Kære bror
Så mange ord, så mange følelser, så mange problemer med at få dem ud!
Jeg savner dig hele tiden, også selvom jeg får lov til at se dig en gang om ugen, er bare ikke nok! Jeg dør lidt indvendigt hver gang vi skal køre fra dig. Tanken om at du sidder tilbage i et lille rum, uden familie - uden din datter, gør så fucking ondt.
Jeg var ellers begyndt at vænne mig til det og så frem til november hvor du igen ville være ude hos os allesammen, men den fucking kommune skal endnu en gang ødelægge det for dig. Hvorfor kan de ikke forstå at du har brug for hjælp? Hvorfor vender de ryggen til dig gang på gang? Hele dit liv har du råbt på hjælp, håbede på der bare var en der kunne se det, men ingen så det før det var for sent. Nu er det for sent, men hvorfor kan de så ikke bare hjælpe dig så du kan komme på rette spor igen?
Det gør ondt på mig at du desværre ikke kan nå ud til jul. Den højtid jeg elsker er nu blevet til et helvede! Jeg glæder mig slet ikke. Kan ikke overskue julen og jeg burde endda glæde mig, jeg skal jo være mor til december, men kan slet ikke forstå at du ikke vil være der når det sker. Min højt elskede bror er der ikke når han for første gang skal være morbror.
Jeg mangler dig i min hverdag og jeg venter bare på den dag, hvor du bliver det igen.
Kære bror - jeg elsker dig!
Glæder mig til at se dig i næste uge
(havde brug for at komme ud med det et eller andet sted)
Anmeld