Det gør virkelig ondt indeni :'(

Godmorgen herinde

Jeg er en af dem, som bare troede at PB var ligetil. Men er nu begyndt virkelig at få ondt indeni over at jeg endnu ikke har kunne teste positiv.  Vi har KUN været igang med pb i tre måneder.  Hvorfor skal det være så hårdt? 

Prøver hele tiden at sige til mig selv at jeg ikke skal tænke over projektet. Men hver gang jeg så ser en med positiv herinde så har jeg lyst til at græde.

Sidder nu på cyklusdag 33 og har ikke set skyggen af mens. Og testede negativ igåe. Hvor er det altså frustrerende. 

Nogen som har siddet i som sidder i samme situation? Ellers kom gerne med negative og positive historier lidt krydsede fingre modtages også med kys hånd 

 

Slet ingen?

Anonym skriver:

Godmorgen herinde

Jeg er en af dem, som bare troede at PB var ligetil. Men er nu begyndt virkelig at få ondt indeni over at jeg endnu ikke har kunne teste positiv.  Vi har KUN været igang med pb i tre måneder.  Hvorfor skal det være så hårdt? 

Prøver hele tiden at sige til mig selv at jeg ikke skal tænke over projektet. Men hver gang jeg så ser en med positiv herinde så har jeg lyst til at græde.

Sidder nu på cyklusdag 33 og har ikke set skyggen af mens. Og testede negativ igåe. Hvor er det altså frustrerende. 

Nogen som har siddet i som sidder i samme situation? Ellers kom gerne med negative og positive historier lidt krydsede fingre modtages også med kys hånd 

 

her gik der 6 mdr inden der var gevinst - den mistede vi men blev gravid igen måneden efter.


statestik mæssigt bliver de fleste gravide indenfor 6-12 mdr.. nogen selvfølgelig før og andre der desværre må kæmpe i længere tid..

Hej du!

Op med modet - det er svært, men tænk på noget positivt, giv dig i kast med noget andet, tænk på sex som dejligt, rart og noget I gør for JER!

En cyklus kan variere. Især hvis du, inden I gik igang, har været på p-piller eller lign.

Vi havde gevinst efter 9 måneder med den første, og nu har vi været aktivt igang med pb2 i godt 18 måneder. Så ja.. Det er forskelligt. Og meget nedslidende, hvis man lader det! Især omkring mens!

Anonym skriver:

Godmorgen herinde

Jeg er en af dem, som bare troede at PB var ligetil. Men er nu begyndt virkelig at få ondt indeni over at jeg endnu ikke har kunne teste positiv.  Vi har KUN været igang med pb i tre måneder.  Hvorfor skal det være så hårdt? 

Prøver hele tiden at sige til mig selv at jeg ikke skal tænke over projektet. Men hver gang jeg så ser en med positiv herinde så har jeg lyst til at græde.

Sidder nu på cyklusdag 33 og har ikke set skyggen af mens. Og testede negativ igåe. Hvor er det altså frustrerende. 

Nogen som har siddet i som sidder i samme situation? Ellers kom gerne med negative og positive historier lidt krydsede fingre modtages også med kys hånd 

 

Uha kender det godt. Ved pb1 gik der 5 cykluser, men da jeg har en lang cyklus (op til 44 dage) tog det 7 mdr. Jeg var rigtig frusteret og synes ventetiden var ulidelig.. Nu er vi igang med pb2 og køre på 3 cyklus. Denne gang er jeg meget mere afslappet omkring det. Jeg bruger æl test, så jeg ikke skal gå og stresse over hvornår min testdag er. Jeg ved nu at efter en positiv æl test går der 14-15 dage til mens. Udover det nyder jeg sex mere nu hvor det ikke er et "projekt" hele mdr Så mit råd må være at du prøver æl test. Held og lykke..

Pylle3 skriver:

her gik der 6 mdr inden der var gevinst - den mistede vi men blev gravid igen måneden efter.


statestik mæssigt bliver de fleste gravide indenfor 6-12 mdr.. nogen selvfølgelig før og andre der desværre må kæmpe i længere tid..

Ja det da altid noget at vide. Altså at statestikken siger omkring 6. mdr.  

 

Anonym skriver:

Godmorgen herinde

Jeg er en af dem, som bare troede at PB var ligetil. Men er nu begyndt virkelig at få ondt indeni over at jeg endnu ikke har kunne teste positiv.  Vi har KUN været igang med pb i tre måneder.  Hvorfor skal det være så hårdt? 

Prøver hele tiden at sige til mig selv at jeg ikke skal tænke over projektet. Men hver gang jeg så ser en med positiv herinde så har jeg lyst til at græde.

Sidder nu på cyklusdag 33 og har ikke set skyggen af mens. Og testede negativ igåe. Hvor er det altså frustrerende. 

Nogen som har siddet i som sidder i samme situation? Ellers kom gerne med negative og positive historier lidt krydsede fingre modtages også med kys hånd 

 

det er bestemt ikke en rar følelse at sidde med, og man sidder jo netop med den fordi ønsket er så forbandet stort. Vi havde aftalt at stoppe med ppillerne og bare tage den med ro, og vidste godt at der sagtens kunne gå helt op til 1 år før kroppen havde fundet sig selv, alligevel blev jeg et testmonster og kunne slet ikke finde rundt i min egen krop,

nu er vi ikke just en solstråle historie da det viste sig at jeg har pco og vi derfor skulle gennem behandling, men det lykkedes efter 2½ år kamp, og selvom det lyder underligt så er al frustration og sorgen over ventetiden pist borte.

det er så pisse svært men det bedste er at slappe af, og prøve ikke at fokusere for meget på projektet, husk at plej jeres forhold og lad kærligheden klare resten , i første omgang ihvertfald. Det er stadig tidligt med "blot" 3 forsøg.
Jeg krydser alt for i snart står med jeres højt ønskede 2 streger,

Freyjasmor skriver:

Hej du!

Op med modet - det er svært, men tænk på noget positivt, giv dig i kast med noget andet, tænk på sex som dejligt, rart og noget I gør for JER!

En cyklus kan variere. Især hvis du, inden I gik igang, har været på p-piller eller lign.

Vi havde gevinst efter 9 måneder med den første, og nu har vi været aktivt igang med pb2 i godt 18 måneder. Så ja.. Det er forskelligt. Og meget nedslidende, hvis man lader det! Især omkring mens!

Tak for de positive råd. Vil dog sige, at jeg faktisk ikke tænker så meget på PB, når vi sexer. Det faktisk mere, når jeg ser en gravid eller ser en herindefra teste positiv. For så bliver jeg ligesom påmindet om, at der endnu ikke er gevinst hos os

Ja det har du helt ret i. Regnede dog med, at jeg ville få en nogenlunde regelmæssig cyklus, da først der kom gang i det. Men det ikke tilfældet. Medmindre jeg har en virkelig lang cyklus (65 dage). 

Men skal nok prøve ikke at tænke så meget over det 

Rødhætte skriver:

Uha kender det godt. Ved pb1 gik der 5 cykluser, men da jeg har en lang cyklus (op til 44 dage) tog det 7 mdr. Jeg var rigtig frusteret og synes ventetiden var ulidelig.. Nu er vi igang med pb2 og køre på 3 cyklus. Denne gang er jeg meget mere afslappet omkring det. Jeg bruger æl test, så jeg ikke skal gå og stresse over hvornår min testdag er. Jeg ved nu at efter en positiv æl test går der 14-15 dage til mens. Udover det nyder jeg sex mere nu hvor det ikke er et "projekt" hele mdr Så mit råd må være at du prøver æl test. Held og lykke..

Okay. Tak for dit råd. Det vil jeg overveje, hvis ikke der er gevinst denne gang (man kan jo aldrig være sikker, når mens endnu ikke er dukket op). 

Held og lykke til jer også 

 

BigHope13 skriver:

det er bestemt ikke en rar følelse at sidde med, og man sidder jo netop med den fordi ønsket er så forbandet stort. Vi havde aftalt at stoppe med ppillerne og bare tage den med ro, og vidste godt at der sagtens kunne gå helt op til 1 år før kroppen havde fundet sig selv, alligevel blev jeg et testmonster og kunne slet ikke finde rundt i min egen krop,

nu er vi ikke just en solstråle historie da det viste sig at jeg har pco og vi derfor skulle gennem behandling, men det lykkedes efter 2½ år kamp, og selvom det lyder underligt så er al frustration og sorgen over ventetiden pist borte.

det er så pisse svært men det bedste er at slappe af, og prøve ikke at fokusere for meget på projektet, husk at plej jeres forhold og lad kærligheden klare resten , i første omgang ihvertfald. Det er stadig tidligt med "blot" 3 forsøg.
Jeg krydser alt for i snart står med jeres højt ønskede 2 streger,

Hmm. De følelser genkender jeg desværre alt for godt Havde faktisk sagt til mig selv, at jeg ikke skulle teste så meget. Men ja nu. Kan jeg godt teste en gang i ugen når jeg er "over tid". Uden selvfølgelig at kende min cyklus ordentligt. 

Det er (ikke for at være ond men) min største frygt. At det viser sig, at jeg har PCO eller at manden har dårlig sæd eller noget. Så ville jeg virkelig være knust. For som du selv siger, så er det så stort et ønske. 

Ja det har du ret i. Det gør vi faktisk også. I stor stil faktisk.  Vi holder mindst en kærestedag, hvor vi laver noget sammen, hygger, god mad osv. Der nyder vi 100% tosomheden. 
Tak