge for sig selv. Hvis jeg putter hende i lift eller barnevogn går der max ti minutter, før hun vågner og vil tages op, også selvom hun er i dyb søvn inden jeg lægger hende. Det har stået på i fem dage nu, og jeg er ved at blive sindssyg. Hendes far arbejder desværre rigtig meget for tiden, så jeg er for det meste alene med hende. Jeg har hende rigtig meget i strækviklen, men jeg savner nu alligevel at kunne spise og gå på toilet i fred, eller få bare et par timers søvn uden at have en baby liggende på maven.

Nogen der har et godt råd, eller bare et par opmuntrende ord? Hun græder sjældent, og virker glad og tilfreds så længe hun får lov at være hos mig - dog døjer hun en del med luft i maven, men det har ikke tidligere påvirket hende så voldsomt.

Her er lillebror født 12/9 og han har været sådan fra starten 

Yes, det er hårdt og jeg får ikke lavet dagens gode gerninger mens jeg er alene  Jeg får set en del Animal Planet  Nu er han i det mindste begyndt på at kunne ligge hos sin far 

Jeg svøber lillebror godt ind i dynen, for han har en vane med at skal ligge så tæt på mit bryst som muligt med hans hoved, og det får ham til at falde i søvn  Hvis jeg ligger ham fra mig går der højst 10 min, så kalder han på mig igen.... 

Der er intet problem om natten, hvor han ligger imellem os og sover 

,

Celine89 skriver:

Puha, jeg håber ikke at det fortsætter helt så længe her. Hvordan fik du noget som helst fra hånden? Vores hjem ligner efterhånden en krigszone, og vi har nu fået junkfood fem dage i streg. Selv når jeg har hende strækviklen, synes jeg det er meget begrænset, hvad jeg får lavet.

Vi svøber hende hver gang vi lægger hende, men det virker ikke til at have den store effekt. Hun kan vikle sig ud af sådan et svøb i løbet af nul komma fem, når hun bliver rigtig hidsig.

Det er rigtig svært at få lavet noget hjemme! Men jeg gjorde det bare med hende på armen, men fik slet ikke nået alt det jeg gerne ville. Lavede dog mad næsten hver dag imens hun var i bæreselen, men det var noget slidsomt

Men det skal nok gå over på et tidspunkt, håber ikke du skal vente så længe som mig. Kan sagtens huske det var rigtig hårdt i en lang periode.

Har du prøvet at ligge hende med lidt musik? Det gør jeg en gang imellem.

Tror du er nødt til at stå det igennem og opfylde hendes behov. Tror hun er i gang med et tigerspring, og hendes tryghedsbehov er ekstremt stort. Hun gør intet for bevidst at irritere dig, selvom det godt sommetider kan virke sådan , I know.

Det går over igen, men det er hårdt mens det står på. Prøv at tænke på at du er det vigtigste i hendes liv lige nu. Hendes følelser er enten behag eller ubehag, og når du går fra hende føler hun stort ubehag.  Jeg kalder det tit koala-alderen. Det føles som om man har en lille koalaunge hængende om halsen konstant