Hjælp mig - hvem har ret? (uenighed mellem far og mor)

Hej piger.

 

I bliver nød til at hjælpe mig med den her situation. Jeg er blevet voldsom uvenner med mit barns far fordi vi slet ikke er enige om hvordan man tackler en situation vi havde tidligere på dagen.

 

Sagen er den at vi har et sygt barn hjemme. (høj feber, men ellers glad). Vi er så på vej hjem fra pasning hos bedsterne, hvor barnet har været mens jeg har været på arbejde. På vejen hjem siger far at han gerne vil have en plade chokolade og vi giver selvfølgelig barnet lov til også at købe et lille stykke chokolade nu barnet er sygt.

Vi kommer ud i bilen igen og alt er godt. Barnet har fået sit lille stykke chokolade og bliver bedt og at vente med at åbne til vi er hjemme (2 min), hvilket barnet også gør uden brok.

Da vi så kommer hjem og parkere bilen hopper barnet ud. Far vil give jakke på og det vil barnet bare ikke have. (træt og ikke helt frisk). Han tvinger hende i jakken, for det skal barnet jo have på når det er sygt. Bagefter siger far så - nu får du ikke dit chokolade alligevel når du ikke ville tage din jakke på!

Barnet bliver selvfølgelig rigtig ked af det og græder helt vildt. Han gemte chokoladen inden så jeg heller ikke kunne finde det og give det til barnet, så nu har jeg puttet et ulykkeligt barn som ikke fik den chokolade som var lovet.

I min verden er det helt forkert at gribe situationen sådan an - man lover ikke og sætter derefter betingelser op og fratager igen. Jeg synes simpelthen det er så dobbeltmoralsk. Vi prøver at lære barnet man skal høre efter hvad der bliver sagt også gør han præcis det modsatte! Jeg kan mærke jeg koger af arrigskab og jeg kan bare ikke tale ham til fornuft for han synes det var den helt rigtige måde at gøre det på! Hjælp - hvordan ville i have handlet i situationen? Måske overreagere jeg, men jeg synes virkelig ikke man kan behandle et barn på 3 1/2 år på den måde!

Æv, det lyder som en rigtig dum situation! Kan slet ikke forstå din mand/kæreste - stakkels pige! Jeg havde nok taget mit barn og kørt op og købt et nyt stykke chokolade...

Anonym skriver:

Hej piger.

 

I bliver nød til at hjælpe mig med den her situation. Jeg er blevet voldsom uvenner med mit barns far fordi vi slet ikke er enige om hvordan man tackler en situation vi havde tidligere på dagen.

 

Sagen er den at vi har et sygt barn hjemme. (høj feber, men ellers glad). Vi er så på vej hjem fra pasning hos bedsterne, hvor barnet har været mens jeg har været på arbejde. På vejen hjem siger far at han gerne vil have en plade chokolade og vi giver selvfølgelig barnet lov til også at købe et lille stykke chokolade nu barnet er sygt.

Vi kommer ud i bilen igen og alt er godt. Barnet har fået sit lille stykke chokolade og bliver bedt og at vente med at åbne til vi er hjemme (2 min), hvilket barnet også gør uden brok.

Da vi så kommer hjem og parkere bilen hopper barnet ud. Far vil give jakke på og det vil barnet bare ikke have. (træt og ikke helt frisk). Han tvinger hende i jakken, for det skal barnet jo have på når det er sygt. Bagefter siger far så - nu får du ikke dit chokolade alligevel når du ikke ville tage din jakke på!

Barnet bliver selvfølgelig rigtig ked af det og græder helt vildt. Han gemte chokoladen inden så jeg heller ikke kunne finde det og give det til barnet, så nu har jeg puttet et ulykkeligt barn som ikke fik den chokolade som var lovet.

I min verden er det helt forkert at gribe situationen sådan an - man lover ikke og sætter derefter betingelser op og fratager igen. Jeg synes simpelthen det er så dobbeltmoralsk. Vi prøver at lære barnet man skal høre efter hvad der bliver sagt også gør han præcis det modsatte! Jeg kan mærke jeg koger af arrigskab og jeg kan bare ikke tale ham til fornuft for han synes det var den helt rigtige måde at gøre det på! Hjælp - hvordan ville i have handlet i situationen? Måske overreagere jeg, men jeg synes virkelig ikke man kan behandle et barn på 3 1/2 år på den måde!

Grundet situatonen med at hun er syg, synes jeg faktisk det er forkert som han tackler det og i mine øjne burde hun ha fået det...

 

Var det hvor hun var frisk osv så havde jeg os sagt Nej til hun fik det alligevel... :-)

Jeg er helt enig med dig!
Synes godt nok også det er en forkert håndtering af situationen.

FruJacobsen skriver:

Æv, det lyder som en rigtig dum situation! Kan slet ikke forstå din mand/kæreste - stakkels pige! Jeg havde nok taget mit barn og kørt op og købt et nyt stykke chokolade...

Tak for dit svar. Nogen gange bliver jeg så meget i tvivl om jeg nu også overreagere eller han virkelig har ret. Jeg kan bare mærke jeg bliver rigtig sur indvendig når han opføre sig sådan her (og det gør jeg sjældent).

Han gør tingene anderledes end du gør. Herhjemme belønnes dårlig opførsel eller næsvished ikke, og et privilegium kan blive taget væk hvis man feks, først spørg om man må se tv, skaber sig, og så tror man stadig må se tv. Men som forældre er det ret vigtigt at man er enige om opdragelse, ellers bliver barnet snotforvirret. Så jeg vil mene ingen af jerhar ret eller ikke ret. Men i bør få lagt en fast opdragelse sstil, og støtte hinanden. Hvis man er bad dad og good mom så vil barnet enten blive forvirret, eller bruge dig imod far, for far er så ond. Og det er han jo ikke. Han opdrager bare på sin måde.

stjernehimmel skriver:

Grundet situatonen med at hun er syg, synes jeg faktisk det er forkert som han tackler det og i mine øjne burde hun ha fået det...

 

Var det hvor hun var frisk osv så havde jeg os sagt Nej til hun fik det alligevel... :-)

Tak for svar.

Jeg er som sådan slet ikke uenig i man skal have sin jakke på. Jeg kunne ikke være mere enig - syg eller ej. Jeg synes bare ikke man kan bruge noget som straf som man allerede har lovet barnet. Syg eller ej.

Jeg synes da bestemt ikke man skal gå ind og bare "belønne" barnet for ikke at ville have overtøj på, men man kan bare ikke bruge noget som straf som er lovet en gang. Så må han finde på noget andet eller bare stå ved "du ska have jakke på" også er det, det. KAn du følge mig?

Jeg sys han har grebet det helt forkert an. Det er simpelthen synd! Det er ikke fair.

1 er at barnet ikke vil have jakke på... og man vælger siger "jamen det skal du .... " BUM! Men at slynge sådan en konsekvens på bordet det sys jeg ikke er ok! JEG kan godt forstå jeres barn blev ked af det. Og JEG kan godt forstå du er sur nu. (ville jeg også være)

Hvad tror han jeres barn lærer af dette? NADA! Barnet har kun fokus på at det ikke fik chokoladen som lovet.

Hvis man vil gi konsekvens så skal der advarsel til. Og det fik jeres barn ikke sådan som jeg læser det.

KRAM herfra!

 

2721 skriver:

Jeg er helt enig med dig!
Synes godt nok også det er en forkert håndtering af situationen.

Tak for svar. jeg bliver nogen gange helt usikker på om jeg faktisk handlede rigtigt i situationen ved at stå ved.

det er så forkert barnet fik chokoladen inden det med jakken og self skulle jeres barn have haft det chokolade