At springe ud

Anonym skriver:

Og det er en god mening! Jeg ville nok ikke være i tvivl, hvis jeg skulle rådgive andre. Det er bare så svært, når det er ens eget "lille" pus, som man jo helst vil beskytte mod alt ondt. 

 

Det forstår jeg godt. 

Anonym skriver:

Jamen altså... Jeg er grundlæggende enig. Mest på andres vegne - og med min forstand. Følelsesmæssigt er det sværere, jeg vil så gerne beskytte ham. Men hvis jeg opfordrer ham til at skjule det, er jeg jo med til at styrke tabuerne og "det snakker vi ikke om". 

præcis og det kan ødelægge ham.. fordi så tror at der er noget galt med ham og det er der jo ikke.

snak med ham, og hvis han stadigvæk vil springe ud, så støt ham..

Anonym skriver:

Du har ret. Jeg kan godt mærke, at jeg er meget påvirket af min beskyttertrang her og måske ikke er så rationel. 

du er hans mor det er kun godt og naturligt at du gerne vil beskytte.. men den bedste måde du kan beskytte ham på er ved at forberede ham på det han formenligt vil opleve.. der vil være nogen som dømmer ham uden nogen anden grund end at han er anderledes, og uden at kende ham, og der vil måske også være nogen som kender ham som vil gøre det. forbered ham på det og Du har gjort ham en Stor tjeneste 

verdenen kan være et pokkers hårdt sted nogen gange at leve 

Anonym skriver:

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

Hold da op!!!!

Kan ikke give dig et råd, MEN....

Det første jeg tænkte var: WOOOW, han har fortalt sine forældre det. Hvor er det flot at han kan tale med jer om sådanne ting


Jeg kender en der var forlovet med en af samme køn, da hun var 15. Det er en del år siden. Det eneste snakken gik på var, at det var lidt tidligt at forlove sig. Ingen snakkede om at det var forkert eller andet, blot tidligt Og tidligt at vide hvem man er og hvad man ikke er! Jeg syntes det er flot, og tror bestemt ikke det er noget man bare finde på. Jeg er sikker på at det er noget der kan mærkes. De ved jo godt hvem der fanger interesseren og fanger deres blik. Hvem de gerne vil kysse og hvem der giver dem røde kinder!

Drengen her lyder som en skøn dreng, og I som skønne tolerente forældre!
Way to go!

Ønsker jer det bedste

Hvor er han bare sej! Det er ikke mange der tør stå ved det i den alder eller vil tror på det! Alene at han er så sikker og er klar til at fortælle hele verden det, betyder absolut også at han er stærk nok til at kunne klare hvad der end skulle ske. Selvfølgelig vil det blive hård på nogen områder, men det jeg sikker på han nok skal klare.

Heldigvis er vi nået så langt i danmark at der også er plads til dem 

Jeg synes 100% du skal støtte ham i at han vil fortælle omverden det, og jeg forstår godt han føler at i ikke støtter ham når i helst ikke vil ha han fortæller det. 

Når han tror så meget på sig selv, skal han nok klare det hele 

FrkRaarup skriver:

Hold da op!!!!

Kan ikke give dig et råd, MEN....

Det første jeg tænkte var: WOOOW, han har fortalt sine forældre det. Hvor er det flot at han kan tale med jer om sådanne ting


Jeg kender en der var forlovet med en af samme køn, da hun var 15. Det er en del år siden. Det eneste snakken gik på var, at det var lidt tidligt at forlove sig. Ingen snakkede om at det var forkert eller andet, blot tidligt Og tidligt at vide hvem man er og hvad man ikke er! Jeg syntes det er flot, og tror bestemt ikke det er noget man bare finde på. Jeg er sikker på at det er noget der kan mærkes. De ved jo godt hvem der fanger interesseren og fanger deres blik. Hvem de gerne vil kysse og hvem der giver dem røde kinder!

Drengen her lyder som en skøn dreng, og I som skønne tolerente forældre!
Way to go!

Ønsker jer det bedste

Tak, det var nogle dejlige ord at gå videre på. Jeg er bestemt meget glad for den tillid og fortrolighed, han har til mig, og at han ikke tumler med det alene. Forhåbentlig er de fleste lige så tolerante og åbne, som svarene her i tråden giver udtryk for. Jeg frygtede faktisk at få enkelte fordømmende indlæg. 

Momo skriver:

Hvor er han bare sej! Det er ikke mange der tør stå ved det i den alder eller vil tror på det! Alene at han er så sikker og er klar til at fortælle hele verden det, betyder absolut også at han er stærk nok til at kunne klare hvad der end skulle ske. Selvfølgelig vil det blive hård på nogen områder, men det jeg sikker på han nok skal klare.

Heldigvis er vi nået så langt i danmark at der også er plads til dem 

Jeg synes 100% du skal støtte ham i at han vil fortælle omverden det, og jeg forstår godt han føler at i ikke støtter ham når i helst ikke vil ha han fortæller det. 

Når han tror så meget på sig selv, skal han nok klare det hele 

Mange tak. Jamen, han ER superdejlig og sej, men også sårbar. Hm - men mest sej 

Jeg bliver helt rørt over de mange venlige ord her i tråden. Det styrker da min tiltro til, at det nok skal gå. 

Anonym skriver:

Tak, det var nogle dejlige ord at gå videre på. Jeg er bestemt meget glad for den tillid og fortrolighed, han har til mig, og at han ikke tumler med det alene. Forhåbentlig er de fleste lige så tolerante og åbne, som svarene her i tråden giver udtryk for. Jeg frygtede faktisk at få enkelte fordømmende indlæg. 

Jeg er sikker på det nok skal gå!

Men tror ikke I/han kan gå helt fri Jeg tror desværre ikke at ALLE folk ude i 'virkeligheden' er så large.
Som du også selv er inde på. Der vil nok være nogen der siger fra, men kan blot håbe at de ikke gør det negativt. -> hvilket jo så vil være deres tab.
Men jeg tror langt de fleste vil klappe ham på skulderen og sige 'godt gået'.


Thank god for 2013 og ikke 1960'erne.

Anonym skriver:

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

Jeg synes i bund og grund at det er sørgeligt at man skal "springe ud". Hvorfor skal man det? Hvorfor skal man absolut proklamere ens seksualitet til alverden? Hvorfor kan det ikke bare høre til privatsfæren? Hvorfor kan man ikke bare være den man er....?

Og når det så er sagt, så må jeg erklære mig enig med Modesty (og andre). Folk snager, sladrer og snakker i krogene - og det vil de gøre altid, så han kan ligeså godt sige det nu - så han får mulighed for at øve sig på reaktionerne...

Men hvor er det dejligt, at I har et så tæt og godt forhold!

 

hesøth skriver:

Jeg synes i bund og grund at det er sørgeligt at man skal "springe ud". Hvorfor skal man det? Hvorfor skal man absolut proklamere ens seksualitet til alverden? Hvorfor kan det ikke bare høre til privatsfæren? Hvorfor kan man ikke bare være den man er....?

Og når det så er sagt, så må jeg erklære mig enig med Modesty (og andre). Folk snager, sladrer og snakker i krogene - og det vil de gøre altid, så han kan ligeså godt sige det nu - så han får mulighed for at øve sig på reaktionerne...

Men hvor er det dejligt, at I har et så tæt og godt forhold!

 

Det "skal" man vel bl.a., fordi det er akavet at sidde med andre drenge, der snakker om gode jader og lækker røv og forventer, at man byder ind - eller direkte spørger, hvad/hvem, man er vild med. Fordi det er ubehageligt, når andre spørger til, om man er kæreste med ens gode veninde og i det hele taget forventer, at der er en pige, man er forelsket i. Og fordi det desværre i vidt omfang er almindeligt blandt teenagedrenge at sige "gay" for sjov eller bare omtale bøsser som "dem" uden at overveje, at ham, man taler med, er en af dem. 

Hele verden forventer, at en dreng på min søns alder går og tænker på piger, og jeg forstår godt, det ville være rart for ham at undgå, at alle opfatter det som en selvfølge. Det bliver jo først for alvor et tabu, hvis han spiller med og ikke fortæller, at det nu ikke er piger, han kigger efter. 

For teenagere hører det bestemt ikke til privatsfæren, hvem man er forelsket i, og om man forventer en fremtid med kone og børn eller med en mandlig partner. De snakker jo nærmest ikke om andet end kærester, forelskelser, sex.