sjove historier fra barn

Mor og meget mere skriver:

Vi var nok lidt sære i den landsby, hvor jeg voksede op: Nabodrengen og jeg havde en klub, da vi var 7-8 år gamle: POC - det stod for "patter og cykelkæder" og gik ud på at tegne frække tegninger af nøgne damer og rockertyper 

Vi havde ikke helt tjek på, hvad der helt præcist skete, når voksne var nøgne i en seng sammen, så der var altid dyne over vores storbrystede damer og deres rockerkærester - men min kammerats lillesøster ville gerne være med i klubben og tegnede som "optagelsesprøve" en meget detaljeret skitse af et samleje - hun var 5 år, og vi gad ikke have hende med, så vi regnede med, hun ville dumpe "testen". Så opløste vi klubben - pinligt at blive overgået af sådan et pattebarn 

Interessant tidsfordriv i gav jer afsted med i landsbyen 

Hvis det ellers havde kunnet passe med tidsperioden, så ville det ikke undre mig, om Ole Lund Kierkegaard var kommet forbi og havde hentet lidt inspiration i jeres 'hood.

Da jeg var 7 år var jeg hjemme ved min moster sammen med min mor, min kusine, min lillebror og jeg ville lege med sne og gik over den lille  græsmark og kastede sne bolde efter hinanden ved siden af vejen. Vi kom ved et uheld til at ramme en bil på forruden, bilen stopper og vi stikker af. Bilisten vælger at sætte efter os i bilen over marken og kører i en grøft dækket af sne, og vi løber ind og gemmer os. Da vi køre hjem har mandens kone åbenbart kørt for at hjælpe manden og sidder også fast i grøften. Der gik et år før vi turde fortælle vores forældre hvorfor manden var havnet der..

Frk. Himmelblå skriver:

Interessant tidsfordriv i gav jer afsted med i landsbyen 

Hvis det ellers havde kunnet passe med tidsperioden, så ville det ikke undre mig, om Ole Lund Kierkegaard var kommet forbi og havde hentet lidt inspiration i jeres 'hood.

Måske er det omvendt - jeg gik på Ole Lund Kierkegaards gamle skole, så hans ånd kan have præget mig, bevidst eller ubevidst... Alternativt må undskyldningen være, at vi var lærerbørn - stort set alle flækkens unger - og så kan det jo kun gå galt 

Tullen85 skriver:

Da jeg var 7 år var jeg hjemme ved min moster sammen med min mor, min kusine, min lillebror og jeg ville lege med sne og gik over den lille  græsmark og kastede sne bolde efter hinanden ved siden af vejen. Vi kom ved et uheld til at ramme en bil på forruden, bilen stopper og vi stikker af. Bilisten vælger at sætte efter os i bilen over marken og kører i en grøft dækket af sne, og vi løber ind og gemmer os. Da vi køre hjem har mandens kone åbenbart kørt for at hjælpe manden og sidder også fast i grøften. Der gik et år før vi turde fortælle vores forældre hvorfor manden var havnet der..

Vi var vel sikkert 6-7 år, jeg og bedsteveninden.

Min mor skulle gå en tur i Brugsen, og så skulle hun vaske gulv, når hun kom hjem. Vi fandt ud af, at vi ville hjælpe hende med gulvvasken, mens hun var væk. Vi vidste vel ikke helt, hvordan man gør den slags, men vi havde da fået læst historien om Pippi - og hun vasker jo gulv. Så vi hældte flere bøtter vand ud over køkkengulvet, indtil der stod et jævnt vandlag over hele gulvet (det var et ældre køkken med ganske høje dørtrin, så vandet løb ikke ud af køkkenet). Så måtte vi finde en erstatning for skurebørster til at spænde på fødderne, for det havde vi ikke. Da min mor så endelig kommer hjem, finder hun os skøjtende rundt i køkkenet i ca 2-3 cm vand iført tykke uldsokker.

Af en eller anden mærkelig grund blev hun ikke særlig glad for, at vi hjalp til....

Ciss skriver:

Vi var vel sikkert 6-7 år, jeg og bedsteveninden.

Min mor skulle gå en tur i Brugsen, og så skulle hun vaske gulv, når hun kom hjem. Vi fandt ud af, at vi ville hjælpe hende med gulvvasken, mens hun var væk. Vi vidste vel ikke helt, hvordan man gør den slags, men vi havde da fået læst historien om Pippi - og hun vasker jo gulv. Så vi hældte flere bøtter vand ud over køkkengulvet, indtil der stod et jævnt vandlag over hele gulvet (det var et ældre køkken med ganske høje dørtrin, så vandet løb ikke ud af køkkenet). Så måtte vi finde en erstatning for skurebørster til at spænde på fødderne, for det havde vi ikke. Da min mor så endelig kommer hjem, finder hun os skøjtende rundt i køkkenet i ca 2-3 cm vand iført tykke uldsokker.

Af en eller anden mærkelig grund blev hun ikke særlig glad for, at vi hjalp til....

MilleMus1988 skriver:

JA kom så i derude

vi skriver så mange guldkorn om vores børn, menn hvad med jer? har i aldrig lavet noget som bare var helt ude i hampen så jeres forældre har været ved at rive hovedet af dem selv>? hehe

lad os få en langggggggg snak igang om sjove historier så folk kan grine lidt nu de kolde dage nærmer sig

her har jeg en som jeg nok ville ønske aldrig var sket
jeg var omkring 4 år gammel.
mine forældre havde købt et kæmpe hus da jeg var 1 ½ år gammel, og nu efter et par år havde de endelig råd til at give huset en ordentligt omgang
min far gik igang med at male deres soveværelse, jeg render og leger derinde og kigger spændt på min far maler .
så kravler jeg op på en lille stige han har, og da jeg kravler ned igen råber min far PAS PÅ MALINGEN!
og en ting jeg havde lært som lille var, at råber far så skal man bare se at komme væk! så jeg hopper nærmest ned af stigen og lander med den ene fod i en MALERSPAND!! UPS! min far råber så endnu højere og så tar jeg flugten det værste er så at deres soveværelse er bagerst i huset sååååååååå lille mig løb gennem stuen, køkkenet, en spisestue, en gang og til sidst bryggerset og så UD MED EN MALERSPAND OM FODEN ha ha ha

lad os bare sige at min far og mor fik deres sag for med at skulle male hele huset og lægge nye gulvtæpper overalt

tjaaa det var vist ikke så godt, men hold da op familien kan grine af det nu så mange år efter

Min søster og jeg boede næsten klods op og ned af Falck. De havde sådan en indhegning så man ikke bare kunne komme ind på deres grund. Der var dog et hul i hegnet, så små mennesker som min søster og jeg, kunne kravle ind af. Vi har vel været omkring 4 og 7 år. 

En dag stod vi ude fra stien af, og kunne se ind på deres plads. Der lå en KÆMPE, KÆMPE KÆMPE stor skum-klump på jorden. (sådan noget de vist nok slukker brand med.) MEN! min søster og jeg var OVERBEVISTE om, at det var en sky der var faldet ned. Vi tog chancen, og med lidt besvær kom vi ind på deres grund. Vi kiggede så efter om der var fri bane - og så løb vi alt hvad vi kunne direkte ind i skum-klumpen. 

Brandmændene havde selvfølgelig set os, men lod os alligevel pjatte og lege rundt, i de 10-20 minutter det nu tog, før vi stak af igen. Næste dag stod min mor med et brev i hånden om, at det IKKE måtte ske igen.. Hun var meget flov over episoden, men kunne ikke lade være at grine af os efter vi havde haft en alvorssnak. 

Mor og meget mere skriver:

Måske er det omvendt - jeg gik på Ole Lund Kierkegaards gamle skole, så hans ånd kan have præget mig, bevidst eller ubevidst... Alternativt må undskyldningen være, at vi var lærerbørn - stort set alle flækkens unger - og så kan det jo kun gå galt 

Ha ha, hvor sjovt!

Ja, lærerbørn, tsk tsk... Lider selv af samme ophav