Tålmodighed... (selvstændig 3-årig)

Åhhh for pokker! Min dejlige dreng kan virkelig drive mig til vanvid!

Han er 3 år gammel og har været i selvstændighedsfasen siden 19 mdr.alderen. On/Off. Han havde en periode der var slem... og hvor jeg selv var ned i kulkælderen (lige efter jeg havde født lillesøster og så nogle måneder frem) Så har vi haft en god periode og meget rolig periode. Nu er "selvstændigheden" i dén grad blusset op igen.  

Han udvikler sig som han skal. Han er super god sprogligt og motorisk. Han er meget kærlig, sjov og omsorgsfuld. Elsker min dreng mere end meget ♥ Men hold nu k*ft hvor kan han dog være "bealstende" altså!!

"NEJ, jeg vil ikke" "Pruttemor" "Dumme mor" "Tissemand" "numse"

Alt er galt. Så vil han ha mælk så ikke mælk. Så er det for varmt, for koldt og så vil han alligevel ikke have smør på brødet. Så vil han lege så vil han ikke lege. Så er jeg dum og så spytter han og slår... osv. Jeg skal edder ma'me tælle til 10 MANGE gange...

Han larmer meget og skriger højt... og jeg er bare så træt i mit hovede

Har lige været alene med begge ungerne i weekenden. DAMN! Jeg er træt nu! Mandag morgen... KAFFE!! Jeg må ha KAFFE!!

jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg. Bare lige ud med det... og så ville det være herligt om nogen ville klappe mig på skulderen og sige: JEG FØLER MED DIG - JEG HAR DET PÅ SAMME MÅDE  Hehe...

 

Med fare for at lyde som om jeg bare skriver det du bad om, så GUD hvor føler jeg med dig.
Er godt nok glad for jeg/vi kun har én, for lige nu er hun også bare rasmus-modsat med ALT!
Alt hvad vi siger, gør, vil give hende osv, så vil hun det stik modsatte. Som om hun vil det bare for at være modsat... Det er altså virkelig mærkelig, og fatter ikke hvorfor....

Og det er filme svært at håndterer, for vi gør jo ingen af tingene for at generere hende, men virker som om hun tror det er derfor

MorDk skriver:

Åhhh for pokker! Min dejlige dreng kan virkelig drive mig til vanvid!

Han er 3 år gammel og har været i selvstændighedsfasen siden 19 mdr.alderen. On/Off. Han havde en periode der var slem... og hvor jeg selv var ned i kulkælderen (lige efter jeg havde født lillesøster og så nogle måneder frem) Så har vi haft en god periode og meget rolig periode. Nu er "selvstændigheden" i dén grad blusset op igen.  

Han udvikler sig som han skal. Han er super god sprogligt og motorisk. Han er meget kærlig, sjov og omsorgsfuld. Elsker min dreng mere end meget ♥ Men hold nu k*ft hvor kan han dog være "bealstende" altså!!

"NEJ, jeg vil ikke" "Pruttemor" "Dumme mor" "Tissemand" "numse"

Alt er galt. Så vil han ha mælk så ikke mælk. Så er det for varmt, for koldt og så vil han alligevel ikke have smør på brødet. Så vil han lege så vil han ikke lege. Så er jeg dum og så spytter han og slår... osv. Jeg skal edder ma'me tælle til 10 MANGE gange...

Han larmer meget og skriger højt... og jeg er bare så træt i mit hovede

Har lige været alene med begge ungerne i weekenden. DAMN! Jeg er træt nu! Mandag morgen... KAFFE!! Jeg må ha KAFFE!!

jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg. Bare lige ud med det... og så ville det være herligt om nogen ville klappe mig på skulderen og sige: JEG FØLER MED DIG - JEG HAR DET PÅ SAMME MÅDE  Hehe...

 

Jeg FØLER VIRKELIG med dig!!! Lærke blev 3 år i april og har os ca siden halvandet år været i den fase og endnu være nu erLiam på snart 17 mdr os startet

Så JA, kaffe kaffe kaffe i spandevis(eller Latte som jeg nu drikker) er vejen frem og så ørepropper og prioteret mor-tid ind i mellem

Loa skriver:

Med fare for at lyde som om jeg bare skriver det du bad om, så GUD hvor føler jeg med dig.
Er godt nok glad for jeg/vi kun har én, for lige nu er hun også bare rasmus-modsat med ALT!
Alt hvad vi siger, gør, vil give hende osv, så vil hun det stik modsatte. Som om hun vil det bare for at være modsat... Det er altså virkelig mærkelig, og fatter ikke hvorfor....

Og det er filme svært at håndterer, for vi gør jo ingen af tingene for at generere hende, men virker som om hun tror det er derfor

JA det er vildt!

Vi skulle have noget at spise om formiddagen (lørdag) Jeg laver lidt mad og serverer det. Så brokker han sig over det er ikke er flere madder. Jeg havde smurt 1 for han spiser ikke mere på det tidspunkt. Jeg fortæller ham at det er en lille formiddags mad og at vi skal spise frokost senere. "JEG VIL IKKE HA NOGET AT SPISE" Nej men fint siger jeg det er også ok. Så lader du det bare stå. Så sidder han og skubber til tallerken og jeg beder ham lade være. Han bliver ved. Jeg fortæller ham at det er helt ok han ikke har lyst til at spise, men han skal sidde pænt ved bordet eller gå ind og lege på sit værelse (vil ikke have ham flyvende rundt i stuen når lillesøster og vi andre spiser)

Han skriger op at han gerne vil ha mad. jeg siger stille og roligt at det er fint. og skubber tallerknen hen til ham. Han skriger og siger NEJ jeg vil ikke... og jeg vælger så at ignorer ham der... og sidder og hygger med lillesøster (eller prøver)

Han bliver ved med alt muligt og rejser sig fra bordet. Jeg siger til ham at hvis ikke han vil spise så må han gå på værelset imens vi spiser færdig. Det vil han ikke og begynder at løbe rundt. Jeg tager ham og følger ahm på værelset hvor han flipper helt skråt.

Han er på værelset men er meget vred. Han kommer ind og siger han godt vil spise. Det vil jeg ikke nægte ham... så han får lov at sætte sig op. MEN så starter showet igen. Jeg rejser mig og siger nu det slut. så smider jeg maden ud. og fortæller ham at han må vente med at få mad til frokost tid. BUM! Så var det galt og han skreg at han ville have mad. EJ men jeg kunne ha kylet ham ud af vinduet  Talte og talte til 10.000 inde i hovedet.

Følte bare hyggen med lillesøster blev overskygget af hans "selvstændige" lille væsen.... arrrghhh!

MorDk skriver:

JA det er vildt!

Vi skulle have noget at spise om formiddagen (lørdag) Jeg laver lidt mad og serverer det. Så brokker han sig over det er ikke er flere madder. Jeg havde smurt 1 for han spiser ikke mere på det tidspunkt. Jeg fortæller ham at det er en lille formiddags mad og at vi skal spise frokost senere. "JEG VIL IKKE HA NOGET AT SPISE" Nej men fint siger jeg det er også ok. Så lader du det bare stå. Så sidder han og skubber til tallerken og jeg beder ham lade være. Han bliver ved. Jeg fortæller ham at det er helt ok han ikke har lyst til at spise, men han skal sidde pænt ved bordet eller gå ind og lege på sit værelse (vil ikke have ham flyvende rundt i stuen når lillesøster og vi andre spiser)

Han skriger op at han gerne vil ha mad. jeg siger stille og roligt at det er fint. og skubber tallerknen hen til ham. Han skriger og siger NEJ jeg vil ikke... og jeg vælger så at ignorer ham der... og sidder og hygger med lillesøster (eller prøver)

Han bliver ved med alt muligt og rejser sig fra bordet. Jeg siger til ham at hvis ikke han vil spise så må han gå på værelset imens vi spiser færdig. Det vil han ikke og begynder at løbe rundt. Jeg tager ham og følger ahm på værelset hvor han flipper helt skråt.

Han er på værelset men er meget vred. Han kommer ind og siger han godt vil spise. Det vil jeg ikke nægte ham... så han får lov at sætte sig op. MEN så starter showet igen. Jeg rejser mig og siger nu det slut. så smider jeg maden ud. og fortæller ham at han må vente med at få mad til frokost tid. BUM! Så var det galt og han skreg at han ville have mad. EJ men jeg kunne ha kylet ham ud af vinduet  Talte og talte til 10.000 inde i hovedet.

Følte bare hyggen med lillesøster blev overskygget af hans "selvstændige" lille væsen.... arrrghhh!

Oh my... Det lyder som noget der snildt kunne være foregået hos os....

Ville SÅ meget ønske jeg vidste hvorfor de har de konflikter med sig selv..... Og hvordan man kan hjælpe dem ud af det....
For i din situation du beskriver, jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle have håndteret den anderledes end den måde du gør det på... Men hvorfor sker det.....

Jeg vil ikke tale dig efter munden, så er ærlig når jeg siger

Sådan er min dreng også !!! Hold nu fast vi har vores kampe og nogen gange må vi bare stå fast og vise hvor rammerne går, men synes især jeg har talt højt og også råbt de sidste to uger, hvor han bare har haft anfald af at give sin mor grå hår i hovedet

Hold nu fast man nogen gange skal tælle til 10 og selv der, er det en udfordring

MorDk skriver:

JA det er vildt!

Vi skulle have noget at spise om formiddagen (lørdag) Jeg laver lidt mad og serverer det. Så brokker han sig over det er ikke er flere madder. Jeg havde smurt 1 for han spiser ikke mere på det tidspunkt. Jeg fortæller ham at det er en lille formiddags mad og at vi skal spise frokost senere. "JEG VIL IKKE HA NOGET AT SPISE" Nej men fint siger jeg det er også ok. Så lader du det bare stå. Så sidder han og skubber til tallerken og jeg beder ham lade være. Han bliver ved. Jeg fortæller ham at det er helt ok han ikke har lyst til at spise, men han skal sidde pænt ved bordet eller gå ind og lege på sit værelse (vil ikke have ham flyvende rundt i stuen når lillesøster og vi andre spiser)

Han skriger op at han gerne vil ha mad. jeg siger stille og roligt at det er fint. og skubber tallerknen hen til ham. Han skriger og siger NEJ jeg vil ikke... og jeg vælger så at ignorer ham der... og sidder og hygger med lillesøster (eller prøver)

Han bliver ved med alt muligt og rejser sig fra bordet. Jeg siger til ham at hvis ikke han vil spise så må han gå på værelset imens vi spiser færdig. Det vil han ikke og begynder at løbe rundt. Jeg tager ham og følger ahm på værelset hvor han flipper helt skråt.

Han er på værelset men er meget vred. Han kommer ind og siger han godt vil spise. Det vil jeg ikke nægte ham... så han får lov at sætte sig op. MEN så starter showet igen. Jeg rejser mig og siger nu det slut. så smider jeg maden ud. og fortæller ham at han må vente med at få mad til frokost tid. BUM! Så var det galt og han skreg at han ville have mad. EJ men jeg kunne ha kylet ham ud af vinduet  Talte og talte til 10.000 inde i hovedet.

Følte bare hyggen med lillesøster blev overskygget af hans "selvstændige" lille væsen.... arrrghhh!

Lyder lidt ala vores aften situation og endda i mildere grad, vores søn endte med at kaste med både sit krus og sin gaffel, hvilket han ikke plejer

Jeg vil ikke tale dig efter munden, så er ærlig når jeg siger

Sådan er min dreng også !!! Hold nu fast vi har vores kampe og nogen gange må vi bare stå fast og vise hvor rammerne går, men synes især jeg har talt højt og også råbt de sidste to uger, hvor han bare har haft anfald af at give sin mor grå hår i hovedet

Hold nu fast man nogen gange skal tælle til 10 og selv der, er det en udfordring

jeg går ikke ind for at råbe af mine børn. MEN jeg er kun et menneske og jeg har RÅBT! Du er det NOK! SÅ stopper du! Og har også hamret hårdt i bordet en dag! Ikke skide pædagogisk, MEN det virkede lige der... (for er jo ikke noget jeg normalt gør eller vil gøre) MEN min grænse var nået og mit overskud på minimum!

Maja84 skriver:

Lyder lidt ala vores aften situation og endda i mildere grad, vores søn endte med at kaste med både sit krus og sin gaffel, hvilket han ikke plejer

Det har vores søn også gjort. Der har jeg bare stille og roligt samlet det sammen og så har jeg taget ham og sagt: Nu er det vidst tak for mad. Og så hhar jeg bedt ham forlade bordet.

MorDk skriver:

Det har vores søn også gjort. Der har jeg bare stille og roligt samlet det sammen og så har jeg taget ham og sagt: Nu er det vidst tak for mad. Og så hhar jeg bedt ham forlade bordet.

Her har vi måtte gøre det anderledes da vores søn gerne vil slippe for aftensmaden og ikke vil være ved bordet, så bruger en IKEA stol til ham og vender ham rundt hvis han bliver umulig, virker det ikke af et par gangen kommer han ud og sidde på trappen i gangen