Opdrager vi min ordentligt !

Ja jeg tænker tit på det !
Mig og kæresten har valgt at opdrage vores søn åbent og lige til, vi er begge nogle med krudt i og bestemt også lege børn ! Der er altid gang i den med vilde lege og højt syngeri og bare glad latter !
Når self han er vågen også kan vi sagtens falde helt ned når han sover.

Jeg har valgt at ville opdrage sådan da jeg kommer fra en familie hvor man ikke må vise ordentlig glæde og være skør og ikke mindst vise kærlighed ! Min mor flippede over et glas spildt mælk og vi måtte bestemt ikke selv finde ud af hvad mad var og følte ! Og jeg har det sådan at et glas mælk ! Herre Gud det tørre mand op !
Og mine børn skal røre og føle maden og grise så meget de vil mens de er så små at det stAdig er nyt og spændende maden.

Vi får altid afvide at vores søn er så glad og udadvent og bestemt ikke er bange for at snakke med mennesker.

Men tænker også tit på om vi gør det forkert ? Ved at vi opdrager sådan ender det så med vi bare får et krop umulig barn der bare ikke vil høre efter og hvornår skal man begynde at vise at det du gør ille er i orden ?? Vi et også begge enige om at det helst skal undgåes nej og vi hellere vil aflede opmærksomheden til noget andet hvis det feks er problem ang en is ! Tøj osv

Er vi forkert i den i vores opdragelse ?

En baby på 7 mdr. skal IKKE opdrages. Der skal tumles, hygges, grines, svines, undersøges. 

Det lyder helt rigtigt, det I gør.

Når jeres barn bliver ældre (omkring halvandet-2 år) begynder I at skulle blive opmærksomme på hvordan I vil sætte grænser og hvilke grænser der skal sættes. Man kan nå langt med afledning, men barnet vil også nå en alder hvor det ikke længere er nok. Min søn er 2 år, og vi har netop haft den store snak hvor vi har sat os ned og "justeret" vores opdragelse til at han nu er godt på vej ind i selvstændigheds-alderen.

Så hyg jer og nyd det - men som mor og meget mere også skriver - der kommer nok en tid hvor du skal være opmærksom på ikke at ryge HELT over i den anden grøft i forhold til hvordan du blev opdraget, men i stedet finde en gylden mellemvej.

du skriver det jeg ville skrive.

her hjemme leger vi og leger skyde røver og soldater zombier osv han er en dreng med en kæmpe fantasi og jeg elsker han måde at lege på og jeg er 100% med på den og ja vi kan også side stille og roligt og hygge

her hjemme hjælper vi bare hinanden med at tøre op hvis noget er spildt ingen sure miner. elsker min drengs glade ansigt han latter der kommer mind 50 gange om dagen. fra han var helt lille var han meget genert men han er blevet meget mere åben og det letter mit hjerte for jeg er selv meget genert og det ønsker jeg bestemt ikke han skal være

Anonym skriver:

synsyJa jeg tænker tit på det !
Mig og kæresten har valgt at opdrage vores søn åbent og lige til, vi er begge nogle med krudt i og bestemt også lege børn ! Der er altid gang i den med vilde lege og højt syngeri og bare glad latter !
Når self han er vågen også kan vi sagtens falde helt ned når han sover.

Jeg har valgt at ville opdrage sådan da jeg kommer fra en familie hvor man ikke må vise ordentlig glæde og være skør og ikke mindst vise kærlighed ! Min mor flippede over et glas spildt mælk og vi måtte bestemt ikke selv finde ud af hvad mad var og følte ! Og jeg har det sådan at et glas mælk ! Herre Gud det tørre mand op !
Og mine børn skal røre og føle maden og grise så meget de vil mens de er så små at det stAdig er nyt og spændende maden.

Vi får altid afvide at vores søn er så glad og udadvent og bestemt ikke er bange for at snakke med mennesker.

Men tænker også tit på om vi gør det forkert ? Ved at vi opdrager sådan ender det så med vi bare får et krop umulig barn der bare ikke vil høre efter og hvornår skal man begynde at vise at det du gør ille er i orden ?? Vi et også begge enige om at det helst skal undgåes nej og vi hellere vil aflede opmærksomheden til noget andet hvis det feks er problem ang en is ! Tøj osv

Er vi forkert i den i vores opdragelse ?

Jeg synes, det lyder godt med jeres opdragelse med det, du skriver. Mgtdmg tror jeg, vi alle opdrager efter allerbedste hensigter og det bedste vi kan og ved. Og selv om vi alle gør vores absolut bedste, skal vi nok fejlen og gå med evig dårlig samvittighed og bekymring om, vi nu har gjort det godt nok. Desværre går der mange år, inden resultatet kommer til syne i en alder, hvor det unge menneske er ''sindssyg i gerningsøjeblikket'', hvor det andet køn opdages og hvor vi skal give mere og mere slip og de lærer af egne erfaringer. Når de unge mennesker skal til at stå på egne ben, kan vi kun rådgive, vejlede også håbe på, vi har gjort det godt nok...