Hjælp mig - hvem har ret? (uenighed mellem far og mor)

FruJacobsen skriver:

Jeg er helt enig i, at man som forældre er nødt til at have nogle fælles værdier og være enige omkring visse ting i behandlingen af ens børn.

Men som jeg har skrevet før, vil jeg ALDRIG tie eller se på, hvis jeg oplever, at mit barn bliver behandlet nedværdigende. Og det synes jeg er tilfældet i denne situation og jeg synes ærlig talt, at faren opfører sig temmelig barnligt ved ligefrem at gemme chokoladen for både mor og barn(!). I vores diskussion tror jeg, at du ser det fra farens perspektiv, mens jeg ser det fra barnets. Og så er der vidst ikke grund til at diskutere mere i en andens tråd

Ja men jeg er jo på sin vis enig med dig. Men vi har hver vores holdning til hvordan man tackler situationen. Og fred være med det.

Aisha skriver:

Mor har ret!!!!
for det første har barnet været så tålmodig og ventet med at åbne chokoladen til det kommer hjem! Selv dette er en stor ting!! ! Også er det sygt vi kender fra os selv af at når vi er syge så er vi også lidt irriteret osv! Men barnet bliver straffet med at det ikke får chokoladen det er bare så synd! så ville jeg skide på min mand og havde endevendt hele huset og fundet det chokolade! Stakkels barn der måtte undvære fordi far bare skulle have sin vilje! Hvis det var min mand havde han fået det største møjfald han nogen sinde havde oplevet. Søde dig lov mig du forkæler hende imorgen ?

Tak for svar,

jeg hsr forkælet min datter ekstra godt i Dag og hun fik sin chokolade. Efter far faldt lidt ned over jeg blev meget sur på ham, indså han det måske ikke var den smarteste måde at tackle sitauktionen på og vi har aftalt at sådan foregår det ikke fremad rettet.

Ciss skriver:

I mine øjne var den reaktion fra faren ikke retfærdig i det hele taget.

En ting er at ting kan blive fjerne/privilegier inddraget ved dårlig opførsel, men så skal der altså være kommet en advarsel først, så barnet ved, hvad det drejer sig om. Noget a la "Hvis du ikke tager jakken på med det samme, får du ikke din chokolade". At inddrage den med tilbagevirkende kraft uden advarsel er forkastelig og betyder vel bare, at barnet lærer, at det ikke kan stole på sin far, og næste gang er det bedre at spise chokoladen med det samme i stedet for at vente, som man bliver bedt om.

 

Jeg synes egentligt slet ikke man kan inddrage noget man har fået givet, for en handling som sker en tid derefter. Men jeg kan sagtens se fornuften i man kan inddrage et privilegie hvis man er blevet advaret om det forinden.

jeg forklarede netop til min mand at det ikke var en særlig smart måde han opførte sig på, for det lærer hun bestemt ikke noget godt af. Da han var faldet lidt ned, kunne han heldigvis godt selv se det og vi har aftalt en lignendr situation løses anderledes i fremtiden.

Anonym skriver:

Jeg synes egentligt slet ikke man kan inddrage noget man har fået givet, for en handling som sker en tid derefter. Men jeg kan sagtens se fornuften i man kan inddrage et privilegie hvis man er blevet advaret om det forinden.

jeg forklarede netop til min mand at det ikke var en særlig smart måde han opførte sig på, for det lærer hun bestemt ikke noget godt af. Da han var faldet lidt ned, kunne han heldigvis godt selv se det og vi har aftalt en lignendr situation løses anderledes i fremtiden.

Helt enig - barnet havde jo fået chokoladen.

Jeg ville så heller ikke bruge inddragelse af privilegier som straf i andre situationer - det er så min måde at opdrage på - men i denne situation er der da ingen tvivl.

modesty skriver:

Jeg synes det er en helt forkert måde at tackle situationen. Selvfølgelig lover man ikke noget for derefter at trække løftet tilbage som straf, det er bare slet ikke okay. 

I princippet er jeg enig i at man ikke skal tage opdragelsesdiskussioner foran barnet, men det havde jeg altså også gjort i det her tilfælde. Jeg havde ikke bare stået og set på mens mit barn blev behandlet uretfærdigt. Jeg havde insisteret på at løftet til barnet selvfølgelig skulle overholdes - de to situationer med jakken og chokoladen skal ikke blandes sammen, de har ikke noget med hinanden at gøre.

Derudover forstår jeg slet ikke hvorfor det skal være så vigtigt at barnet skal have jakke på når I holder foran jeres hjem (man bliver ikke mindre syg af at gå 50 meter uden jakke), men det er så en anden sag... 

Tak for svar,

jeg kunne ikke være mere enig og jeg synes bestemt heller ikke man skal blande de to ting sammen. jeg nægter at tro på vores datter hsr lært mere af at hendes chokolade blev taget fra hende end hvis han bare havde holdt på jakken skulle på.

jeg sagde også at keg synes det var fuldstændig åndssvagt hsn blev ved at kæmpe med den jakke. Han brugte flere minutter på at få den på hende fordi hun var så sur over det og på den tid kunne vi være nået ind 5 gange, men han mente det var en principsag at man ikke går uden jakke på nu hvor det er efterår. Det er så en anden diskussion, men den kan jeg acceptere, selvom jeg ikke nødvendigvis selv havde taget kampen med hende.

modesty skriver:

Helt enig - barnet havde jo fået chokoladen.

Jeg ville så heller ikke bruge inddragelse af privilegier som straf i andre situationer - det er så min måde at opdrage på - men i denne situation er der da ingen tvivl.

Jeg har heller aldrig selv brugt måden, men jeg kan sagtens se man kunne gøre det uden det er uretfærdigt for barnet - hvis barnet hsr fået det afvide forinden.

min mand er bare af en anden holdning end mig, han mener også at hvis hun fx ikke vil have børstet tænder mandsg aften (hun gider generelt ikke hsve børstet tænder, selvom det sker 2 gange dagligt og ikke er til diskussion), så må hun få afvide at hendes fredagsslik bliver inddraget indtil hun kan finde ud af det - den metode bliver så ikke inddraget for jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man skal straffe på den måde og da slet ikke flere dage ud i fremtiden - det tror jeg ikke man ka rumme i hovedet som 3 1/2 årig. - undskyld sidespringet, men jeg må bare konkludere ud fra denne debat at der er mange forskellige måder at gribe opdragelse an på.

Frk. Himmelblå skriver:

Hej TS, har kun læst dit primære indlæg her i tråden. Mere behøver jeg ikke. Svaret er:

DU har ret.

Ingen tvivl der. 

Tak for dit svar,

da jeg var faldet ned fra min arrigskab på min mand og han var faldet ned over jeg blev sur, fik vi snakket situationen gennem. Han kunne godt se det ikke var den smarteste måde og vi er enige om at sådan løses en lignende konflikt ikke i fremtiden.

Anonym skriver:

Hej piger.

 

I bliver nød til at hjælpe mig med den her situation. Jeg er blevet voldsom uvenner med mit barns far fordi vi slet ikke er enige om hvordan man tackler en situation vi havde tidligere på dagen.

 

Sagen er den at vi har et sygt barn hjemme. (høj feber, men ellers glad). Vi er så på vej hjem fra pasning hos bedsterne, hvor barnet har været mens jeg har været på arbejde. På vejen hjem siger far at han gerne vil have en plade chokolade og vi giver selvfølgelig barnet lov til også at købe et lille stykke chokolade nu barnet er sygt.

Vi kommer ud i bilen igen og alt er godt. Barnet har fået sit lille stykke chokolade og bliver bedt og at vente med at åbne til vi er hjemme (2 min), hvilket barnet også gør uden brok.

Da vi så kommer hjem og parkere bilen hopper barnet ud. Far vil give jakke på og det vil barnet bare ikke have. (træt og ikke helt frisk). Han tvinger hende i jakken, for det skal barnet jo have på når det er sygt. Bagefter siger far så - nu får du ikke dit chokolade alligevel når du ikke ville tage din jakke på!

Barnet bliver selvfølgelig rigtig ked af det og græder helt vildt. Han gemte chokoladen inden så jeg heller ikke kunne finde det og give det til barnet, så nu har jeg puttet et ulykkeligt barn som ikke fik den chokolade som var lovet.

I min verden er det helt forkert at gribe situationen sådan an - man lover ikke og sætter derefter betingelser op og fratager igen. Jeg synes simpelthen det er så dobbeltmoralsk. Vi prøver at lære barnet man skal høre efter hvad der bliver sagt også gør han præcis det modsatte! Jeg kan mærke jeg koger af arrigskab og jeg kan bare ikke tale ham til fornuft for han synes det var den helt rigtige måde at gøre det på! Hjælp - hvordan ville i have handlet i situationen? Måske overreagere jeg, men jeg synes virkelig ikke man kan behandle et barn på 3 1/2 år på den måde!

her mener jeg du har ret. specielt når barnet er sygt og har feber 

Lullaby skriver:

Hos os ville det være foregået således:
Får chokoladen, vi kører hjem, barnet vil ikke have jakke på og vi ville sige: Hvis ikke du tager jakke på får du ikke chokoladen.
I min optik skal barnet vide, at der godt kan blive frataget noget men det er vigtigt at barnet ved at det kan s¨ådan så at barnet vælger det selv.

Tak for svar,

jeg ville aldrig selv bruge det men jeg har selvfølgelig forståelse for andre ville - så længe bsrnet i det mindste er klar over konsekvensen. Jeg synes dog man stadig må se situationen an, en time før puttetid med et febersygt barn er det bsre ikke tidspunktet at give sådan et valg - jakke ellrr inden chokolade, altså i mine øjne.

l.kjoeller skriver:

her mener jeg du har ret. specielt når barnet er sygt og har feber 

Tak for svar,

som jeg har skrevet til flere af dr andre er vi heldigvis blevet enige om at en lignende situationen ikke skal tackles sådan.