Begge gange!
Og begge gange var jeg 100% sikker på, at jeg var gravid. Jeg vidste det med hele kroppen.
- og så tog jeg testen. Ventede til jeg var helt sikker på, at jeg ville få udslag. Ikke noget med at teste på første mulige dag her i gården. Jeg ville være helt sikker. Og så var testen bragene negativ alligevel. Jeg var helt nede i kulkælderen gang og forstod ingenting. Gav bare blaffen i al ting, spiste slik og is i mængder og var langt nede - og så kom der stadig ingen mens. Ventede i dagesvis. Så jeg tog en test til - bare for at være sikker, før jeg skulle ringe til lægen for at få undersøgt, hvad der kunne være galt med kroppen. Og så var testen pludselig meget meget positiv!
Anden gang tænkte jeg, at denne gang skal jeg ikke gøre samme fejl, så jeg ventede endnu længere med at tage første test. - Og så var den lige så hamrende negativ. Tror du, jeg havde lært noget fra sidst? Nejda, samme reaktion en gang til. Gav bare blaffen i alt, havnede helt nede i kulkælderen, trøstespiste til den store guldmedalje, så sort på fremtiden, hele pakken. Og så kom den pokkers mens alligevel ikke. Ventede og ventede. Tog til sidst endnu en test - var denne gang i uge 7 - og så var den positiv alligevel. Hele min reaktion på en negative test burde have fortalt mig, at hormonerne var i gang, for jeg er ikke normalt en, som reagerer på den måde, men det er jo vanskeligt at tro på, at man er gravid, når mange kan teste positivt tidligt, og man så længe efter første testdag stadig står der med en negativ test.
Anmeld
