Demosan skriver:
Kan det være bivirkninger fra medicinen? Det kan være han reagerer på den forhøjede dosis.
Nå, men altså.... uanset så kan jeg godt forstå det er hårdt. det er hårdt at være sammen med en der er 'syg', især når det er en lidelse som ikke umiddelbart er synlig. Man kan jo ikke se præcis hvordan personen har det. Jeg ved godt andre har skrevet, at man ikke kan gå fra en der er syg, men jeg er af en helt anden holdning. Det skal fungere for jer begge. Selvfølgelig burde man forsøge at klare sig igennem de svære tider også, men det er bare ikke altid muligt. Man må også se på sine egne behov. Det er jo heller ikke en brækket arm, men en kronisk tilstand... Jeg synes dog ikke du lyder helt afklaret. Det lyder som om du stadig elsker din kæreste (trods alt). Derudover så har i et barn sammen, og i min verden så bør man bare kæmpe lidt mere når børn er i billedet. Det er dog en beslutning som kun i kan tage.
Jeg ved ikke om du har taget en snak med din kæreste omkring situationen? Altså at du har behov for både aflastning og omsorg? Der er også konkrete tiltag i kan prøve. Det kan være i mangler kærestetid? Tag en aften for jer selv. Eller det kunne også være i, hvis økonomien tillader det, du kunne få aflastning fra f.eks. at have en rengøringshjælp komme en gang imellen. Eller få et familiemedlem til at aflaste jer ved at handle eller hente barnet i institutionen. Det kunne også være i har brug for vejledning eller terapi.
Findes der ingen løsninger ift. den manglende sexlyst? Der er ikke medikamenter man kan tage for at modvirke virkningen fra anti-depressive medicin? Det kunne også være han simpelthen ikke er på den rigtige medicin. Min psykiater har altid sagt, at jeg ikke må have (generende) bivirkninger af min medicin Hvis jeg har det, så finder vi en anden løsning.
Så var der et andet element. Du skriver du ikke har (mange) veninder. Det er faktisk et 'problem' som jeg ville forsøge at ændre på før du tager en endelig besutning. Det kan være utrolig hårdt for forholdet, hvis man simpelthen bruger hinanden for meget. Det kan være du mangler sparring ift. situationerne derhjemme. Behov for at komme ud. Så kan det være beslutningen kommer nemmere til dig. Det vil under alle omstændigheder gøre et eventuelt brud mindre hårdt.
Tak for dit svar.
Nej jeg har ikke taget nogen beslutning for jo jeg holder utrolig meget af min kæreste.
Vi har været igenne. Utrolig mange ting. Der har altid været problemer med min familie, mine forældre blev skilt samtidig med at jeg fandt min kæreste og lad mig sige det sådan at de kan absolut ikke sammen idag overhovedet. Der har været så mange intrier.
Jeg har haft mange problemer med min mester da jeg var i lære. Pga han kom sammen med min far privat. Og min far ønskede ikke kontakt med mig. Og min mester var på hans side. Han sagde sågar at uanset hvad så var han på min fars side i det her. Okay tænkte jeg bare. (Han burde være neutral, ville jeg mene) så jeg gik ned med depression. Fik dog knoklet det sidste halve år jeg havde tilbage færdigt. Jeg fik nyt arbejde og så kom jeg ud for en ulykke og har ikke kunne arbejde siden.
Og vi er enormt presset økonomisk pga jeg er på kh og han er førtidspensionist.
Vi er igang med at finde noget mindre og billigere at bo i.
Vi har ikke rigtig nogen der kan hjælpe os. Da jeg igen ikke har kontakt med min far fordi han igen har skåret hånden af mig fordi jeg ikke vil gøre som han synes.
Min mor er lige blevet opereret i skuldren. Og min kærestes forældre har begge et fuldtidsjob og bor 50 km fra os.
Problemet er at jeg aldrig rigtig har haft nogen veninder. Og efter jeg selv er kommet tilskade er de sidste røget. Fordi jeg ikke kan være der som før. Jeg har simpelthen ikke overskuddet. Men mange gange også tænker at jeg nok ikke har overskuddet fordi jeg netop skal lave det hele herhjemme. Samtidig med at jeg bliver drænet og irriteret over han går og ligner en røv der er træt af at skide. Undskyld udtrykket. Men mange gange har jeg bet ham køre en tur. Fordi jeg simpelthen bliver så irriteret på ham. Og jeg synes bare tingene går så meget nemmere når han ikke er der. Fordi jeg ikke bliver irriteret over han bare sidder og glor i sofaen eller på hans iPad.
Jeg tror bare der har været så mange ting i såclang tid at jeg trænger til at få noget ro. Men jeg tror hovedproblemet er den økonomiske del. Jeg ved det går min kæreste meget på. Men det gør det jo også for mig. Men tingene skal jo stadig ordnes selvom vi er lidt presset økonomisk.
Der findes ikke andet medicin han har være ved psykiater.
Men i forhold til sexen er det mest perioder det irritere mig. For jeg har selv perioder hvor jeg ikke magter det grundet smerter. Men tror bare mange gange jeg har brug for at få den følelse i kroppen at jeg stadig er tiltrækkende selvom jeg er blevet mor.
Åh jeg synes jeg er vildrede. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. For mest af alt tænker jeg at det nok er en periode jeg lige er i. Men det med at være alene mor har været i mine tanker on and off det sidste års tid.
