Vil gerne høre jeres mening.

Vil gerne høre andres mening på den her sag.. 

Mig og min eks har et barn sammen, bor hver for sig og samarbejder super godt omkring det her barn.. Vi er gode venner, vi kan bare ikke finde ud af at være kærester.. 

Vi kunne begge to godt tænke os nummer 2 barn, men har ingen at få det med.. Og derfor har vi snakket om at få nummer 2 sammen, selvom vi ikke er kærester eller bor sammen, men fordi vi ved at vores samarbejde fungere super godt, og så får vores barn også en hel søskende.. 

Vi er dog lidt bange for hvad folk ikke vil tænke om det? Derfor er det jeg lige vil prøve at spørge herinde.  

På forhånd tak for svar!

Jeg synes faktisk ikke ideen er så tosset... 

Det forarger ikke mig når voksne mennesker ta'r Det valg. Det skal trods alt nås inden æggene udløber. Men jeg gloede godt nok noget da min lillesøsters veninde gjorde det samme med sin eks. Hun er 20! Og barn nr 1 og 2 har kun 8 mdr i mellem sig. Come on, hvorfor give så hurtigt op tænker jeg? Hvis man ønsker børn sammen. Hvorfor så ikke arbejde for forholdet? Eller finde en mand man kan Holde ud i længden. Men det er jo folks egen sag, og nogen på feks 35 har måske ikke lige tid til at lede videre efter den perfekte mand og date ham i et par år og så få barn og der kan jeg godt forstå man ta'r Andre praktiske metoder i brug, som faren til barn nr 1.

Jeg vil sige at det kommer meget an på jeres alder  

Synes faktisk ideen er okay

Jeg synes det er en super god ide, når I samarbejder godt, og hvis I begge gerne vil have en mere.

Jeg har selv et skilsmissebarn og er ofte ked af, at han er "alene", selvom han nu har fået søskende på begge sider. Da jeg var alene, strejfede tanken mig, at lave en mere med min eks, fordi vi også har det fint sammen. Det blev dog ved tanken.

Min søn blev ti år, før han blev storebror og jeg tænker ofte på, at det havde været rart for ham, at de havde været to. Han trives fint med to hjem, men han er den eneste i familien der skal skifte mellem to steder.

Anonym skriver:

Vil gerne høre andres mening på den her sag.. 

Mig og min eks har et barn sammen, bor hver for sig og samarbejder super godt omkring det her barn.. Vi er gode venner, vi kan bare ikke finde ud af at være kærester.. 

Vi kunne begge to godt tænke os nummer 2 barn, men har ingen at få det med.. Og derfor har vi snakket om at få nummer 2 sammen, selvom vi ikke er kærester eller bor sammen, men fordi vi ved at vores samarbejde fungere super godt, og så får vores barn også en hel søskende.. 

Vi er dog lidt bange for hvad folk ikke vil tænke om det? Derfor er det jeg lige vil prøve at spørge herinde.  

På forhånd tak for svar!

på den ene side tænker jeg at det egentlig ikke er så tosset - velkommen til 2013 og den 'morderne-familie'.

Men på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke det er lidt fjollet at vælge og få et barn med en man VED man ikke vil tilbringe livet sammen med fordi man gerne vil have barnet for en hel-søskende.

men det kommer også an på hvor gamle i er.

men ja.. det er ikke det dummeste jeg har hørt

Anonym skriver:

Vil gerne høre andres mening på den her sag.. 

Mig og min eks har et barn sammen, bor hver for sig og samarbejder super godt omkring det her barn.. Vi er gode venner, vi kan bare ikke finde ud af at være kærester.. 

Vi kunne begge to godt tænke os nummer 2 barn, men har ingen at få det med.. Og derfor har vi snakket om at få nummer 2 sammen, selvom vi ikke er kærester eller bor sammen, men fordi vi ved at vores samarbejde fungere super godt, og så får vores barn også en hel søskende.. 

Vi er dog lidt bange for hvad folk ikke vil tænke om det? Derfor er det jeg lige vil prøve at spørge herinde.  

På forhånd tak for svar!

Syntes ikke ideen er helt tosset, hvis i begge ønsker dette og samarbejdet fungere ville jeg ikke holde mig tilbage. Ungerne får samme forældre  Hvilket jeg ser som et plus .

Hvis I kan blive enige om et sæt realistiske spilleregler, så synes jeg bestemt det er nærmere overvejelse værd.

Det eneste negative jeg kan komme i tanke om, er

- hvis du bliver meget 'gravidhormonel' og får følelser for ham igen - og de ikke bliver gengældt

- hvis han skal være der meget i starten for at lære sit barn at kende, så kan det influere på evt. enligeydelser, da du ikke kan regnes som enlig hvis børnenes far er der meget

 

syntes efter erfaringer selv ikke om det..

 

Selvom samarbejdet er fint nu er det ikke sikkert det altid vil være det... meget kan ske.. Det virker for mig som om I tænker mere på jer end på det kommende barn.. Og det barn I har sammen vil da også blive forvirret... Men I skal jo lytte til jer selv kun I kan afgørre det, men når du spørger direkte kan jeg kun fraråde det...

 

Giv jer tid og find hver især en at få det barn med eller få jer en seriøs snak om I skal arbejde på jeres forhold