Barnløshed - bliver det hverdag?

Carina:-) skriver:

Du er simpelthen en sej sej kvinde.

Det er ikke første gang  jeg læser et indlæg fra dig,og tænker -

Hold kæft hvor du bare udstråler overskud,humor og en fantastisk evne til at se det positive i livet.

Så,nu fik jeg skrevet det jeg tit har tænkt 

tak

men jeg kan også blive ked.......... eller ja vred ihvert fald

Jeg nægter bare at lade barnløshed være min identitet Men jeg kan jo sagtens - for jeg har jo aldrig følt, at jeg var kun født til at være mor... ved gud jeg vil rigtig rigtig gerne være mor!
Men nu jeg får de der tanker, som er meget negative, så glor jeg på min skønne mand, min tykke hund, flotte hus, fede biler og minder mig selv om at det, er der jo ikke mange der kan ha - og INGEN får jo alt i livet, så man skal glæde sig over det man har.

men jeg bliver i troen - og håber IVF er bedre for os... om ikke andet så har vi gjort hvad vi kunne.

Flødebollen skriver:

Jeg havde også problemer med at formulere og forklare mig, så det blev forstået rigtigt..

Men det er bare som om, jeg er begyndt at forberede mig på hver gang, at der ikke er noget.. På den måde rammer skuffelsen ikke så hårdt..

Måske handler det nok også om, at vi ikke er i behandling endnu, da jeg liiiiiige har nogle kg, der skal smides.. (for højt BMI)

Men.. PT. har vi ikke det vilde sexliv...  Og ja. Så kan jeg jo nærmest gætte mig til, at der ikke sker noget. Er dog ikke Jomfru Maria eller noget jo

 

Jeg er bare blevet så vant til at få dårlige resultater og negative svar. Jeg bliver ikke længere overrasket, når den er negativ. Det er nærmest forventet. Og det er faktisk lidt hårdt..

 

Det forstår jeg godt 

Sad lige her til aften og læste indlæg på siden. Flere, der er blevet kede af det og endnu mere frustreret, når mens er dukket op.

 Hold kæft, jeg kender det bare. Det slog mig lige at vi nu er på 24. Måneden...

det er fandeme til at blive skør a. Og mega frustrerende..

 

alligevel er det dog som om, jeg nærmest er blevet 'vant til' ikke at gå over tid, implantationsblødning, 2 streger...............

er der nogen af jer andre, der oplevede at den barnløshed bare blev hverdag?

ved sgu ikk, om det er noget skidt. Jeg tænker ikke så meget over det.. Vi har bryllup om 7 måneder og er i gang med kostomlægning og livsstilsændring - så måske det er derfor.. 

Men jeg har jo ikke lyst til at være ligeglad. Er jeg heller ikke. Drømmer mange drømme om et barn med min skønne mand.. Men den konstante skuffelse gør bare så ondt, at man vel på et tidspunkt begynder at passe på sig selv - rent mentalt.. 

Nat nat damer..

/STORE TANKER TÆNKES OM NATTEN.

Nej, det blev aldrig hverdag for mig. Hver gang sagde jeg til mig selv at jeg ikke skulle regne med noget, at den helt sikkert ikke var der denne gang, og for hver måned der gik, blev jeg mere og mere ked af det og skuffet.

Vores forløb var også lidt anderledes end jeres, vi blev udredt allerede efter 8 mdr. og kom i behandling lidt over et år efter vi startede PB. Det tog 1 IUI og 4 IVF behandlinger (over 10 mdr.) og for hver negativ blodprøve røg jeg bare længere og længere ned i kulkælderen.

Måske det havde været anderledes hvis vi "bare" havde prøvet selv i de 2 år, det ved jeg ikke, men jeg tror det ikke. Jeg er nok bare ret bekymret anlagt.