selvom jeg flere gange i dag har sagt at det er jeg...
en lang historie jeg prøver at gøre kort...
min far er formand i en frivvilig "forening" eller hvad man kan kalde det, der laver forskellige festlighedder i min barndoms by. og der har hele min familie altid hjulpet til.
i går var der så øl fest, med 200 gæster, og det var en super hyggelig aften, hvor jeg og min mand havde passet en bar tæt på ind og udgangen hele aftenen (sammen med et par stykker andre),
alt havde foregået i god ro og orden, ingen ballade eller noget som helst, bare en hyggelig aften med festglade mennesker.
vi lukkede kl 2 og folk var på vej hjem af, da to unge fyre pludselig går amok og slår på en 3. ung fyr. en masse griber ind og skilder de 2 ad, bla andet min mor, min far, min mand og en af min brors gode kammerter...
normalt, eller i gamle dage havde jeg også græbet ind, det har jeg gjort mange gange før... men i går trådte jeg et skridt tilbage, og stod bare og observerede 
jeg er ret rystet over min egen reaktion men tror det har noget at gøre med at jeg er blevet mor...
min mor fik et par på hoved af den unge fyr der gik aller mest amok, og han holdte hende fast og vræd hendes finger om, så hendes hånd i dag er helt blå, og min brors kammerat har været indlangt i ½ døgn med sværd hjernerystelse men er blevet udskrevet her til eftermiddag.
jeg har kursus i psykisk førstehjælp, og det har jeg ydet på flere af de til stædeværende, bla min mand, min mor, far og brors kammerat... samt andre medhjælpere til festen.
gik over i en ret professtionel rolde, fik dem der var kommet til skade ind i et mødelokale, orienterede politiet om hvem der var hvor, i forhold til afhøringer, og ringede til falk da de skulle ind på skadestuen efter afhøringer. sørgede for at de havde vand og sodavand med sig og at de der ud over ikke manglede noget.
i dag har jeg så brugt tiden på at forklare de implicerede, hele tidsrækken fordi de jo hver havde set deres brudtykke af det hele, og jeg jo havde obsaveret det hele fra sidelinjen.
alt er anmeldt og ordnet...
og nu sidder jeg her til bage med tårre i øjnene og ondt i maven... føler mig helt tom og fjern... kan ikke samle mig om noget... er faktisk ret chokkeret... har aldrig haft det sådn her før... fryser, og ryster og så sveder jeg... føler min krop er helt ved siden af sig selv... 
har intet sagt til min mand der lige nu putter elna...
