Vil gerne høre jeres mening.

Anonym skriver:

Vil gerne høre andres mening på den her sag.. 

Mig og min eks har et barn sammen, bor hver for sig og samarbejder super godt omkring det her barn.. Vi er gode venner, vi kan bare ikke finde ud af at være kærester.. 

Vi kunne begge to godt tænke os nummer 2 barn, men har ingen at få det med.. Og derfor har vi snakket om at få nummer 2 sammen, selvom vi ikke er kærester eller bor sammen, men fordi vi ved at vores samarbejde fungere super godt, og så får vores barn også en hel søskende.. 

Vi er dog lidt bange for hvad folk ikke vil tænke om det? Derfor er det jeg lige vil prøve at spørge herinde.  

På forhånd tak for svar!

Af en eller anden grund synes jeg det lyder som en god ide (hvis i begge trives med enligforældrerollen). For den bliver jo unægtelig hårdere med 2 børn. 

FruK skriver:

Jeg synes det er en super god ide, når I samarbejder godt, og hvis I begge gerne vil have en mere.

Jeg har selv et skilsmissebarn og er ofte ked af, at han er "alene", selvom han nu har fået søskende på begge sider. Da jeg var alene, strejfede tanken mig, at lave en mere med min eks, fordi vi også har det fint sammen. Det blev dog ved tanken.

Min søn blev ti år, før han blev storebror og jeg tænker ofte på, at det havde været rart for ham, at de havde været to. Han trives fint med to hjem, men han er den eneste i familien der skal skifte mellem to steder.

Det er nemlig i sådan i situation jeg syntes det ville være godt for mit barn, at have en hel søsken.. Jeg tænker det må være rart at have en at dele det  med, og en at sammenligne sig selv med, altså biologisk. 

FrkZier skriver:

på den ene side tænker jeg at det egentlig ikke er så tosset - velkommen til 2013 og den 'morderne-familie'.

Men på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke det er lidt fjollet at vælge og få et barn med en man VED man ikke vil tilbringe livet sammen med fordi man gerne vil have barnet for en hel-søskende.

men det kommer også an på hvor gamle i er.

men ja.. det er ikke det dummeste jeg har hørt

Det er jo ikke kun for at få en hel-søskende til vores barn, men også fordi vi begge ønsker et barn mere..  

lotchen skriver:

Hvis I kan blive enige om et sæt realistiske spilleregler, så synes jeg bestemt det er nærmere overvejelse værd.

Det eneste negative jeg kan komme i tanke om, er

- hvis du bliver meget 'gravidhormonel' og får følelser for ham igen - og de ikke bliver gengældt

- hvis han skal være der meget i starten for at lære sit barn at kende, så kan det influere på evt. enligeydelser, da du ikke kan regnes som enlig hvis børnenes far er der meget

 

Ja, det med de enlige ydelser ser jeg også som noget der står i vejen for det.. Fordi jeg vil jo ikke snyde på nogen måde.. Og ja, hvad kan graviditets hormoner ikke gøre, fordi vi skal jo helst ikke ødelægge det samarbejde vi har nu!