Jeg er ikke alene nu, men det var jeg for halvandet år siden ;-) Jeg frygtede det rigtig meget! Jeg var i fast forhold da jeg fik min første søn, jeg gik fra faderen da min søn var halvandet år. Han var der som han skulle, var der for min søn og det er han stadig den dag i dag. Da jeg gik fra ham, frygtede jeg meget at være gravid. Jeg fandt min nuværende kæreste nogle måneder efter og han ville gerne have børn, jeg var stadig bange for at blive gravid, for jeg ville ikke stå med to børn med to forskellige fædre. I dag venter jeg mig nr. 2, jeg var både glad men også enormt bange! Jeg blev nødt til at tage en beslutning og jeg valgte at beholde ham, så nu er jeg halvvejs, stadig sammen med min kæreste (snart været sammen i halvandet år) og har den skønneste søn :-) Du er bestemt ikke den eneste, tror faktisk der er mange der har det sådan eller noget lignende.
Anmeld