At springe ud

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

Anonym skriver:

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

Hvis jeg var dig, ville jeg nok ikke have frarådet ham at springe ud, men i stedet have taget en god, lang snak (måske flere) med ham for at vende og dreje de forskellige plusser og minusser.

Jeg kan godt forstå at du blot tænker på dine to sønners ve og vel, og det er helt naturligt.

Men jeg synes at din søn er stor nok til at tage sin egen beslutning, og jeg synes ikke at man skal sende det signal at det er bedst at skjule hvem man er, når han så gerne vil stå ved sin identitet.

Så snak med ham om dine bekymringer, forbered ham på at det kan blive hårdt - og støt ham i hans beslutning.

M.h.t. din anden søn, så er det ærgeligt for ham, men han, eller du, kan ikke forvente at din yngste søn lægger bånd på hvem han er, for storebrors skyld.

Det er min mening. 

må melde mig enig med modesty.. jeg synes det er tusind gange bedre at han står frem hvis han føler behov for det inden han flytter hjemmefra.. man skal ikke skjule hvem man er som menneske afgrygt for andres holdning.. aldrig nogensinde.. den største magt du kan give et andet menneske er at vise dette at du er bange

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

Din søn vil resten af sit liv møde mennesker der vil stille spørgsmålstegn ved hans person blot pga denne ene ting, og jeg synes at lige nu ville være et rigtig godt tidspunkt at åbne op og møde omverdenens skepsis første gang. Lige nu har han mange mennesker omkring sig som værdsætter ham som den han er og vil tilbyde deres støtte. Det er forholdsvist nyt, men også et positivt skridt for ham. Hvis han derimod gemmer sig "et passende stykke tid", og så en dag er tvunget til at springe ud, ikke fordi han føler sig stærk og klar, men fordi det er blevet for "åbenlyst", risikerer han at han ikke omgivet af stærke mennesker der støtter op om ham. Jeg tænker fx at det vil være godt for ham at have et afklaret forhold til hvordan han skal snakke åbent om det inden han skal starte på en ungdomsuddannelse.

Held og lykke

Pikku Myy skriver:

Din søn vil resten af sit liv møde mennesker der vil stille spørgsmålstegn ved hans person blot pga denne ene ting, og jeg synes at lige nu ville være et rigtig godt tidspunkt at åbne op og møde omverdenens skepsis første gang. Lige nu har han mange mennesker omkring sig som værdsætter ham som den han er og vil tilbyde deres støtte. Det er forholdsvist nyt, men også et positivt skridt for ham. Hvis han derimod gemmer sig "et passende stykke tid", og så en dag er tvunget til at springe ud, ikke fordi han føler sig stærk og klar, men fordi det er blevet for "åbenlyst", risikerer han at han ikke omgivet af stærke mennesker der støtter op om ham. Jeg tænker fx at det vil være godt for ham at have et afklaret forhold til hvordan han skal snakke åbent om det inden han skal starte på en ungdomsuddannelse.

Held og lykke

Ku ik ha sagt det bedre selv!! Vh stine

Anonym skriver:

Min søn på 15 er sikker på, han er homoseksuel. Han har ikke gjort sig nogle erfaringer og går ikke og leder efter en kæreste, men føler sig sikker i sin sag. Det er helt fint med os, og det kommer sådan set ikke bag på os. Han er en meget tænksom dreng, så jeg tror på, det ikke bare er en "fiks ide", men noget, han har tænkt over længe. 

Nu taler han om at springe ud og sige det til sine klassekammerater. Nogle af dem ved det allerede og accepterer det fuldt ud, og da han går i en rigtig dejlig klasse med tolerante unge mennesker, tror jeg ikke, det vil få nogen til at rynke på næsen. I det hele taget er han omgivet af tolerante mennesker og opdraget i et miljø med højt til loftet. 

Jeg er bare bange for, at han ikke gør sig begreb om, at ikke alle er så åbne og positive. Hvis hans klasse får det at vide, vil det hurtigt blive alment kendt i vores by - som ikke er så stor - og jeg frygter for, at han er helt uforberedt på, hvordan nogle vil reagere. At han vil støde på negative kommentarer og blive hvisket om og peget ud på gaden. Mange teenagedrenge er ekstremt bøsseforskrækkede, og han vil helt sikkert møde modstand. Nogle voksne vil helt sikkert også synes, at det er noget mærkeligt noget at fortælle, når man er så ung, og betvivle, at han er sikker i sin sag. Og så er der hans storebror, som kun er et år ældre og meget forskellig fra ham. Han ville være meget ked af, at andre talte om hans lillebror, og af at blive kendt som "bøssens storebror". Han vil bare gerne have, at alting er "normalt", og hans omgangskreds er ikke lige så tolerant som lillebrorens. Han kan godt komme i klemme. 

Jeg har sagt til min søn, at jeg ikke synes, der er grund til at fortælle det til en større gruppe, før han fx finder en kæreste, og det bliver "synligt". At han også vil møde negative reaktioner, og at det bliver noget, han ikke kan gøre om igen. Men det gør ham vred, og han opfatter det, som om jeg ikke støtter ham. 

Han er en skøn og ret speciel dreng, lidt af en drømmer, som er sikker på, at verden er god, og at andre vil ham det bedste. Jeg er ikke sikker på, han vil kunne tackle negative reaktioner uden at blive meget ulykkelig. 

Jeg kan jo ikke forbyde ham at offentliggøre det, og jeg ville ønske, det var så ukompliceret, som han tror, men hvad skal jeg gøre? 

jeg har mødt en der sprang ud som lesbisk som 13årig. så jeg synes ikke det er tidligt som 15årig. Tilgengæld(ikke for støde dig) synes jeg at det er synd at han skal skjule hvem han er, fordi at brorens omkreds ikke er så tolorante. Skal han så leve som skabshomoseksual?

Der vil komme mange både positive og negative kommentarer gennem livet.. Lær din søn hvordan han tackler det, og lær ham at man ikke skal skjule hvem man er.
Jeg får masser af dumme kommentarer omkring mig, og spørgsmål om min sekualitet, og jeg svarer dem og hvis de ikke tror på mig, er det deres problem.

Støt din søn og snak om tingene. men jeg synes ikke at han skal skjule hvem han er, af frygt for hvad andre vil sige. Der er så mange der gemmer på hemmeligheder og ikke tør at sige noget, fordi de er bange for hvad andre vil sige.

og hvis folk driller storebroren fordi hans bror er bøsse, har de et KÆMPE problem og ikke jeres venskab værdigt.

modesty skriver:

Hvis jeg var dig, ville jeg nok ikke have frarådet ham at springe ud, men i stedet have taget en god, lang snak (måske flere) med ham for at vende og dreje de forskellige plusser og minusser.

Jeg kan godt forstå at du blot tænker på dine to sønners ve og vel, og det er helt naturligt.

Men jeg synes at din søn er stor nok til at tage sin egen beslutning, og jeg synes ikke at man skal sende det signal at det er bedst at skjule hvem man er, når han så gerne vil stå ved sin identitet.

Så snak med ham om dine bekymringer, forbered ham på at det kan blive hårdt - og støt ham i hans beslutning.

M.h.t. din anden søn, så er det ærgeligt for ham, men han, eller du, kan ikke forvente at din yngste søn lægger bånd på hvem han er, for storebrors skyld.

Det er min mening. 

Og det er en god mening! Jeg ville nok ikke være i tvivl, hvis jeg skulle rådgive andre. Det er bare så svært, når det er ens eget "lille" pus, som man jo helst vil beskytte mod alt ondt. 

 

jydeinden skriver:

må melde mig enig med modesty.. jeg synes det er tusind gange bedre at han står frem hvis han føler behov for det inden han flytter hjemmefra.. man skal ikke skjule hvem man er som menneske afgrygt for andres holdning.. aldrig nogensinde.. den største magt du kan give et andet menneske er at vise dette at du er bange

Du har ret. Jeg kan godt mærke, at jeg er meget påvirket af min beskyttertrang her og måske ikke er så rationel. 

Pikku Myy skriver:

Din søn vil resten af sit liv møde mennesker der vil stille spørgsmålstegn ved hans person blot pga denne ene ting, og jeg synes at lige nu ville være et rigtig godt tidspunkt at åbne op og møde omverdenens skepsis første gang. Lige nu har han mange mennesker omkring sig som værdsætter ham som den han er og vil tilbyde deres støtte. Det er forholdsvist nyt, men også et positivt skridt for ham. Hvis han derimod gemmer sig "et passende stykke tid", og så en dag er tvunget til at springe ud, ikke fordi han føler sig stærk og klar, men fordi det er blevet for "åbenlyst", risikerer han at han ikke omgivet af stærke mennesker der støtter op om ham. Jeg tænker fx at det vil være godt for ham at have et afklaret forhold til hvordan han skal snakke åbent om det inden han skal starte på en ungdomsuddannelse.

Held og lykke

Tak. God pointe, at han er i gode hænder nu. Han går kun i 8. klasse og forventer at tage på efterskole i 10. I mit hoved kunne det være et godt tidspunkt, men det er nok bare, fordi det virker som langt ud i fremtiden. Til den tid ville jeg formentlig også bæve og ryste... 

Yurie skriver:

jeg har mødt en der sprang ud som lesbisk som 13årig. så jeg synes ikke det er tidligt som 15årig. Tilgengæld(ikke for støde dig) synes jeg at det er synd at han skal skjule hvem han er, fordi at brorens omkreds ikke er så tolorante. Skal han så leve som skabshomoseksual?

Der vil komme mange både positive og negative kommentarer gennem livet.. Lær din søn hvordan han tackler det, og lær ham at man ikke skal skjule hvem man er.
Jeg får masser af dumme kommentarer omkring mig, og spørgsmål om min sekualitet, og jeg svarer dem og hvis de ikke tror på mig, er det deres problem.

Støt din søn og snak om tingene. men jeg synes ikke at han skal skjule hvem han er, af frygt for hvad andre vil sige. Der er så mange der gemmer på hemmeligheder og ikke tør at sige noget, fordi de er bange for hvad andre vil sige.

og hvis folk driller storebroren fordi hans bror er bøsse, har de et KÆMPE problem og ikke jeres venskab værdigt.

Jamen altså... Jeg er grundlæggende enig. Mest på andres vegne - og med min forstand. Følelsesmæssigt er det sværere, jeg vil så gerne beskytte ham. Men hvis jeg opfordrer ham til at skjule det, er jeg jo med til at styrke tabuerne og "det snakker vi ikke om".