Nervøs for omgivelsernes reaktion

Hej piger

Har lige brug for at vende mine tanker med jer.

Sagen er den kort fortalt:

Jeg er gravid i 7. uge (ikke helt planlagt), men dog et ønskebarn. Vi har en datter på knap 7 måneder, som vi fik hjælp til at få pga. min PCO. Det er altså en helt "naturlig" graviditet denne gang, og det er derfor en stor overraskelse at det faktisk kunne ske så let.

Jeg er rigtig glad for det MEN tankerne omkring folks reaktion har hurtigt meldt sig. Er simpelthen så bange for at blive dømt. Der er ik ret mange der ved, hvad vi var igennem for at få den første - det har jeg holdt for mig selv. Er bange for de straks vil tænke at vi har "dummet os" og ikke tænkt os om. Kan de nu klare det osv. de har jo lige fået den første....

Vi har økonomi til det, selvom vi på ingen måde er rige, men der kommer ikke til at mangle noget. Jeg læser en kandidat på uni og min kæreste er efterskolelærer. Vi kan også godt blive boende til at starte med, men så bliver pladsen også for trang.

Ved godt man bør være ligeglad med, hvad andre tænker, men tror da helt sikkert folk bliver overraskede over, at vi venter barn igen, når jeg fødte i marts i år. Puha frygter lidt at offentliggøre det og det er ikke fordi, at jeg ik tror folk bliver glade på vores vegne, men kan lige forestille mig mine forældre tænker over, at jeg nu igen må udskyde min uddannelse pga. barsel.

Er det nogle åndssvage ting jeg tænker på? Jeg kan da godt se udefra at det virker vildt at få børn med 14-15 måneders mellemrum, men de ved jo heller ikke, hvad vi var igennem med den første...

Hej piger

Har lige brug for at vende mine tanker med jer.

Sagen er den kort fortalt:

Jeg er gravid i 7. uge (ikke helt planlagt), men dog et ønskebarn. Vi har en datter på knap 7 måneder, som vi fik hjælp til at få pga. min PCO. Det er altså en helt "naturlig" graviditet denne gang, og det er derfor en stor overraskelse at det faktisk kunne ske så let.

Jeg er rigtig glad for det MEN tankerne omkring folks reaktion har hurtigt meldt sig. Er simpelthen så bange for at blive dømt. Der er ik ret mange der ved, hvad vi var igennem for at få den første - det har jeg holdt for mig selv. Er bange for de straks vil tænke at vi har "dummet os" og ikke tænkt os om. Kan de nu klare det osv. de har jo lige fået den første....

Vi har økonomi til det, selvom vi på ingen måde er rige, men der kommer ikke til at mangle noget. Jeg læser en kandidat på uni og min kæreste er efterskolelærer. Vi kan også godt blive boende til at starte med, men så bliver pladsen også for trang.

Ved godt man bør være ligeglad med, hvad andre tænker, men tror da helt sikkert folk bliver overraskede over, at vi venter barn igen, når jeg fødte i marts i år. Puha frygter lidt at offentliggøre det og det er ikke fordi, at jeg ik tror folk bliver glade på vores vegne, men kan lige forestille mig mine forældre tænker over, at jeg nu igen må udskyde min uddannelse pga. barsel.

Er det nogle åndssvage ting jeg tænker på? Jeg kan da godt se udefra at det virker vildt at få børn med 14-15 måneders mellemrum, men de ved jo heller ikke, hvad vi var igennem med den første...

 

Hvorfor spekulere på andres reaktion? Hvis vi altid gjorde det, ville vi ikke komme ret langt - nyd det og dine børn kommer så meget til, at få glæde af hinanden

Hilsen en mor, der har to drenge fra 2010 - der IKKE er tvillinger  (10,5 måned imellem dem)

SRP skriver:

Hej piger

Har lige brug for at vende mine tanker med jer.

Sagen er den kort fortalt:

Jeg er gravid i 7. uge (ikke helt planlagt), men dog et ønskebarn. Vi har en datter på knap 7 måneder, som vi fik hjælp til at få pga. min PCO. Det er altså en helt "naturlig" graviditet denne gang, og det er derfor en stor overraskelse at det faktisk kunne ske så let.

Jeg er rigtig glad for det MEN tankerne omkring folks reaktion har hurtigt meldt sig. Er simpelthen så bange for at blive dømt. Der er ik ret mange der ved, hvad vi var igennem for at få den første - det har jeg holdt for mig selv. Er bange for de straks vil tænke at vi har "dummet os" og ikke tænkt os om. Kan de nu klare det osv. de har jo lige fået den første....

Vi har økonomi til det, selvom vi på ingen måde er rige, men der kommer ikke til at mangle noget. Jeg læser en kandidat på uni og min kæreste er efterskolelærer. Vi kan også godt blive boende til at starte med, men så bliver pladsen også for trang.

Ved godt man bør være ligeglad med, hvad andre tænker, men tror da helt sikkert folk bliver overraskede over, at vi venter barn igen, når jeg fødte i marts i år. Puha frygter lidt at offentliggøre det og det er ikke fordi, at jeg ik tror folk bliver glade på vores vegne, men kan lige forestille mig mine forældre tænker over, at jeg nu igen må udskyde min uddannelse pga. barsel.

Er det nogle åndssvage ting jeg tænker på? Jeg kan da godt se udefra at det virker vildt at få børn med 14-15 måneders mellemrum, men de ved jo heller ikke, hvad vi var igennem med den første...

 

Hvad andre mener må de virkelig selv om! 

Når du fortæller det til andre kan du jo gøre det på en måde hvor du siger at i simpelthen er så glade for sådan et lille mirakel for med den sidste baby tog det rigtigt længe og det var hårdt  Jeg tror, at hører folk den glæde så kommer der måske ikke så mange dumme kommentarer  I øvrigt er det selvfølgelig personligt, men hvorfor ikke bare være åben omkring det at i fik hjælp sidste gang og at i slet ikke troede det var muligt selv at blive gravide. Jeg tror da alle kan forstå det så (ikke i behøver deres accept). 

Måske får i nogle dumme kommentarer og måske ikke. Der er jo også mange folk som bevidst planlægger graviditeter tæt på hinanden hvis de ønsker psuedotvillinger. Hvordan i planlægger familie kommer kun jeres lille familie ved 

Til sidst - stort tillykke med graviditeten, hvor er i dog heldige snart at have to små guldklumper 

Jeg kan sagtens forstå at du tænker på hvad andre vil tænke, det tror jeg ligger naturligt til mange af os mennesker at tænke sådan, men lad det ikke påvirke dig ellers, for det er da helt vildt fantastisk at det kunne ske alligevel, det er da et mirakel, og tænk på hvor meget glæde dine børn får ud af hinanden. Der er 18 mdr mellem min bror og jeg, og vi har altid været bedste venner og delt alt, lige fra legetøj og legekammerater da vi var små, til øl og smøger i smug da vi blev større :-D I mine øjne opvejer fordelene ved at have børn tæt sammen LANGT bagdelene... Den eneste bagdel jeg lige kan tænke mig til er at det kan være hårdt, men det er også hårdt at have ét barn og hvis man vil det, så kan man sagtens få det til at fungerer :-D

Det er da fantastisk for Jer og ja ignorer folks reaktioner for de er tit ikke til at blive kloge på alligevel.

Vores første blev først storebror som 8-årig og i alle de år måtte vi høre for hvor synd det var at han var enebarn. Da nr. 2 kom fik vi at vide at nu måtte vi jo ikke gøre det samme mod ham og det var jo ligesom to enebørn vi havde fået. Da lillesøster så kom som nr. 3 (der er 15 mdr mellem de to sidste i flokken) så synes folk at det var jo alt for hurtigt og om det nu ikke var for hårdt og også synd for den mellemste osv.

Så personligt tror jeg det er en svær kamp at vinde medmindre man ikke får to børn med ca. 3-4 års mellemrum som en af mine brødre har gjort det. Det er ligesom det normative og alt andet skal der undres over.

Så glæd Jer over miraklet og glem at gøre andre tilfreds. Bare I er glade, det er jo det eneste der tæller. Tillykke herfra 

SRP skriver:

Hej piger

Har lige brug for at vende mine tanker med jer.

Sagen er den kort fortalt:

Jeg er gravid i 7. uge (ikke helt planlagt), men dog et ønskebarn. Vi har en datter på knap 7 måneder, som vi fik hjælp til at få pga. min PCO. Det er altså en helt "naturlig" graviditet denne gang, og det er derfor en stor overraskelse at det faktisk kunne ske så let.

Jeg er rigtig glad for det MEN tankerne omkring folks reaktion har hurtigt meldt sig. Er simpelthen så bange for at blive dømt. Der er ik ret mange der ved, hvad vi var igennem for at få den første - det har jeg holdt for mig selv. Er bange for de straks vil tænke at vi har "dummet os" og ikke tænkt os om. Kan de nu klare det osv. de har jo lige fået den første....

Vi har økonomi til det, selvom vi på ingen måde er rige, men der kommer ikke til at mangle noget. Jeg læser en kandidat på uni og min kæreste er efterskolelærer. Vi kan også godt blive boende til at starte med, men så bliver pladsen også for trang.

Ved godt man bør være ligeglad med, hvad andre tænker, men tror da helt sikkert folk bliver overraskede over, at vi venter barn igen, når jeg fødte i marts i år. Puha frygter lidt at offentliggøre det og det er ikke fordi, at jeg ik tror folk bliver glade på vores vegne, men kan lige forestille mig mine forældre tænker over, at jeg nu igen må udskyde min uddannelse pga. barsel.

Er det nogle åndssvage ting jeg tænker på? Jeg kan da godt se udefra at det virker vildt at få børn med 14-15 måneders mellemrum, men de ved jo heller ikke, hvad vi var igennem med den første...

 

Der er 14 mdr. mellem vores to yngste børn. Absolut uplanlagt, men fantastisk og dejligt. Jeg mødte da lidt undrende og nogle gange smånegative reaktioner, da graviditeten blev annonceret,  men det fik mig kun til at holde hovedet højt og tænke, at jeg skulle vise dem, det var alletiders! 

Den bedste og medt betydningsfulde reaktion fik jeg fra en mor, der ligesom jeg havde et børnehavebarn og to små - dog kun med 11 mdr. imellem. Da hun så min mave, lyste hun op og sagde: "Glæd jer! Det bliver helt fantastisk!" - og så syntes jeg ikke, jeg kunne få mere overbevisende opbakning. 

Da vores yngste først var kommet til verden, hørte jeg intet negativt mere, tværtimod. Blæs på, hvad folk tænker og glæd jer. Og vis verden, at det var en rigtig god ide, planlagt eller ej 

Tusind tusind tak for jeres dejlige svar - hvor er I søde

Må se at overvinde min frygt og mange tanker. Vi er trods alt glade for det